Indledning
Juli WASDE rapporten leverede ikke de store ændringer til den globale forsyningssituation og på grund af ferie valgte vi ikke at lave den sædvanlige opfølgning til rapporten. Vi kan imidlertid høre på vores Hotline, at nyheder om en rekord avl i verden har sat gang i en negativ bølge, hvor sælgerne frygter, at det ender med, at de skal betale for at komme af med kornet.
Derfor tænker vi, at vi alligevel skal lave opfølgningen, så køberne og sælgerne kan få det rigtige verdensbillede i følge USDA´s juli WASDE rapport og ikke det der kører rundt på rygte basis i markedet. Ja det er helt korrekt, at den globale kornavl kommer til at slå alle tidlige rekorder, men stort underskud sidste år og udvikling i forbruget gør, at der ikke bliver tale om en voldsom overforsyning på kornmarkedet.
Hvede
Den globale hvedeavl stiger med med 8,6 millioner tons til 808,55 millioner tons, imens forbruget går op med 5,72 millioner tons til 810,62 millioner tons og de globale lagre falder med 2,07 millioner tons.
De kinesiske lagre fylder dog meget og det er ikke givet, at vi kan regne med de kinesiske data, så renser vi Kina ud af billedet og betragter verden ex. Kina, stiger de globale hvedelagre med 0,93 millioner tons hvede svarende til ni timers globalt forbrug og det er jo ikke meget.
Der bliver således ikke tale om en syndflod af hvede, der får lagrene til at svulme til historisk størrelse og betragter vi lagret i forhold til forbrug (stock use ratio), skal vi tilbage til 2006 til 2008 for at finde lavere lagre.
Det billede får vi bekræftet, hvis vi kigger på de store eksportnationer, som står for cirka 90 procent af den globale eksport. Målt i tons falder lagrene marginalt og målt i forhold til forbrug + eksport falder lagrene og de dækker nu 15 procent af et års forbrug i eksportnationerne + eksporten ud af eksportnationerne svarende til 54,75 dage.
I den forbindelse skal man huske, at høståret slutter ultimo juni, så lagret i eksportnationerne kan dække eksporten og forbruget i eksportnationerne frem til medio august. Hveden bliver høstet i juli/august og skal transporteres til silo til forbrug eller eksport, så et lager der rækker til medio august, er blot et arbejdslager.
Det er især lagrene i Nordamerika, som stiger, imens lagrene i Europa falder og det bringer os videre til den sidste hvedegraf, som viser lagerudviklingen i Europa.
I EU + UK stiger hvedeavlen med 16,6 millioner tons til små 150 millioner tons, men indgangslagrene falder med 4 millioner tons og importen falder med 3 millioner tons som følge af genindførelse af importkvoter på ukrainsk hvede, så den samlede forsyning (indgangslager + import + avl) stiger ”kun” med 9,6 millioner tons i EU+UK. Avlen falder i Kasakhstan og Ukraine med 4,5 millioner tons, imens indgangslagrene til dette høstår også er faldet i Rusland.
Mindre indgangslagre og mindre avl i Sortehavet, øger eksporten ud af EU og dermed stiger lagrene i EU blot med 250.000 tons til 12,6 millioner tons, imens de falder med 1,2 millioner tons i Rusland. Eksport + forbrug i EU + UK = 2,75 millioner tons om ugen , så der er lager til 4,6 uger i EU + UK, når høståret slutter den 30. juni 2026 eller vare i siloerne til starten af august 2026. Lagrene med hvede i Europa i forhold til forbruget og eksporten falder også og er kun set lavere i 2020 og 2021.
Korn (byg + hvede + majs)
Produktionen af majs stiger med markante 40,33 millioner tons og den samlede kornavl stiger med tæt ved 50 millioner tons til ny rekord. Forbruget af majs vil også stige med 21,58 millioner tons og det samlede kornforbrug stiger med små 30 millioner tons. Set over de sidste 17 år er forbruget af korn steget med 33 millioner tons om året i gennemsnit.
Sidste år blev der trukket en del på majslagrene, så stigningen i produktionen dækker ikke sidste års underskud plus dette års stigning i produktionen. Der skal således trækkes tolv millioner tons på de globale majslagre til trods for den store produktionsstigning. Trækket sker dog i Kina og betragter vi lagrene med Kina ude af det samlede billede, stiger kornlagrene med 4,5 millioner tons svarende til 18 timers globalt kornforbrug.
