Råvarerne vender

Anbefaling

Bloombergs Commodity Index er brudt over 52,50 svejser franc. Dermed er der dannet en bund, som taler for stigende råvarepriser de kommende år og det betyder, at du skal holde fokus på afdækning af dine råvare- og renteomkostninger, imens dine salgspriser bedre sig

Råvaregennembrud

Kina og USA har indgået handelsaftale og det har råvaremarkederne taget positivt imod. Bloombergs Commodity Index (BCI) bryder i denne uge over 52,50 svejser franc og dermed bliver en langsigtet stigende trend genoptaget.

Råvareindekset droppede i 2020 i forbindelse med Covid-19, men efter økonomierne lukkede op igen brød indekset over 33,00 svejser franc. Trenden på ugegrafen vendte til stigende og råvarepriserne fordoblede sig i perioden frem imod 2022 med en inflationsbølge og stigende renter til følge.

Trenden på ugegrafen vendte imidlertid tilbage til faldende efter brud under 60 svejser franc i 2022, men den faldende trend blev brudt sidste år og siden har råvareindekset handelet i et interval imellem 45,50 og 52,50 svejser franc svarende til oversiden af prisintervallet fra 2015 til 2020. Det betyder, at indekset vil gå imod 100 svejser franc i løbet af anden halvdel af dette årti. Da økonomierne lukkede op efter Covid-19 i 2020 og frygten forsvandt igen, begyndte forbrugerne atter at bruge penge og råvarerne fordoblede sig. Nu er handelskrigen slut og vi har vænnet os til Trump – Spørgsmålet er så, om frygten atter er aftagende og om der kommer en ny forbrugs-/inflationsbølge.

Dæk omkostningerne

Trendændringen antyder, at råvarerne vil gå mere op end ned de kommende år og hvad kan du så bruge det til? Fra nu af skal du sørge for at holde lang afdækning på dine råvarer og se enhver periode med prisfald på en råvare som en oplagt købsmulighed. Har du overskudslikviditet, er der også mulighed for at købe indekset på de fleste af bankernes platforme (ISIN kode IE00B598DX38).

Som beskrevet ovenfor satte stigningerne i råvarepriserne fra 2020 og frem til 2022 gang i en inflationsbølge og inflationen sendte renten i vejret. Renten basis en 10 års dansk statsobligation brød således over nul procent i 2021 og gik i optrend på ugegrafen, men det var først efter bruddet over 0,50 procent i 2022, at renten for alvor tog fart i opadgående retning.

Stigende råvarepriser i de kommende år kan således få positiv betydning for prisen på penge, altså renten, men det ser faktisk ud til, at fra råvarerne for alvor begynder at stige og til at de stigninger giver øget inflation med stigende renter til følge, går der tid.

Teknisk ser du også et stort korrektionsforløb for renten i perioden fra 2023/2024 og frem til nu. Der er dannet en faldende kile og sådan en slutter som regel med et opadgående brud ud af kilen. Bemærk også stigende moment både for råvarer og renter.

Bloombergs Commodity Index er baseret på en række råvarer som afgrøder, energi, industrimetaller, ædelmetaller, husdyr og de bløde råvarer (sukker, kaffe med mere)


Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.