December 2025 svinevideo

Efter et prisfald på svinekød nærmer priserne sig et stort støtteområde, imens priserne på verdensmarkedet er vendt. Betyder det så, at priserne kommer til at stige i 2026, eller vil priserne fortsætte ned de kommende måneder?

Foderpriserne er i bund efter ekstraordinære høje udbytter i den globale kornproduktion i 2025, så vi indleder 2026 med et velforsynet kornmarked, men dårlig økonomi vil måske påvirke lysten til at producere og kan der høstes ekstraordinære høje udbytter to år i træk?

Sojapriserne er også lave presset af udsigt til en god sojaavl i Brasilien, men La Nina er vendt tilbage og det giver normalt tørt vejr i Argentina og USA.
Råvareprisindekset har genoptaget en stigende trend, så en stor korrektion er afsluttet og pilen peger mere op end ned for råvarerne. Endelig er en korrektion i en stigende rentetrend måske også tæt ved sin afslutning.

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.