Først på natten blev den amerikanske hvede sendt ned i forventningen om, at Joe Biden ville vinde valget, men efterhånden som optællingerne pegede mere og mere på, at præsident Trump faktisk havde en reel mulighed for at vinde valget, gik presset noget af hveden igen. Der blev dog aldrig tale om voldsomme og afgørende 
prisbevægelser og fra vores stol har vi også svært ved at se, at den kommende præsident reelt set kan gøre en forskel på afgrødemarkedet på kort til mellemlang sigt – altså både et halvt år frem og et til to år frem.
De bunker der er høstet på den nordlige halvkugle, ændrer ikke strøelse uanset præsidenten i USA og de arealer som er sået til på den sydlige halvkugle ændrer sig heller ikke, uanset om præsidenten hedder Trump eller Biden. På samme måde har den siddende amerikanske præsident heller ikke indflydelse på vejret. Biden kan ikke få det til at regne i de tørre områder i Rusland og Trump kan ikke sikrer godt eller dårligt afgrødevejr i Sydamerika, selv om der er nogen, som kalder ham guds udsending på jorden.
På samme måde har præsidenten heller ikke indflydelse på forbrugsudviklingen på kort til mellemlang sigt, men på den lange bane har præsidenten naturligvis indflydelse på handelsrelationerne med resten af verden og dermed afsætningen af afgrøder fra USA. På samme måde kan præsidenten også stimulerer eller reducerer forbruget i USA, hvis lovgivningen ænder sig – For eksempel lovgivningen omkring anvendelse af afgrøder til bioenergi.
Når det kommer til handelsrelationerne med resten af verden, er de to præsidentkandidater imidlertid overraskende enige om at videreføre den linje, som Trump 
har lagt og den næste præsident har ikke til hensigt at reducere produktionen af bioenergi. På den lange bane er der således, som det ser ud nu, heller ikke udsigt til de store ændringer i forbrugsmønsteret i USA.
Ja faktisk kan man jo påstå, at uanset valgresultatet, bliver der sendt et meget klart budskab og det er, at den linje Trump har lagt, har større opbakning i den amerikanske befolkning, end mange europæere havde troet og måske også end mange amerikanere havde forventet. Skulle det blive Biden og demokraterne, som vinder valget, tænker vi, at Trumps store opbakning i befolkningen også gør indtryk langt ind i de demokratiske rækker.
Lige nu ser vi lidt valgbaserede krusninger på børserne og det vil måske fortsætte nogle dage mere, men vores forventning er, at markedet ret hurtigt vender tilbage til “normal” handel igen i løbet af få dage, hvor fokus i markedet igen bliver størrelsen på bunkerne, det aktuelle vejr, afsætningssituationen og så videre. Når det sker, er trenden stadig stigende og forsyningssituationen 
på verdensmarkedet er fortsat stram, imens vejret ikke er ideelt i flere af de største afgrødeområder i verden, nemlig Rusland, USA og Sydamerika. Endelig ser vi ikke et langsigtet skift i den amerikanske politik, som vil få indflydelse på prisen på afgrøder.
Dermed ikke være skrevet, at vi kommer til at se stabile priser de næste fire år, men blot at om præsidenten hedder Trump eller Biden næppe ændrer meget på prissætningen på afgrødemarkederne. Høje priser vil forsat stimulere produktionen og reducere forbruget og på samme måde vil lave priser også i fremtiden reducere produktionen. Endelig vil vejret som altid være den store joker for afgrøderne, fordi de modsat de fleste andre råvarer produceres under åben himmel med det resultat, at vejret har afgørende betydning for produktionens størrelse og dermed udbuddet.
Det er klart, at det amerikanske valg fylder meget i medierne og således støjer meget, men for en dansk landmand er det måske mere interessant – omend mere 
kedeligt – at læse den kinesiske femårs plan. I den kan man nemlig se, at Kina i løbet af 2020’erne vil opgive deres status som selvforsynende udi afgrøder og at de således udvikler sig til at blive verdens suverænt største importnation, når det gælder oliefrø (det er de allerede) og korn. Den udvikling vil få meget stor betydning for afgrødemarkederne de kommende fire år og langt større betydning for afgrødepriserne end om præsidenten i USA er hvidhåret, eller har hentehår.
På samme måde skal man også notere sig udviklingen i Europa, hvor der er pres på anvendelsen af en række pesticider. I Frankrig falder sukkerproduktionen med 20 til 30 procent i år dels på grund af dårligt afgrødevejr, men også på grund af at et pesticid blev forbudt, så landmændene mistede kontrollen over bladlusene. Hvor længe får vi lov til at sprøjte med Round Up også videre. EU landene kan således også udvikle sig og gå fra at være netto eksportnation, når det gælder korn, til at blive netto importør af korn. Eller skrevet med andre ord, så kommer den største politiske indflydelse på afgrødemarkederne ikke fra USA, men fra andre lande som Kina og EU i de kommende fem til ti år.