Resumé
Lagrene med gammelt korn fra højprisårene 2021 til 2023 er større end ventet og det forhindrer lagrene i at falde i dette høstår. I det kommende høstår sikrer forventningen om høje udbytter og store arealer med hvede i EU og majs i USA, at der ikke bliver trukket på lagrene, men et fortsat stigende forbrug stiller krav om, at alt skal gå godt.
Gammelt hvede på lager
Tidligere på høståret var der lagt op til, at hvedelagrene i de store eksportnationer ville falde i dette høstår, men efter opjusteringer af lagrene i USA og især EU i de seneste WASDE rapport samt en markant opjustering i maj rapporten, er lagerstigningerne i dette høstår taget af bordet.
De større lagre i EU og USA kommer dels fra opjusteringer af indgangslagrene til dette høstår, altså USA og især EU har haft mere usolgt korn efter højprismarked i 2021 til 2023 med i bagagen end tidligere antaget. Dertil kommer også et skuffende forbrug og eksport i både USA og EU.
Større hvedeavl bliver spist
I det kommende høstår forventer USDA en fremgang i hvedeproduktionen på ni millioner tons til 808 millioner tons på verdensplan, imens forbruget ventes at stige med fire millioner tons til 808 millioner tons. De globale hvedelagre kommer således ikke til at stige, men på grund af fald i de kinesiske lagre, bliver uændrede globale lagre til stigende hvedelagre i eksportnationerne.
I Europa var der også lagt op til et markant fald i hvedelagrene efter høst 2024 til sit laveste siden 2007 svarende til godt 30 millioner tons. Efter de seneste opjusteringer af hvedelagrene i EU, falder lagrene imidlertid tre millioner tons mindre til 34 millioner tons på grund af dels skuffende eksport og især opjusteringer af indgangslagrene til dette høstår – Altså gammelt usolgt korn fra højprisårene.
I det kommende høstår forventer USDA en stigning i hvedeproduktionen i EU+UK på 16 millioner tons, imens Ukraine, Rusland og Kasakhstan falder med to millioner tons – Primært som følge af en omlægning af hvedeproduktionen i Kasakhstan til afgrøder, som landet ellers importerer. De små stigninger i hvedelagrene både i de store eksportnationer og EU landene er således baseret på en stor fremgang i EU+UK. Den fremgang er naturligvis ikke urealistisk, hvis hveden fortsætter med at være i lige så god kondition, som den var i først i maj, da USDA fastlagde deres forventninger til avlen, men kommer der ikke regn til Vest- og Nordeuropa, vil billedet ændre sig.
Mindre majs
Selv om hvedelagrene ikke falder som ventet i de store eksportnationer, falder lagrene med korn i alt i dette høstår, primært som følge af et fald i majslagrene.
I det kommende høstår venter USDA et produktionsspring af majs på 44 millioner tons til 1.265 millioner tons. Forbruget stiger med 24 millioner tons til 1.274 millioner tons og dermed skal der trods den store produktionsstigning alligevel trækkes på lagrene med majs, men da det største lagertræk kan henføres til Kina og hvedelagrene stiger marginalt, falder lagrene med korn i eksportnationerne ikke, men de stiger omvendt marginalt. Måler vi lagrene i forhold til forbruget ligger de dog stadig tæt på sit laveste i 40 år.
I USA ventes en stigning på 24 millioner tons i produktionen af majs som følge af større areal og en forventning om et udbytte på 181 bushels majs pr acres. Amerikanerne har aldrig tidligere avlet mere end 179,3 bushels, men det kommer til at ske i år, siger USDA og det er selvfølgelig muligt, hvis det tørre såvejr bliver efterfulgt af rigeligt regn i juni og majsen ellers undgår hedebølge i blomstringen i juli samt tørt vejr i kernefyldningen i august/september.
Alt andet end rekord er en katastrofe
Selv om hvedeproduktionen i EU+UK stiger med 16 millioner tons og majsproduktionen i EU, Ukraine og Rusland går op med godt fem millioner tons, kommer lagrene med korn i Europa ikke til at stige og måler vi i forhold til forbruget, vil lagrene ligefrem falde.
Det korte af det lange er, at i starten af maj er forventningen, at produktionen af hvede og andet korn kommer til at stige med 52 millioner tons i det kommende høstår, hvor de 40 millioner tons kan henføres til større produktion af hvede i EU+UK samt majs i USA.
Eller skrevet med andre ord er et rimeligt velforsynet 2025/2026 høstår betinget af, at det kommer til at gå godt for afgrøderne i EU+UK og USA. Alle blikke vil således blive rettet imod afgrødevejret i Europa og USA i de kommende måneder.
