Styr på risikoen?

Markedsrisiko

I de seneste år har afgrødepriserne først fordoblet sig og efterfølgende har de halveret sig igen, imens afregningspriserne på mælk og kød har været tæt ved historisk gode i tilsvarende lang tid.

Foderpriserne er lave, men et stigende forbrug af afgrøder kræver øget produktion i politisk samt klimamæssigt ustabile områder og kan vi være sikker på, at afregningspriserne på mælk og kød forbliver høje? Det øger markedernes indflydelse på økonomien, men har du en plan for, hvordan du sikrer din økonomi og minimerer markedsrisikoen?

Formue- og renterisiko

Efter 45 år med langsigtet faldende rentetrend, er trenden vendt til stigende. Lige nu korrigerer renten dog, men er det blot en pause inden nye stigninger? Har du en plan for renterisikoens påvirkning af din økonomi?

De gode afregningspriser på mælk og kød har samtidig øget formuerne i landbruget på et tidspunkt, hvor rekorderne står i kø på aktiebørserne og jordpriserne går i vejret. Har du en plan for, hvordan du sikrer formuen bedst muligt i en ustabil verden?

Ledelsesrisiko

Strukturudviklingen i landbruget forløber i historisk højt tempo og det øger de ledelsesmæssige samt strategiske udfordringer på bedriften. Evnen til at træffe de rigtige beslutninger, men også dygtig ledelse af medarbejder og samarbejdspartnere har afgørende betydning.

Det øger ledelsesrisikoen. Har du en plan for, hvordan du udvikler ledelsesstrukturen, så du fremmer effektiviteten, men også sikrer at bedriften kommer sikkert igennem forandringer og udfordringer på en måde, så du ikke bare overlever, men trives?

 

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.