Betragter vi kornlagrene uden for Kina i forhold til forbruget uden for Kina, dækker lagrene 15 procent af et års forbrug og dermed er kornlagrene i forhold til forbruget (stock use ratio) på sit laveste i nyere tid til trods for produktionsfremgangen på 50 millioner tons til ny rekord. Lige nu er konsensus, at kornet ikke kan stige, men markedet balancerer fortsat på en knivsæg, hvor alt andet end nye rekorder er en katastrofe. Udbytterne i år er høje, så ny fremgang til næste år kræver givetvis større areal, men hvem vil investere i etablering af afgrøder på nye arealer med et tabsgivende budget?
Lagrene i de store eksportnationer minder om lagrene ex. Kina, så lad os springe direkte til Europa, hvor lagrene med korn til trods for stor produktionsfremgang i hveden i EU + UK falder. Lagrene var mindre i 2006 til 2008, i 2012 til 2014 og marginalt mindre i 2019 til 2020, men med en voldsom stigning i den europæiske eksport de seneste tyve år med Rusland og Ukraine som motor i stigningerne, er lagrene i forhold til forbruget kun set lavere i 2019/2020.
Endelig viser grafen også, hvad det er, som har ramt især det europæiske kornmarked de seneste fem år. Ingen ville sælge og alle ville købe, efter krigen brød ud i Ukraine og den trafik drev lagrene voldsomt i vejret. Efterfølgende har vi set et par år, hvor især Rusland og Ukraine har solgt massivt ud og har reduceret deres lagre betydeligt, men EU landene reducerede ikke. I stedet importerede EU landene billigt korn fra Ukraine.
Nu er lagrene afviklet i Rusland og Ukraine og deres avl bliver på det jævne. Samtidig har EU lukket ned for den ubegrænsede import fra Ukraine, så vi kigger ind i et høstår med en markant anderledes markedssituation, end den vi kommer fra, hvor EU kommer til at opleve en god efterspørgsel
Juli 2025 WASDE rapport
Hvede
Juli WASDE rapporten leverede ikke de store overraskelser eller justeringer for den sags skyld. Den globale hvedeproduktion blev sat ned med en skibslast på 40.000 tons, imens forbruget blev hævet med 0,8 millioner tons. Samtidig blev indgangslagrene justeret marginalt og lagrene faldt således med 1,18 millioner tons i forhold til juni rapporten og med to millioner tons sammenlignet med sidste års lagre.
De små ændringer dækker over en nedjustering i Canada og Ukraine på hver en million tons, imens EU+UK hæves med 0,4 millioner tons og Rusland sættes op med 0,5 millioner tons. Kasakhstan hæves med en million tons.
Den samlede globale hvedeproduktion stiger således med 8,6 millioner tons i forhold til sidste år til 808,55 millioner tons, men forbruget stiger til 810,62 millioner tons, så ja avlen ser ud til at blive stor, men det gør forbruget også.
Majs
Majsdelen i rapporten udemærker sig mest ved de manglende justeringer, men det er ikke usædvanligt, at USDA ikke justerer på deres forventninger til majsavlen i deres juli rapport. Der er lang tid til høst på den nordlige halvkugle. USA blev dog sat ned med 2,9 millioner tons, men det fald handler udelukkende om mindre arealer i juni kvartalsrapporten, som så justeres i arealet i WASDE rapporterne.
Den globale majsproduktion ventes således at stige med 40 millioner tons til 1.264 millioner tons, men forbruget vil også stige med 22 millioner tons til 1.276 millioner tons og der skal således trækkes 12 millioner tons på de globale lagre til trods for den store produktionsstigning. Igen kan man sige, at avlen bliver rekord stor, men der er behov for den store avl. Snak om at verden er ved at drukne i korn, holder ikke vand og vi må forvente, at efteråret og vinteren byder på et stort eksporttema.
Soja
Som med majsen er der stadig længe til høst i oktober, så ingen justeringer af betydning.
Konklusion
Rapporten kan bedst betegnes som neutral og bør ikke give anledning til de store bevægelser i næste uge. I stedet må man forvente, at markedet er tilbage i et høsttema igen i næste uge.
Men man må også tilføje, at udviklingen i forbruget af korn på 30 til 35 millioner tons om året dårligt dækkes af selv en gigantisk avl. Man må spørge sig selv om, hvor verden skal finde de næste 35 millioner tons i 2026 høsten om et år?