Høst 2022 rapsfrø hilser på 500 euro

Imens priserne på høst 2021 fortsætter op og rammer 610 euro, hilser høst 2022 rapsfrø på 500 euro med støtte fra nye stigninger på palmeolie i Malaysia.

Jeg taler med mange landmænd, som har sat gang i en gættekonkurrence om, hvor toppen i rapsfrømarkedet er og jeg må bare sige, at alle dem, som hidtil har gættet på, at det ville vende snart, har gættet forkert og har solgt deres rapsfrø fra høst 2022 for tidligt eller alt for tidligt.

Vi skal naturligvis følge udviklingen tæt og det gør vi faktisk hver eneste dag på agrocom.dk, men den stigende trend er fuldt intakt og faktisk har vi lige fået den bekræftet efter brud over 485 euro. Efterfølgende har vi set noget korrektion tilbage til 485 euro, hvor priserne fandt støtte og det bekræfter også den stigende trend. Endelig er momentet stigende, så vi skal forvente mere opadgående og det forholder vi os til i dag.

Tilmeld dig Dagens Update + Hotline på agrocom.dk så hjælper vi dig med en optimal handelsstrategi i det aktuelle marked tilpasset dig og din bedrift – Det betaler sig.

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.