For første gang siden maj kan der noteres stigninger på de tyske slagtesvin og stigningerne kommer efter en periode med vandrette priser på et lavt niveau siden december.

Javel priserne stiger kun med 0,02 euro til 1,21 euro svarende til 15 øre pr kg, men stigningerne er måske et tidligt tegn på, at tyskerne er på vej ud af det sygdomsramte dødvande, hvor Covid-19 nedlukninger og svinepest har sendt afregningspriserne i bund.

Tyskerne siger, at udbuddet af slagtesvin har normaliseret sig, men der er stadig en pukkel af kød, som endnu ikke er afviklet, men der meldes dog om stor købsinteresse til flere udskæringer som skinker og bacon.