BREXIT presset tager af

Med stigninger på tæt ved tyve kroner siden høst på foderhvedebørsen i London er BREXIT presset gået af foderhvedemarkedet i Nordvesteuropa.

De fysiske foderhvedepriser basis leveret havneby i Østengland – altså foderhvede som danskerne konkurrer med på eksportmarkederne – er også gået i vejret og efter brud over 122 kroner, har den korte faldende trend, som blev etableret efter brud under 150 kroner sidste vinter, fået en advarsel og et tidligt købssignal blev udløst.

Nu ser vi lidt korrektion ved undersiden af 130 kroner, men bryder priserne over, vender den korte trend til stigende og vi får endnu et købssignal til forbruget af foderhvede, men sker det?

Et faldende moment er brudt og momentet er nu stigende. Det taler egentlig for, at vi får et opadgående teknisk gennembrud og sker det, er vi cirka halvvejs imod toppen nu. Kan priserne omvendt ikke bryde over 130 kroner, men bryder de i stedet under 127 kroner, skal vi igen imod 122 kroner og et salgssignal udløses, men som sagt opadgående brud er mere sandsynligt end et nedadgående.

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.