Stop køb på lange kontrakter

Priserne på kul er droppet med 17 procent i denne uge på kulbørsen i Holland og i forvejen er priserne på råolie toppet. På samme måde ser vi nedadgående tekniske gennembrud på soja, majs og hvede på afgrødebørsen i Chicago, imens de amerikanske svinepriser er faldet tilbage til ti års glidende gennemsnit og det samlede råvareprisindeks er gået i nedtrend.

Det er absolut IKKE tiden til køb af noget som helst på lange kontrakter!!! Du risikerer nemlig at låse dine omkostninger fast på et rekord højt niveau langt ud i fremtiden og efterfølgende bliver du måske tvunget til at sælge til markant lavere priser end de nuværende. Det vil være gift for din økonomi, så det vi sikrer os, er høje salgspriser og ikke vanvittige købspriser

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.