Kineserne har igen i år haft en stor majsproduktion på 260 millioner tons, men den store produktion har ikke formået at forhindre priserne i at fortsætte den langsigtede stigende trend på børsen i kinesiske Dailian. Ja faktisk er priserne i Dailian brudt over de 2.500 yang, som markerer tidligere rekord på børsen.
Til historien hører også, at Kina har købt rekord meget majs i USA og andre steder og det ser således ud til, at den kinesiske majsimport kommer til at sætte rekord i år. Endelig må man jo heller ikke glemme, at den kinesiske svineproduktion stadig er lidt begrænset af svinepest og vi står således i en tankevækkende situation.
Priserne er nemlig ikke steget på grund af dårlig avl, men kigger du på produktionsudviklingen, vil du se, at den kinesiske majsproduktion har stabiliseret sig på et højt niveau de sidste fem år efter femten år med markant stigende produktion. Den stabilisering er åbenbart nok til, at kineserne nu står med et forsyningsproblem, som dels udløser rekordpriser og dels giver rekord import fra verdensmarkedet.
Udviklingen i produktionen holdt op imod priskurven på børsen i Dailian fortæller os, at Kina står ved en skillevej, hvor de enten igen skal øge produktionen som i perioden 
fra 2000 til 2015, eller de bliver nødt til at fortsætte med at importere store mængder samt fortsat stigende mængder fra verdensmarkedet.
Problemet ved at øge produktionen er dog, at de områder som kan dyrkes op i Kina, ligger i den vestlige og meget tørre del af landet og i givet fald kræver det kunstvanding. Kineserne største mangelvare er imidlertid ikke majs, men rent drikkevand og det problemer harmonerer dårligt med et øget forbrug af vand til vanding af majs. I stedet forventer jeg, at vi vil se stigende udbytter fra teknologisk udvikling i de områder, hvor kineserne dyrker majs i dag, men også at vi vil se en fortsat høj og måske stigende import fra verdensmarkedet.
Kina bliver i år verdens største importnation ud i majs med en import på mere end 20 millioner tons. I forvejen importerer Kina store mængder soja og for første gang nogensinde kommer den kinesiske sojaimport over 100 millioner tons i 2021, siger den kinesiske regering. Hidtil har kineserne været selvforsynende med majs, men i år og de kommende år vil importen stige og Kina får voksende betydning for prissætningen på majsmarkedet. På nuværende tidspunkt har Kina stadig hvede på lager, 
men vi ser også en stigende hvedeimport i Kina og det samme gælder bygimporten og vi må bare sige, at 2020’erne bliver et ti år, hvor Kina for alvor træder ind på verdensmarkedet som den helt store fødevareimportør.
Her har vi også grunden til, at jeg ikke ser det store problem for kødproduktionen i, at flere danskere bliver veganere. Der er nemlig ikke danskere nok til at opveje den udvikling, som er i gang i Kina, hvor bedre økonomi øger deres kødforbrug og dermed deres forbrug af fodermidler. For os vil det også betyde, at der bliver et voksende marked for afsætning af højkvalitetskød til de kræsne forbrugere i de store byer, men vi forventer også, at dansk svinekød ikke kommer til at erstatte kinesisk produceret svinekød i almindelighed i Kina.
Desværre har den her udvikling også et klimamæssigt aspekt. Kina har indgået alliancer og foretaget store investeringer i blandt andet Brasilien. Kina kan som sagt ikke øge deres produktion i den vestlige del af landet, men i stedet øger de deres indflydelse i Brasilien. Dermed vil en del af det kinesiske underskud blive dækket i form af majs dyrket på arealer, som er regnskov i dag. I Danmark har mange både “røde”, men også “blå” en ide om, at hvis vi lægger Danmark om til vild natur, så redder vi det globale klima, men uanset om vi kan lide det eller ej, så er det globale behov for fødevare markant stigende og hvis vi ikke vil producere dem under klimavenlige forhold, så er der andre og langt mindre klimabevidste producenter, som hellere end gerne vil tage over i takt med at Danmark trækker sig ud af den globale fødevareproduktion.