I følge data fra de kinesiske toldmyndigheder steg importen af svinekød i december til 375.000 tons i december, der jo er måneden op til det kinesiske nytår, som afholdes sidst i januar.
Sidste år i december blev der importeret 95.384 tons og i november 2019 lå importen på 229.707 tons, imens importen i 2019 samlet set steg med 75 procent til 2,1 millioner tons.
Importen af oksekød steg også i december til 189.000 tons og importen af oksekød er steget med 60 procent til 1,7 millioner tons i 2019.
Er der mon en sammenhæng imellem prisen på slagtesvin i Kina og importen? Ja det er der jo nok og hvis det er tilfældet, vil importen falde i januar i forhold til december rekorden, men dog stadig til et højt niveau.