
Javel den stigende dollar kan få den konsekvens, at råvarepriserne falder, men råvarepriserne ramte sit lavest siden 1999 i denne uge og det nedadgående potentiale er således begrænset for råvarerne målt i dollar. Bemærk i øvrigt, at momentet er stigende for råvarepriserne og der er således dannet positiv divergens – Det er ofte et tidligt tegn på, at noget opadgående skal ske.
Vi forventer således, at råvarepriserne målt i dollar ikke vil falde, men måske ligefrem stige og dollarstigninger kommer dermed til at slå igennem i priserne på råvarer målt i korner. Derfor køber vi råvarer til afdækning af
forbruget frem imod 2022 og vi har ikke travlt med at sælge afgrøder, som ikke er høstet endnu. Dertil kommer, at vi har en forventning om, at den næste bund på svinekød og mælk bliver sat højere end tidligere bunde.

På agrocom.dk købte vi i denne uge DAP til 270 kroner og dieselolie frem til 2022 til 2,70 kroner. I forvejen har vi købt sojaskrå til 246 kroner leveret og hvede til 185 euro på december termin i Paris til afdækning af forbruget frem imod høst 2021, men vi har endnu ikke solgt afgrøder fra 2020 høsten og hveden fra 2019 høsten er også usolgt, men rapsen fra 2019 høsten er solgt til 305 kroner.