Tager vi de “lange briller” på, er det også værd at bemærke, at en produktionsstigning på 52 millioner tons hvede og majs efterlader den globale hvedebalance med et lager, som hverken falder eller stiger samt udløser et lille fald i majslagrene på 10 millioner tons. I dette høstår stiger forbruget af korn med 30 millioner tons og USDA ser en stigning på 30 millioner tons, imens gennemsnittet set over de sidste 15 år leverer en stigning i forbruget på 33 millioner tons om året. Underskud i år på ti og fremgang i forbruget til næste år på nye 30 millioner tons stiller krav om, at det globale kornforbrug skal hoppe i vejret med yderligere 40 millioner tons i 2026/2027 høståret, men hvor skal de tons komme fra, når der allerede regnes med rekordudbytter og store hvedearealer i Europa samt tæt ved rekordareal i USA i år?
USDA maj WASDE rapport
Maj WASDE rapporten fra USDA er årets første, hvor økonomerne i det amerikanske landbrugsministerium kommer med deres bud på den globale produktion samt forbrug og dermed lagrene i det kommende høstår. Maj rapporten giver således et tidligt fingerpeg om, hvad det er for en forsyningssituation, som vi kigger frem imod det kommende høstår.
Maj er forår, så i maj er meget af vækstsæsonen stadig foran os – Især når det gælder majs og soja, men også hvede i store dele af Europa samt på den sydlige halvkugle. Det betyder, at estimaterne i rapporten primært er baseret på areal gange statistisk trend udbytte – Altså hvordan forsyningssituationen bliver, hvis alt går normalt/gennemsnitligt.
Det gør det imidlertid aldrig, så i de kommende rapporter, vil nogle områder/lande blive opjusteret, fordi det går bedre end normalt og andre vil blive nedjusteret. Spørgsmålet er så, om opjusteringerne bliver større end nedjusteringerne eller omvendt og det vil så påvirke priserne.
Større hvedeavl
USDA satte den globale hvedeavl i det kommende høstår til 808,5 millioner tons. Det er en fremgang på 8,8 millioner tons sammenlignet med sidste års avl. Stigningen i produktionen kommer primært fra EU+UK, der ventes at stige med små 16 millioner tons, imens landene omkring Sortehavet falder med tre millioner tons. Derudover går Canada og Argentina lidt frem, men de stigninger opvejes af fald i USA og især Australien. Forbruget sætter USDA til 808 millioner tons og det betyder, at der er balance imellem forbrug og produktion og lagrene ændrer sig ikke.
Det betyder imidlertid også, at høsten skal blive så god som ventet nu, hvis lagrene ikke skal falde i det kommende høstår. Samtidig skal du bemærke, at det meste af stigningen reelt set kommer fra EU+UK og netop her oplever vi tørt vejr. Fortsætter det tørre europæiske vejr, strammer det til og man må vente meget fokus på vejret i vores del af verden de kommende måneder.
Mere gammelt korn
Det nye høstår leverer ikke overraskelser af betydning, men indgangslagrene til det kommende høstår, altså slut lagrene i dette høstår, opjusteres med fem millioner tons, hvor den ene million tons ligger i EU landene.
Dermed understreger USDA, at det europæiske marked stadig skubber en bunke gammelt korn foran sig og den bunke er åbenbart større, end vi hidtil er blevet fortalt. Det tørre vejr skal dog ikke fortsætte længe, før stigningen i indgangslagrene i EU opvejes af mindre produktion i EU.
Majsavlen springer i vejret
Den globale majsavl hopper i vejret med hele 44 millioner tons til 1.265 millioner tons og den stigning dækker ikke overraskende over en fremgang i USA på 24 millioner tons samt mindre stigninger i Argentina, Ukraine og Brasilien. Resten kan henføres til en række mindre majsproducerende nationer.
Selv om produktionen stiger, falder lagrene med majs også i det kommende høstår – Denne gang med 10 millioner tons, fordi forbruget sættes også op med 24 millioner tons. I forvejen satte USDA hvedeforbruget op med fire millioner tons og forbruget af andet korn stiger også med fire millioner tons.
På den måde stiger det samlede kornforbrug med 32 millioner tons svarende til cirka den gennemsnitlige forbrugsstigning set over de seneste 15 år. USDA har således bemærket, at priserne på mælk og kød er forbrugsstimulerende.
Velforsynet sojamarked
Den globale produktion af soja stiger med seks millioner tons, men forbruget går også op med 14 millioner tons og på den måde bliver dette års overskud i sojaproduktionen stort set udlignet. De lave priser har bremset stigningerne i produktionen og stimuleret forbruget, men modsat majsen er sojaen endnu ikke i en situation, hvor lagrene falder.
Selvfølgelig under forudsætning af vellykket avl, ser sojamarkedet således velforsynet ud langt ind i 2026, men på den anden side gør priserne sin virkning på forsyningsudviklingen, så priserne skal næppe længere ned og hvis majsen og hveden kravler op, vil det naturligvis gavne sojapriserne, fordi estimaterne også viser, at der ikke er plads til at aflevere mere areal til majsdyrkning.