Velkommen til 2026

Stigende fødevarepriser

Efter nogle år med relativt høje priser på landbrugsprodukter i perioden fra 2007 til 2014 gik Bloomberg´s Agro-Commodity indeks i langsigtet nedtrend, da priserne på landbrugsvarer på de amerikanske børser brød under 70 dollar.

Nedturen for landbrugsvarerne sluttede imidlertid i 2020, da verden lukkede op igen efter Covid nedlukningerne og trenden vendte til stigende, da landbrugsvarerne på de amerikanske børser brød over 45 dollar basis Bloomberg´s Agro-Commodity indeks.

Landbrugsvarerne mødte imidlertid modstand ved undersiden af 2010/2014 toppen eller omkring 70 dollar og siden har vi set en korrektion i den langsigtede stigende trend. En korrektion der imidlertid slutter, når landbrugsvarerne bryder over 62,50 dollar. P.S. Det tilsvarende gennembrud har vi allerede set på det samlede Bloomberg Commodity indeks.

Faldende priser har en konsekvens

De faldende priser på landbrugsvarer i perioden fra 2014 til 2020 havde naturligvis en konsekvens for fødevareproduktionens indtjeningsevne og det kan ses i udviklingen i de globale kornlagre.

I første omgang stimulerede de relativt høje priser i perioden fra 2007 til 2014 kornproduktionen og således størrelsen på de globale lagre med korn, men lagrene toppede i 2016 og siden har kornlagrene været faldende.

Måler man lagende i forhold til forbruget (gul kurve), ramte de sit laveste i mere end 40 år sidste høstår. I år stiger de lidt efter usædvanlige høje udbytter i 2025, men til trods for den store avl, forbliver lagene lave og langt fra de store lagre for ti år siden.

Som beskrevet ovenfor ser vi nu en stor korrektion i en ellers langsigtet stigende trend for fødevarerne og indtjeningen er igen i bund. De første estimater for det kommende høstår taler om lavere kornarealer og antallet af ko-slagtninger i USA satte rekord i december.

Vending i 2026

Prisfaldet på korn og nu også kød og mælk har atter ramt indtjeningen i fødevareproduktionen og vi må forvente fald i produktionen af korn, mælk og kød i 2026 på et tidspunkt, hvor produktionen allerede er faldet en del igennem 2010’erne. Men også hvor den globale efterspørgsel efter kød og mælk sætter rekord på grund af stigende efterspørgsel i vækstøkonomierne i Asien og Sydamerika.

Landbruget er tilbageholdende med at investere og efter det seneste fald er temaet blandt landmænd atter, hvornår de skal afvikle og ikke om de skal investere i yderligere produktion. Samtidig er politikkerne af den opfattelse, at fødevareproduktionen skal begrænses til trods for stigende forbrug af fødevarer.

Teknisk er den lange trend vendt til stigende og momentet er også stigende – Trods den seneste korrektion. Grundlæggende er lagrene faldende – Trods rekordudbytter i 2025. Lavere produktion af i første omgang korn og dernæst kød og mælk i 2026 vil støtte priserne på fødevarer og vi forventer, at Bloomberg´s Commodity indeks atter bryder over 62,50 dollar i løbet af 2026, samt genoptager den langsigtede stigende fødevarepristrend. (Den næste regering bliver også nødt til at forholde sig til stigende fødevarepriser, så vi må håbe, at Mette Frederiksen ikke tømmer checkhæftet allerede nu i sin kamp for genvalg).

Renten følger med

Imens priserne på råvarer har været faldende igennem 2010’erne er renten fulgt med ned. Da råvarerne atter gik i optrend i 2020 fulgte renten med og i starten af 2021, altså et år efter råvarerne, brød renten basis en ti års dansk statsobligation over 0,25 procent og gik i langsigtet optrend.

Lige som vi har set en stor korrektion i den langsigtede stigende trend på råvarerne i perioden fra 2022 og frem til nu, har vi set en tilsvarende korrektion i renterne i perioden fra 2023 og frem til nu, altså igen med et års forsinkelse i forhold til råvarerne.

Priserne på råvarer er i bund, men den lange trend er stigende og det samme er momentet, imens lagrene/forsyningerne er aftagende. Omvendt er forbruget stigende, så både de grundlæggende og tekniske forhold taler for mere inflation og dermed fortsat stigende renter. Din risiko er ikke lave salgspriser, men fortsat stigende omkostninger i produktionen og det gælder fra alt lige fra indkøb af produktionsapparat (jord og opførelse af stalde), finansiering (renten) og indkøb af hjælpestoffer til din produktion.

Fokus på risiko

Hen over vinteren sætter vi derfor fokus på, hvordan du kan håndtere risikoen på din bedrift fra stigende råvarepriser og tilsvarende stigende renter. Næste risikomøde holder vi på Gammelrøj Herregård ved Kolding.

Vi foretrækker møder med 10 til 12 deltagere, så vi kan komme tæt omkring den enkelte bedrift, så det er nok en god ide, at melde til i god tid, hvis du vil sikre dig en plads. Vi er dog klar til flere risikomøder, så der bliver også muligheder senere på vinteren, hvis du er forhindret.

25 år med agrocom.dk

2026 er også året, hvor det er 25 år siden, at Palle Jakobsen stiftede agrocom.dk og jubilæet kommer vi til at bruge som en god anledning til videreudvikling af vores koncept, samt de produkter vi tilbyder vores kunder.

Allerede i januar introducerer vi det første nye tiltag, nemlig “Agrocom,dk Hogs & Pigs”, der bliver en månedlig analyse af markedet for slagtesvin og smågrise, men også med afsnit om råvarer (korn, protein, energi med mere) specielt målrettet svineproducenter samt renter kombineret med ad hoc nyheder fra svinekødsmarkedet imellem de månedlige analyser.

Bemærk det udenlandsk klingende navn på det nye produkt. Agrocom.dk har et stigende antal kunder udenfor Danmark og den udvikling ønsker vi også at sætte turbo på i 2026.

Endelig har de seneste fem til seks år været ekstremt turbulente og vi forventer, at den udvikling fortsætter i de kommende fem til ti år på grund af faldende lyst til at producere fødevarer i kombination med stigende forbrug i vækstøkonomierne.

Dertil kommer stigende påvirkning fra geopolitik og klima. Det øger landmandens behovet for sparring og således at vi kommer tættere på vores kunders beslutninger.

Godt nytår

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.