Opfølgning marts kvartalsrapport
Anbefaling
Stigende priser på russisk hvede og majs på verdensmarkedet har gjort EU hvede billig både til eksport og i foderblandingerne på det interne foderkornsmarked i EU. Samtidig er vi på vej ind i vejr-markedet og ny høst har overhalet gammel høst. Sælg kun kortsigtet og køb frem til høst 2026.
Mere majs i 2025
I går offentliggjorde USDA deres marts kvartalsrapport og den viste, at hvedearealerne i USA alligevel ikke kommer til at stige i forhold til sidste år. Derimod stiger majsarealerne med 1,9 millioner hektar og den stigning kan under forudsætning af rekordudbytter som USDA forventer det nu øge den amerikanske majsproduktion med 20 til 25 millioner tons.
I sidste uge sagde EU kommissionen, at de ser en stigning i EU produktionen af korn på 15 millioner tons efter sidste års ringe avl. I går nedjusterede Argus den russiske hvedeavl, men det ser dog også ud til at avlen i Ukraine måske kommer til at stige tilsvarende. I dag viste en undersøgelse blandt branchen i Australien, at de ser et fald i hvedeavlen efter sidste års høje udbytter og på samme måde var høstresultaterne flotte i Sydamerika, Kina og Indien sidste år.
Laveste kornlagre i 40 år
Det korte af det lange er, at det ser ud til, at majsavlen i USA stiger med 25 millioner tons og at hvedeavlen i de store eksportnationer går op med 10 til 15 millioner tons eller en samlet stigning på 35 til 40 millioner tons korn i de store korneksporterende lande. I dette høstår falder lagrene med 36 millioner tons uden for Kina efter stigninger i forbruget på 30 millioner tons. Fremgangen i kornproduktionen kan, hvis alt går godt, således udligne underskuddet i kornproduktionen i år.
Det er imidlertid under forudsætning af, avlen bliver god i de store kornproducerende områder, men også at forbruget ikke stiger. Set over de sidste femten år er forbruget steget med 33 millioner tons om året i gennemsnit og som sagt stiger det i år med 30 millioner tons. Der skal således ikke meget forbrugsstigning og/eller vejr-problemer til, inden lagrene skal reduceres yderligere i det kommende høstår.
På den anden side er der også mange, der frygter den geopolitiske usikkerhed og tænker, at priserne ikke kan stige af den grund. Først var verden ramt af Cocid-19 og herefter udbrød der krig i Ukraine og Mellemøsten. Seneste har USA fået en ledelse, som lægger sig ud med stort set resten af verden og det skaber geopolitisk usikkerhed.
Følg pengene
Bemærk, hvad der er sket med kornlagrene i samme periode, ja vi kunne faktisk tilføje, hvad der er sket med produktionen af oksekød, mælk, svinekød, fjerkrækød eller fødevarer over en bred kam. Høje priser fra 2021 til 2023 fik IKKE lagrene til at stige og nu hvor priserne atter er lave, falder lagrene. Den geopolitiske usikkerhed har tydeligvis den konsekvens, at investeringerne i fødevareproduktion er aftagende.
Det har de professionelle på børserne allerede fået øje på. Bemærk nemlig, hvordan open interest eller antallet af kontrakter i omløb på børsen, er stigende. Bemærk også, hvordan open interest løber foran priserne. Først stiger antallet af kontrakter, altså pengebindingen, og herefter går priserne i vejret. Bemærk også, hvordan majspriserne er gået i vejret og efter kvartalsrapporten i går, steg de også, selv om kvartalsrapporten leverede større arealer end ventet til den kommende vækstsæson.
Stigende trend
Endelig skal vi naturligvis også bemærke, at det prisnegative i kvartalsrapporten i går, var, at USDA leverede flere hektar majs end ventet. Det burde sende priserne ned, men priserne faldt ikke, de steg.
