Priserne på kul-børsen i Rotterdam har brudt en faldende trendlinje og er brudt over både 100 og 250 dages glidende gennemsnit. Samtidig er der dannet en lille lokal bundformation – en skulder7hoved/skulder (SHS) formation – efter brud over 55 dollar og et faldende moment er afløst af stigende moment. Teknisk set er det således meget sikkert, at kulpriserne er færdige med at falde.

Vi skal dog se brud over 65 dollar, inden trenden vender til stigende og inden vi kan tale om en egentlig optur. Man kan naturligvis mene, at vi skal vente med købet, til vi ved, at nu kommer der stigninger, men i vores verden køber man, når vi ved, at priserne ikke skal længere ned.

Som forbruger kommer gevinstmuligheden jo fra faldende priser, så hvis priserne ikke skal falde mere, er gevinstmuligheden væk. I givet fald er der kun risikoen for stigninger tilbage og hvorfor løbe en risiko, hvis der ikke er en gevinstmulighed forbundet med risikoen.

Jamen nu er det jo ikke kul, som jeg køber til min nye Tesla, eller hvad jeg ellers bruger elektricitet til!! Jo det er det. Som det fremgår af priskurverne, er der en tæt sammenhæng imellem prisen på kul og prisen på elektricitet – Det har der altid været og det er der stadig.

Det skyldes naturligvis, at det er kulkraftværkerne, som producerer den marginale enhed – altså den sidst producerede enhed. Når vi øger forbruget af elektricitet, øger vi således også forbruget af elektricitet produceret på et kulkraftværk, fordi det er her, den marginale kapacitet er til at producere den ekstra enhed.

Det betyder også, at vi kan bruge udviklingen i kulpriserne, som et godt beslutningsgrundlag, til når der skal indkøbes elektricitet.

Ser vi på priserne på elektricitet isoleret set, har vi endnu ikke set samme vending på el børsen i Frankfurt, som på kul markedet. Her skal vi se brud over 43/45 euro pr MWh, inden vi står med en afslutning på nedturen, så ja vi skal købe, men skynd dig langsomt med købet og forvent ikke, at priserne bare lige springer i vejret.