Anbefaling –> Efter de seneste stigninger har sælgerne fået salgsmulighed på terminerne ind i 2024, imens køberne fortsat skal købe til dagspris.  

Prisudviklingen på elektricitet følger den makroøkonomiske balance i udbud og efterspørgsel. Udbuddet af elektricitet er tæt forbundet til vejret og kapaciteten til at producere elektricitet. Efterspørgslen er stærkt forbundet til den generelle økonomi, herunder hvor stort incitament, der er til investering.  

Med udgangspunkt i grafen har systemprisen på ændret sin langsigtede trend fra stigende til faldende i løbet af de sidste tre år. Det er vigtigt, når man ser på grafen, at man ikke lader de kort nyheder og udsving overtage fokus. De kraftige prisudsving på intra-day handlerne skyldes særligt mængden af energi produceret, som direkte faktor af vejrudsvingene. Den langsigtede trend på base-load prisen er styret af den generelle økonomis efterspørgsel på energi til produktion. 

Den positive trend på baseload prisen startede i begyndelsen af 2021, hvor den globale økonomi atter vækstede efter et markant fald i vækstraten. I 2020 steg vækstraten af cross- domestic products med 5,4% og i de følgende år forsatte væksten dog i langsommere tempo. Der var i 2021 derfor stort incitament til at investere i nye projekter, og nye projekter kræver energi. Efterspørgsel efter energi og herunder elektricitet steg, hvorfor vi ser denne positive trend for baseload prisen i 2021 frem til tredje kvartal 2022.  

Udviklingen i baseload prisen var markant stigende særligt i første, anden og tredje kvartal af 2022. Effekten af en af verdens største olieproducenter, Rusland invaderede Ukraine afspejlede sig i prisen på elektricitet. Usikkerheden omkring olie- og især gasforsyningen gav anledning til efterspørgsel på andre energikilder, herunder energi produceret i de nordiske lande gennem vind, sol og vand.  

Trenden på prisen for base-load ændrede sig til faldende i sidste kvartal 2022 og prisudviklingen befinder sig forsat i denne faldende trend. Trendændringen skete som en reaktion på renteforøgelserne, der skulle bekæmpe den høje inflation. ECB har hævet renten i mange omgange og det har påvirket priserne på energi negativt.  

Renten påvirker incitamentet til energikrævende investering, hvorfor efterspørgslen efter energi falder i takt med nye investering falder. Retorikken fra pengepolitikkerne er forsat hård, når økonomierne omtaler det pengepolitiske beslutninger og den ser ikke ud til at bløde op i den nærmeste fremtid. Derfor forventer vi, at baseload prisen forsætter den negative trend.  

Endvidere er det interessant at se på prisudviklingen på baseload i relation til prisudviklingen for kul. Kul er den dyreste og sidste producerede el-enhed, hvorfor den er prisstyrende for andre energikilder på markedet. Grafen viser, hvordan de to energikilder følger samme trend. Det er desuden værd at bemærke, at den seneste uges prisstigning på elektricitet og kul er drevet af den militære konflikt mellem Israel og Hamas. Prisstigningerne var drevet af en frygt for en bredere mellemøstlig konflikt, hvilket kan resultere i, at Iran inddrages og dermed få konsekvenser for forsyningen på energimarkederne. Intet tyder imidlertid på, at det kommer til at ske. 

Teknisk befinder base-load prisen sig i en faldende trend efter brud under 0,75, 0,45 og 0,37 kroner. Sidste uges prisstigninger skal ses som den klassiske korrektion efter et nedadgående gennembrud og vi skal vente at baseload prisen møder modstand i den sidste tids gamle bund omkring de 0,37 DKK – Sådanne korrektioner skal teknisk set ses som gode salgsmuligheder, så producerer du mere elektricitet, end du selv skal bruge, får du en salgsmulighed nu, imens køberne skal fortsætte med at købe kort. Fordelen for sælgerne ved at sikre prisen ud i fremtiden er også, at de får penge for strømmen på de dage, hvor vejret ellers sikrer en høj produktion og måske ligefrem negative salgspriser.  

Vi forventer, at prisen i første omgang skal ned i niveauet omkring oktobers bund i 0,26 DKK. Bryder priserne under dette niveau tyder den grundlæggende analyse på, at vi skal ned i et niveau omkring 0,21 DKK, eller skrevet med andre ord, at el-markedet vil stabilisere sig i sit tidligere leje, inden de store stigninger fra 2020 til 2022