I går aftes droppede priserne på svinekødsbørsen i Chicago endnu engang med sit højst tilladte på en enkelt handelsdag og efter et fald i denne uge på 1,50 krone ramte det amerikanske svinekød 6,91 kroner.
Presset på priserne kommer dels fra den seneste kvartalsrapport fra USDA, som viste, at den amerikanske svineproduktion igen er vokset med fire procent det seneste års tid, men også fra en stigende dollar der sender frygt for den amerikanske konkurrenceevne igennem markedet. Dertil kommer naturligvis frygt for markedspåvirkningen fra corona virus.
I vores del af verden holder priserne imidlertid niveau og der afregnes stadig til 14,40 kroner pr kg på det tyske marked. Dermed er køberne på verdensmarkedet i den situation, at de kan få to kg amerikansk svinekød for det samme, som et kg europæisk svinekød koster.
Sådan en prisforskel har vi aldrig tidligere set i nyere tid – siden 1998 – og spørgsmålet er, hvor længe der går, inden de store importlande nikker ja tak til “to for en pris” tilbuddet, som det her prisfald har skabt.
Der er således ingen tvivl om, at vi ikke er i en blivende situation og at den her historiske situation får en konsekvens. Man kan så være i tvivl, om det er de europæiske priser, der skal ned til de amerikanske, eller om det er de amerikanske, som skal op til de europæiske. Javel det kan også vise sig, at de skal mødes midt imellem et sted og det er vores forventning.
Vi har længe haft en forventning om, at 2020 ville blive et turbulent år med handel i begge retninger på et højt niveau og ikke et stignings år som i 2019. Udviklingen i de seneste uger bekræfter blot vores antagelse, ja man kan måske ligefrem tilføje, at vi har fået flere negative impulser end positive i første kvartal af 2020.
De kinesiske priser er vigende, den amerikanske produktion er stigende og priserne i USA ligger på det halve af vores, men javel dollaren er stigende og det er godt nyt for det næste bundniveau.
Endelig er vi også nødt til at prikke lidt til antagelsen om, at det hele handler om Kina. Amerikanerne har jo også en stor eksport til det kinesiske marked og den eksport er gået i vejret lige som vores, men det har ikke hjulpet deres priser. Hvorfor? Tja den stigende amerikanske produktion, som for alvor tog fart efter sygdomsudbruddet tilbage i 2013/14, hvor priserne i USA satte rekord. Samtidig var dollaren lav på det tidspunkt og den amerikanske konkurrenceevne var god.
Den lave dollar ramte omvendt vores produktion og selv om priserne i USA gik i vejret, havde vi svært ved at finde økonomi i svineproduktionen i Europa. Det har haft den konsekvens, at produktionen i især Nordvesteuropa har været vigende i den sidste halvdel af 2010’erne. Nu er euroen imidlertid på vej ned og den lavere produktion gavner vores priser. Det har sendt vores priser op i rekordland og økonomien i svineproduktionen er rekord god. Nu er spørgsmålet så, om vi laver samme dumhed, som amerikanerne gjorde, da deres økonomi slog rekord i perioden fra 2012 til 2014.
Markedsteorierne er vores bibel og de handler kort og godt om, at vi mennesker lader sig styre af pengene. Kommer det også til at ske den her gang, ja så må vi forvente en markant stigende produktion i Europa i første del af 2020’erne og at vi havner i et dybt hul om nogle år.
Dog et hul som måske bliver mindre dybt, fordi euroen er på vej ned i forhold til en lang række valutaer, men vi kan ikke andet end gentage, at de her priser ikke skal bruges til investering, men til at nedbringe kort og dyr gæld med. Gør du det, er du godt rustet til den næste nedtur og så er det dig, som har økonomien til at opkøbe de nødlidende naboer.
Og hvad er det så for et interval i 2020, som jeg taler om i 2020? Vi forventer handel imellem 12,50 og 15,50 kroner i 2020, men med det seneste fald i USA og corona virus in mente kan vi ikke udelukke, at vi bliver nødt til at nedjuster vores forventninger til intervallet imellem 11,50 og 14,50 kroner. Næste bund forventer vi i området omkring ti kroner – måske 10,50 kroner, hvis euro fortsætter ned, som vi venter det.
