I den seneste måneder har Kina købt rekord meget hvede, majs og soja i USA og spørgsmålet er så, om det er indkøb, som er gjort for at tilfredsstille kravene i handelsaftalen imellem Kina og USA. Samtidig har Kina købt rekord meget svinekød det sidste års tid, men skyldes det blot svinepest, eller er der sket en blivende ændring i Kina´s importbehov?
Ja umiddelbart virker det ulogisk, at Kina køber hvede og majs i rekord tempo og at de køber soja med arme og ben 
i Brasilien. Kineserne ligger jo med mere end halvdelen af de globale lagre med korn og landets foderforbrug er teoretisk set ramt af en nedgang i svineproduktionen på grund af svinepest, eller er den?
Det er især de små “baggårdsbesætninger”, som er ramt af svinepest. Besætninger, hvor der foderes med hustandens forhåndenværende fodermidler lige fra egen produktion af afgrøder på hustandens lille jordlod til affald med mere. En fodring som ikke kræver det store behov for indkøbt foder og hvor tilvæksten i besætningen langt hen af vejen er bestemt af, hvor meget foder hustanden kan skaffe.
Nu er Kina i gang med at genetablere deres svineproduktion, men det sker primært på større farme, hvor foderring med madaffald og andet godt ikke er et tema. I stedet bliver der foderet efter samme system, som vi kender det, med fokus på daglig tilvækst med mere. Det stiller større krav til mængden af fodermidler som majs og soja.
Samtidig sker der en fortsat folkevandring fra land til by i Kina og de kinesiske landområder har svært ved at opretholde den markante stigningstakt i kornproduktionen, som vi ellers har set i det sidste ti til tyve år, men i de seneste femårsplaner tales der ikke om vækst i afgrødeproduktionen, som vi ellers har set det tidligere.
Folkevandringen har imidlertid også den konsekvens, at der bliver flere forbrugere i byerne, som indkøber deres 
fødevarer og smider deres rester ud, uden de bliver genanvendt til foder til dyrene, men i stedet bliver de en del af Kinas voksende affaldsbjerg. Det er naturligvis med til at øge landets fødervarebehov.
I dag sagde statens tænketank, at de venter en stigning på 80 millioner mennesker i de kinesiske byer frem imod 2025 og at bybefolkningen kommer til at udgøre 65 procent af befolkningen imod 60 procent i dag. Samtidig venter tænketanken, at landbefolkningen bliver ældre. I 2010 var kun 15 procent af landbefolkningen over 60 år, men i 2025 ser tænketanken 25 procent af befolkningen over 60 år.
Tænketanken forventer, at omlægningen i demografien i den kinesiske befolkning vil øge landets importbehov og tænketanken forventer et fødevareunderskud på 130 millioner tons i 2025.
Kina er sandsynligvis tæt på en grænse for, hvor meget de kan øge fødevareproduktionen, men den industrialisering af samfundet som vi har set tilsvarende i vores del af verden de sidste 50 til 75 år, er langt fra overstået i Kina og jeg forventer, at eksporten til Kina får afgørende stor betydning for den økonomiske udvikling i blandt andet dansk landbrug og at den kinesiske import kommer til at få afgørende betydning for prissætningen på afgrødemarkederne frem imod 2025.
Javel der bliver flere veganere i Danmark og det vil naturligvis påvirke den “lokale” efterspørgsel efter kød, men en folkevandring på 80 millioner mennesker fra land til by i Kina vil mageligt opveje veganerbølgen i vores del af verden.
