På hvedebørsen i Chicago er priserne på vej op igennem modstanden i 600 cent og den amerikanske hvede er således tæt på sit højeste set over de sidste fem år. Bryder hveden afgørende over 600 cent – uge afslutning over – har vi et teknisk gennembrud, som sender tekniske signaler om, at priserne også skal imod 675/750 cent området.
På samme måde lægger hveden i Paris arm med modstanden i 200 euro, men den europæiske hvede er ikke helt tilbage i de 210/220 euro, som modsvarer de 600 cent i Chicago. Det skyldes måske, at dollaren er faldet hen over corona krisen, men omregner vi de europæiske priser til dollar, får vi også et yderst interessant teknisk billede.
Priserne har nemlig dannet en såkaldt kop med et håndtag i perioden fra 2014 og frem til i sommer, hvor priserne brød afgørende over 220 dollar. Reglen er, at 
efter en kop med et håndtag kommer et forløb, som er en til halvanden gange størrelsen på formationen. I dette tilfælde går koppen fra 170 til 250 dollar – altså over 80 dollar – så teknikken peger på stigninger til området imellem 250 og 300 dollar i løbet af det næste års tid. I givet fald står vi også med en langsigtet trendændring, som afslutter mere end ti års prisnegativt marked.
Det kan man naturligvis undre sig over, men som vi ser det, handler det om flere væsentlige forhold. Amerikanerne har siden 2014 haft historisk dårlig økonomi i deres planteproduktion og nu kommer Kina væltende i markedet, hvor de køber korn op i historiske mængder. Deres lagre er måske ikke, hvad de bliver gjort til og stigningerne i deres produktion er stagneret de seneste år.
Dertil og måske især kommer pengestrømmen. Siden 2008 har nationalbankerne ført en meget lempelig pengepolitik, hvor pengene er strømmet videre over i aktier og de er blevet brugt til polstring af både 
virksomhedernes og de privates økonomi. Så kom corona krisen og det har atter sat fart på pengestrømmen, men aktierne er allerede i høj kurs og de fleste var også godt polstret. Dertil siger den amerikanske forbundsbank, at de vil acceptere en højere inflation i fremtiden.
Det får pengene til at strømme andre steder hen end i de dyre aktier og det kan ses på råvarepriserne. Guldpriserne er således allerede stukket af i opadgående retning efter de brød over 1.400 dollar sidste år og efter brud over seneste rekordpris for nogle uger siden.
Teknisk set har guldpriserne genoptaget den langsigtede stigende trend, som blev etableret i starten af nullerne og som sendte guldpriserne fra 300 til 1.900 dollar i perioden fra 2001 til 2011. Hveden er på vej op igennem 600 cent i Chicago og dermed følger hveden efter guldpriserne, som de plejer.
De stigende priser på afgrøder handler således ikke bare om de sædvanlige parametre som tørke, eksportkvoter og meget andet, men også om en voldsom pengestrøm ud af 
nationalbankerne. Den pengestrøm har sendt aktierne op og nu ser vi starten på en periode med råvareinflation. Spørgsmålet er så, om vi også skal se stigende priser på ejendom som boliger og jord og betyder det så, at vi står med en ændret retning for renten senere i det her årti?
I dag koster en million 3.500 kroner om året i renter og bidrag i kreditforeningen. For den million kan man købe fem hektar jord og forpagte dem ud for 4.500 kroner pr hektar eller 22.000 kroner for alle fem hektar. Det viser jo, at jord lader sig forrente godt til de nuværende jordpriser.
