Danmark er et rigt land og for os handler udbredelsen af corona om en velfærdsprioritering imellem økonomisk vækst og menneskeliv, men så simpelt er det ikke i mange udviklingslande.
I går opfordrede den brasilianske præsident Bolsonaro delstatsregeringerne til ikke at indføre nye karantæneregler, fordi landet allerede er hårdt ramt af forskellige karantæneregler og Bolsonaro sagde også, at han frygter, at flere vil dø af sult end af corona, hvis landet bliver lukket yderligere ned.
Samme dilemma står inderne med. Der er udgangsforbud i Indien på grund af corona, men hvedehøsten er i gang og landmændene kan ikke få landarbejdere til at hjælpe med høsten, som for det meste bjerges med håndkraft.
Ramandeep Singh Mann, der er landmand i Punjab provinsen siger, at han plejer at ansætte ti høstarbejdere til hans 18 hektar, men nu har han ikke andre end sin familie til at hjælpe med høstarbejdet.
Samtidig er det umuligt for landmændene i Indien at komme af med deres korn på markedet, fordi det er lukket og de er ikke i stand til at opbevare hveden.
“Hvem skal putte kornet i sække og transportere det til kornhandleren og hvem skal køre det til lager, når ingen må gå ud af deres huse?”, siger Jadish Lal, der er indisk kornhandler, til nyhedsbureauet Reuters.
Landmændene frygter, at den ellers flotte hvedeavl som står på markerne, vil lide store tab, inden hveden bliver høstet og lagt på lager, men en senere høst er også ensbetydende med senere såning af sommerafgrøder som majs og oliefrø med lavere udbytte til følge. Hvis vårafgrøderne kommer for sent i jorden, er der nemlig større risiko for, at de brænder af i sommervarmen, inden de bliver klar til høst.
Indien tæller 1,33 milliarder mennesker og cirka 15 procent eller 200 millioner indere er underernæret, så landet er dybt afhængig af egen landbrugsproduktion. Når regeringen i Indien beorer alle til at blive inden døre for at beskytte befolkningen imod corona, risikerer den at udløse hungersnød i landet, fordi markerne ikke bliver passet.