Efter nye stigninger i januar har de kinesiske majspriser fordoblet sig de sidste fire år, så det er ikke blevet billigere at fodre svin i Kina. Stigningerne kommer til trods for en stor majsavl i Kina, men øget forbrug tvinger kineserne til en stor import af majs fra blandt andet USA. Amerikanerne udskibede således 555.000 tons majs til Kina i sidste uge og solgte yderligere 425.000 tons til senere aftagelse.
En opgørelse fra de kinesiske toldmyndigheder viste tidligere på ugen, at importen af soja er steget med 13 procent til 100 millioner tons i 2020, men også at importen af kød er steget med 60 procent til 9,9 millioner tons i 2020.
Priserne på sojabønner er således også steget til rekordnære områder og med de høje priser i Kina på soja og majs er der ikke meget udsigt til, at kineserne sætter deres enorme indkøbsvogn til side igen i nær fremtid. I sidste uge købte de således 800.000 tons soja i USA til senere aftagelse og de aftog 1,1 millioner tons tidligere købt soja.
Den kinesiske svineproduktion er i vækst igen efter svinepest slog en stor del af produktionen ned i 2019, men den industri som samlede madaffald sammen i byerne og lavede det om til vådfoder til svin, er lukket på grund af smitterisiko. Samtidig er de traditionelle små besætninger lukket ned og der er investeret i megafarme i stedet til erstatning for baggårdsbesætningerne. Det giver naturligvis et højere foderforbrug af de fodermidler, som vi også bruger.
Jeg taler med mange, som forventer, at det kinesiske marked vil gå tabt for dansk svinekød i fremtiden, fordi Kina igen bliver selvforsynende med svinekød. Og ja der er næppe tvivl om, at markedet går tilbage i et eller andet omfang, men man må altså ikke være blind for, at de kinesiske foderomkostninger er høje, fordi en stor del af fodret skal importeres fra verdensmarkedet.
Det åbner naturligvis mulighed for, at dansk svinekød stadig kan være en del af markedet i de store kystnære byer og især til de rigeste forbrugere. Det kræver naturligvis branding af vores sager, men det har vi jo prøvet før med vores mink. Omvendt har jeg svært ved at se dansk svinekød til den “brede” forbruger i Kina på den lange bane. Dels stiger produktionen i Kina, men man må heller ikke glemme Brasilien og til dels Rusland.
Begge lande har store ambitioner i Kina og begge lande kan producere store mængder foder på de naturområder, som i øjeblikket bliver lagt om til landbrug i højt tempo, men det er givetvis andre kvaliteter, som de kan levere.
Kina Kina Kina Kina kan han da ikke skrive andet end Kina ham der Palle? Og jo det kan han godt, men væn dig til det. Kina får enorm betydning for afgrødepriserne i 2020’erne. De har ikke længere vand og land til at være selvforsynende med afgrøder, hvis de vil undgå en større miljøkatastrofe, men befolkningen spiser stadig mere og mere kød. Kineserne står således med et valg, skal vi importere store mængder foder, eller skal vi også holde døren åbne for import af kød. Min forventning er, at det bliver en kombination af begge dele.
Jamen der bliver flere og flere veganere, tænker du måske. Det er rigtigt, at der er en voksende gruppe i den rige del af verden, som går op i reduceret forbrug af kød, men resten er ligeglade. Samtidig og måske mere væsentligt, består den rige del af verden af cirka en milliard mennesker. På samme måde er der cirka en milliard mennesker, som er meget fattige, men der imellem er der fire til fem milliarder mennesker, som er i vækst både økonomisk, men altså også i livvidde og større livvidde får man altså ikke af at spise bønner og linser. De spiser i stedet mere kød. Det giver naturligvis muligheder for dansk svineproduktion, men også for Novo Nordisk der efterfølgende kan sælge mere insulin, fordi udviklingslandene så også kommer til at lide af de livsstilssygdomme, som vi andre døjer med.