Efter stigninger i sidste uge, som løftede hveden og majsen over henholdsvis 700 og 515 cent i Chicago og over 240 euro i Paris, korrigerer priserne tilbage til oversiden af netop 700 og 515 cent samt 240 euro i denne uge.

Holder priserne sig over, får vi reelt set sidste uges afvisning af priserne i 235 euro og 675 og 500 cent bekræftet, men vi skal se priserne over 245 euro, inden vi kan tale om en endegyldig afvisning samt en genoptagelse af den korte stigende trend.

Grundlæggende er ikke meget ændret. Derfor vil jeg i stedet rette blikket imod Kina og ejendomskoncernen Evergrande, der er i alvorlige økonomiske problemer. Flere spørger nemlig, om et eventuelt sammenbrud i Evergrande kan blive starten på den næste finanskrise, hvor et eventuelt kollaps i Evergrande kan sætte gang i en dominoeffekt, som første spreder sig i Kina og dernæst breder sig til resten af verden. Et sammenbrud der så også spreder sig ind over kornbørserne med prissammenbrud til følge.

Hmm det er Kina vi taler om. Landet der formåede at begrænse Cocid-19 spredningen til Wuhan via ekstrem stram styring af landets befolkning, imens Covid-19 bredte sig til resten af verden.

Landet som på blot to år formåede at genopbygge deres svineproduktion, efter halvdelen af svineproduktionen var udraderet af svinepest – En svineproduktion som vel at mærke udgør halvdelen af den globale svineproduktion – På blot to år. Genopbygningen af svineproduktionen inkluderede samtidig en transformation, hvor svineproduktionen gik fra små baggårdsbesætninger til moderne svinefarme.

Landet der har en regering, som er dybt afhængig af ro i befolkningen. Styret i Kina kan ikke holde til, at uroligheder som dem i Hong Kong breder sig til “fastlands” Kina og det vil de gøre, hvis den kinesiske befolkning bliver kvast under “væltende dominobrikker”. Jeg ved godt, at 300 milliarder dollar er mange penge, men kineserne kommer ikke til at sidde på hænderne og se til imens den kinesiske økonomi vælter som dominobrikker. Husk i den forbindelse, at det trods alt er Kina, der finansierer den enorme amerikanske gæld og set i det lys er 300 milliarder dollar blot et greb i lommen.

Endelig er Kina et land, hvor man ikke behøver at tænke på, at blå og rød skal nå til et kompromis i enten folketing eller senat. Styret skal heller ikke spekulere på, om de kan forsvare beslutningerne i TV2 News eller på CNN, men man kan blot gå bag lukkede døre og iværksætte de nødvendige tiltag og dem der ikke bakker op og følger planen, ja de forsvinder på mystisk vis.

Jamen kan man ikke forestille sig, at styret har behov for at statuere et eksempel og således lader Evergrande vælte. Jo det kan man sagtens og det kommer måske også til at ske, men ikke i form af, at man lader Evergrande trække den kinesiske økonomi ned. I stedet vil ledelsen i Evergrande opleve, at de vågner en nat med håndjern på og med udsigt til et ophold på hotel Gitterly på ubestemt tid. Fordi det er nemlig sådan, at man statuerer eksempler i Kina – Var det ikke præcis på den måde, at styret ordnede problemet Jack Ma indehaver af Allibaba?