Dagens Update 31. Juli 2023

Drop efter regn til Midtvesten

Ugen blev indledt markant lavere på Børsen i Chicago, hvor soja og majs var lokomotivet i nedadgående retning. De seneste vejrudsigter har nemlig en del vand med sig og det ser således ud til, at en varm afslutning på juli bliver afløst af godt afgrødevejr i august

Til den pressede tone på majsbørsen kpm, at det brasilianske AG Rural sagde, at 55 procent af vintermajsen er høstet. Det er mindre end normalt for årstiden, men udbytterne er flotte og der er ingen tvivl om, at Brasilien er i færd med at høste en rekord avl.

Hveden gik med ned i sympati med majspriserne, men hveden blev også presset af, at eksporten ud af USA og EU forløber i langsomt tempo. I sag sendte Algeriet en indkøbstender i markedet og der er næppe tvivl om, at den ordre IKKE bliver fyldt med fransk hvede.

Teknisk er hveden brudt under 250 euro og det afslutter det seneste prisopsving i den faldende trend. Vi kigger tilbage imod først 230 euro, men sandsynligvis også lavere, hvor 200 euro fortsat er en realistisk mulighed

Sojaolie pressede rapsen

Udsigten til regn i Midtvesten i USA sendte soja- og palmeolie ned med pres på rapsen til følge.

Teknisk er rapsen brudt tilbage under 470 euro og det går nu imod 390/425 euro, hvor du skal vente stor støtte til priserne.

Det er også i 400 euro området, at du kan overveje genkøb af tidligere solgte frø i form af futures på maj eller august 2024 termin

Sojaen kunne ikke

I sidste uge brød sojaen over 440 dollar og der blev sendt signal om mere opadgående, men markedet kunne ikke holde priserne over I stedet mødte de modstand og droppede fredag.

Vi er således atter under 440 dollar og med udsigt til godt afgrødevejr i de kommende uger får vi bekræftet vores tidligere antagelse om handel imellem 390 og 440 dollar hen over efteråret og vinteren.

Arealet er for lille til at sende priserne afgørende ned, men på den anden side ser det stadig ud til, at udbytterne bliver for gode til at sende priserne afgørende op.

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.