Uge video – Prisgennembrud bekræfter vores strategi på hvedemarkedet


På det fysiske foderhvedemarked i Nordvesteuropa er priserne brudt under 225/230 kroner basis leveret i området Holland/Belgien/Nordvesttyskland. Dermed får vi den faldende trend bekræftet, som blev indledt efter brud under 280 kroner sidste år. Samtidig får vi vores negative syn på markedet bekræftet og således også vores handelsstrategi.

Presset på priserne kommer fra øst i form af en lind strøm af billigt hvede, der strømmer ind i Østeuropa fra Ukraine. I første omgang blev det billige korn opsuget i de Østeuropæiske lande efter en skidt høst i især Ungarn og Rumænien, men nu er “hullet” fyldt op og de ukrainske lastbiler med korn finder nu vej længere imod nord, hvor Holland, Belgien og Nordvesttyskland også har et kornunderskud.

Teknisk set skal vi vente fortsat prisfald de kommende måneder med mulighed/risiko for, at priserne kan falde ned i området imellem 145 og 160 kroner svarende til oversiden af “gammel” bund fra 2019. Efter det fald kommer sandsynligvis et større rebound sidst på året, som måske løfter priserne tilbage til tæt ved 200 kroner igen.

Vi anbefaler fortsat salg og at der skal købes kort – en måned frem hver gang vi ser en “lokal” bund – men det er også sidste chance for sælgerne. Kommer vi først afgørende under 175/200 kroner området, kommer der givetvis en bedre salgsmulighed til næste vinter.

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.