Vi taler med landmænd, der spørger om, hvorfor priserne går ned til trods for vejrproblemer og nedjusteringer af EU kornavlen og selv om vi ser nedjusteringer af den canadiske og kinesiske avl, imens El Nino truer den australske avl.
Problemet er, at vi dels ser opjusteringer af avlen i Ukraine og Rusland, så konkurrencen fra Sortehavet er hård, men kigger vi på det interne EU marked, er det også meget velforsynet trods mindre avl. Sidste høstår importerede EU nemlig rekord høje 40 millioner tons korn – primært fra Ukraine og til dels Brasilien – og det er 18 millioner tons mere end året før, samt 15 millioner tons over gennemsnittet for de sidste fem år.
Dertil kommer, at den europæiske animalske produktion er hårdt ramt af faldende animalsk produktion. Andelen af kornforbruget til foder udgør cirka 60 procent af det samlede EU kornforbrug, hvor det meste bruges til fjerkræ og svin, men der produceres tæt ved dobbelt så meget svinekød i EU i forhold til produktionen af fjerkræ og EU produktionen af svinekød er reelt set i frit fald.
I følge Eurostat faldt antallet af slagtninger i EU med 8,9 procent i første halvår af 2023, hvor faldet i Danmark ligger helt oppe på 18,3 procent, imens de tyske slagtninger er faldet med 9,5 procent. Faldet i antallet af slagtninger i EU kommer dertil efter et fald på 5,2 procent i 2022 og antallet af slagtninger er fortsat på vej ned. Vi står således med en EU svineproduktion, som er faldet med tæt ved femten procent set over de sidste to år svarende til 37,5 millioner slagtesvin eller cirka ti millioner tons korn.
EU har således øget importen med godt femten millioner tons, samt sænket forbruget med cirka 10 millioner tons. Det øger reelt set forsyningerne med 25 millioner tons, men så meget har vejret langt fra fjernet fra EU markedet. Selv om vejret i EU kunne have været langt bedre, står vi med et velforsynet EU marked, som dels skal tiltrække sig en eksport på mere end 35 millioner tons og dels skal reducerer importen til normalt niveau svarende til en reduktion i importen på mere end 15 millioner tons i dette høstår.
Skal del ske, kræver det dels konkurrencedygtige priser i forhold til den store hvedeavl i Ukraine og Rusland, men også i forhold til importeret majs fra Brasilien, Ukraine og USA. Netop majsavlen i Ukraine og Brasilien blev igen justeret i vejret i dag og det er svært at se, hvad der kan løfte majsmarkedet, men også de russiske priser på hvede.
Og så kan det godt være, at den canadiske avl er mindre end den kunne være, men i Canada dyrker man høj kvalitetshvede – Udbytterne er lave og sol er der meget af – Det giver høj proteinprocent. fantastiske bage egenskaber og således hvede der kan anvendes til brød og pasta af høj kvalitet. Den der 11,5 proteinprocent hvede, der er dyrkes i EU på marker, som ikke får for meget gødning i forhold til de høje udbytter og som vokser i gråt sommervejr, kan jo ikke umiddelbart bruges til pasta og høj kvalitetsbrød.
Dertil kommer, at EU, Rusland og Ukraine ikke rigtigt er på de markeder, som Australien og Canada sælger til, fordi transportafstanden er stor. Eller skrevet med andre ord – hvede er ikke bare hvede. Der er rigeligt med europæisk slavehvede fra EU, Rusland og Ukraine, men det kan da let vise sig, at der bliver mangel på højkvalitetshvede fra Canada og Australien – Det får imidlertid ikke efterspørgslen efter foderhvede fra Danmark til at gå i vejret.