Teknisk er den korte trend vendt til stigende på majsbørsen efter brud over 445/455 cent området og den lange faldende trend er brudt. Samtidig er priserne brudt over de glidende gennemsnit og det korte 100 dages snit er brudt op igennem det lange 250 dages snit. Seneste har vi dog set en korrektion udløst af handelskonflikten imellem USA.
Priserne har imidlertid fundet støtte ved oversiden af netop 445/450 cent og ved oversiden af 100 dages snittet. Bryder priserne atter over 475 cent, bliver den korte stigende trend genoptaget og det kommer til at ske. Momentet er nemlig stigende og det bekræfter den korte stigende trend. Eventuelt senere brud over 525 cent vender også den lange trend til stigende med mål i topområdet imellem 700 og 800 cent.
Billig hvede
Imens majsen viser styrke, har hveden haft det svært, imens det europæiske marked har afviklet de lagre, som blev bygget op i forbindelse med krigen i Ukraine og rekord avl i 2022 og igen i 2023 i Rusland. Dermed er prisforskellen imellem hvede og majs nede i området imellem 50 og 100 cent pr bushels (en rumenhed). Hvede vejer mere end majs pr bushels og der er flere nærringsstoffer i hvede.
Med det nuværende prisforhold er hvede interessant til erstatning af majs i foderblandingerne og vi må vente en bedring i efterspørgslen efter hvede på bekostning af majs. Samtidig fremgik det af kvartalsrapporten fra USDA i går, at hvede mindre interessant at dyrke sammenlignet med majs. Hvedearealerne skuffede og majsarealerne overraskede.
Foderfabrikkerne i importlandene i blandt andet EU kommer til at efterspørge mere hvede fra det interne EU marked på bekostning af importeret majs fra verdensmarkedet. Samtidig kommer planteavlerne i Europa til at så mere majs og mindre vårbyg i deres sædskifte.
Chokket har lagt sig
Anbefaling
Efter et prisdrop i kølvandet på Kinas importafgifter på canadiske rapsfrø har markedet normaliseret sig med god hjælp fra stigende priser på vegetabilsk olie – Afvent fortsat salg.
Marts slutter over 590 CAD
Priserne på rapsfrø droppede markant i marts, da Kina besluttede at lægge 100 procent importafgift på rapsprodukter fra Canada. Priserne fandt imidlertid støtten ved oversiden af 550/590 candiske dollar endnu engang – Et niveau som også markerer toppen af bunden fra 2014 til 2020 og som er bunden i den langsigtede stigende handelskanal. På samme måde fandt priserne støtte i 450/460 euro området på rapsfrøbørsen i Paris.
Rapsolie holder niveau
Grundlæggende kommer støtten fra priser på vegetabilsk olie, som ikke faldt sammen med rapsfrøene. Imens rapsfrøene i Canada har været i bund i marts, har priserne på rapsolie blot været tilbage ved oversiden af 1.050 euro og vi har den højeste månedsafslutning siden oktober.
Rapsfrøene blev ramt af et pludselig chok, da Kina lagde afgifter på frø fra Canada, men chokket kunne ikke forplante sig videre over i veg.olien. Her gik priserne i vejret og de stigninger har skabt ro. Dermed er priserne på rapsfrø atter over 485 euro på løbende anden position og markedet har normaliseret sig.
På den korte bane har de seneste stigninger og brud over 475/485 euro imidlertid sat gang i lidt korrektion, hvor priserne vender tilbage til oversiden af 475/485 euro. Sådan en korrektion skal dog ses som en købsmulighed og ikke som en god anledning til at sælge i panik. Vi fastholder vores forventninger om, at priserne på løbende 2. position skal op i området imellem 525 og 540 euro frem imod høst, men også at der er gode muligheder for priser imellem 575 og 625 euro i løbet af de næste ti til femten måneder.
Geopolitik øger råolieprisen
Anbefaling
Geopolitisk usikkerhed og trusler om told, der kan ramme råolieforsyningen. Det giver en kortsigtet højere risikopræmie, men de tekniske indikator forbliver negative. På længere sigt peger både teknisk og grundlæggende analyse på lavere prisniveauer, især hvis den globale økonomi svækkes yderligere.
Fredsforhandlingerne mellem Rusland og Ukraine er gået i stå, fordi Putin forlanger en midlertidig regering i Ukraine at forhandle med. Det har fået den amerikanske præsident Donald Trump til at true med pålægning af høje toldafgifter på produkter fra de lande, der handler med russisk råolie.
Rusland er verdens næststørste råolieeksportør og råolie udgør en markant del af landets indtægter. Derfor er fortjenesten på salg af råolie også en væsentlig finansieringskilde til krigen i Ukraine. Gennem toldafgifterne kan Donald Trump reducere lysten til at købe russisk råolie og derved reducere finansieringsmulighederne. Derudover har Donald Trump også truet Iran med tilsvarende toldafgifter og bomber, hvis ikke der kunne opnås enighed omkring landets atomprogram.
Samlet set øger dette den kortsigtede risiko for, at udbuddet af råolie vil falde markant, hvis incitamentet til at købe russisk og iransk råolie forsvinder. Markedet reagerer derfor med at indregne en højere risikopræmie på råolie, hvilket har fået priserne til at stige de seneste dage. På længere sigt er det især de økonomiske bekymringer (læs mere her), som påvirker råolien. Økonomisk afmatning, lav vækst og en potentiel handelskrig vil få direkte konsekvenser for efterspørgslen efter råolie og dermed presse priserne nedad.
Teknisk analyse – Råolie (basis London)
Råolien testede i starten af marts det stærke støttepunkt omkring 70 dollars, men formåede ikke at bryde det i første omgang. Siden da har udsigten til et stramt forsyningsudbud sendt prisen yderligere i vejret.
Råolien er nu tilbage omkring 74 dollars, hvilket også er undersiden af den handelskanal, den har bevæget sig i siden midten af 2024. Momentindikatorerne er fortsat negative – særligt MACD, som ligger under nul, mens RSI-indikatoren opretholder et negativt momentum.
Formentlig vil råolien blive afvist ved det 50-dages glidende gennemsnit, medmindre der kommer yderligere prispositive nyheder, der kan øge risikopræmien. I så fald vil råolien igen forsøge et brud ned under 70 dollars.
På månedsgrafen ser vi tydeligt, hvordan de seneste stigninger skyldes kortsigtet frygt for et lavere forsyningsudbud. Råolien blev i første omgang afvist ved et forsøg på et brud tilbage ned til den langsigtede faldende trend. Begge momentindikatorer på månedsgrafen er negative, hvilket fortsat taler for, at vi på længere sigt skal forvente relativt lavere råoliepriser. I første omgang forventes en tilbagevenden til niveauet mellem 60 og 70 dollars. På længere sigt er det meget sandsynligt, at råolien skal tilbage til et niveau omkring 50–45 dollars, afhængigt af hvordan den økonomiske situation udvikler sig globalt.
Teknisk analyse – Dieselolie (basis London)
Stigningerne i råolieprisen har ligeledes ført til en stigning i dieselolieprisen, som nu er tilbage ved undersiden af den faldende trendlinje.
Dieselolie har dannet en faldende trekantsformation, hvor bundniveauerne er flade, mens toppene bliver lavere og lavere – en klassisk formation, som næsten altid brydes i nedadgående retning. Momentindikatorerne bekræfter de negative tendenser. RSI fastholder sin nedadgående trend, og MACD ligger fortsat under nul.
Det betyder, at selvom den kortsigtede risiko for et lavere udbud er høj, vurderer markedet stadig, at den langsigtede risiko for lavere efterspørgsel er betydelig.
Vi forventer, at dieselolieprisen falder tilbage til 3,6 kroner. Derefter forventer vi et brud på støttepunktet og et fald tilbage mod 3,25 kroner – og potentielt videre ned mod 2,5 kroner.
