Palles Blog

På agrocom.dk oplever vi et voksende ønske om at få hjælp til at omsætte nyhederne fra markedet til konkrete beslutninger, som tager udgangspunkt i forholdene på den enkelte bedrift.

Med agrocom.dk´s Hotline kan du frit ringe og rådføre dig med os, inden du træffer konkrete handelsbeslutninger på din bedrift. Eller hvis du er i tvivl og således har behov for at blive be- eller afkræftet i din nuværende indstilling til markedet.

Vil du vide mere om agrocom.dk´s Hotline, er du velkommen på telefon 23200262 (Palle) eller 21657101 (Henrik) eller på mail com@agrocom.dk

Få adgang til Hotline klik her

Majsen springer i vejret

I Chicago blev ugen indledt negativt efter USDA satte de amerikanske majslagre højere end ventet, men markedet kunne ikke finde sælgere til at sende priserne afgørende ned. Det sendte spekulanterne i markedet med et rebound på mere end 10% til følge.

I de første måneder af 2019 har de amerikanske hedgefonde solgt kraftigt ud i forventningen om, at den amerikanske majsavl vil gå i vejret som følge af et større areal. De højere forventninger til arealerne kommer på grund af større arealer i kølvandet på lave sojapriser på grund af handelskonflikten i Kina.

Efter et netto salg på mere end 400.000 kontrakter i 2019 eller cirka 55 millioner tons, fik hedgefondene deres position bekræftet i fredags, da USDA satte de amerikanske lagre højere end ventet i deres maj WASDE rapport. Javel de globale majslagre falder, men det skyldes underskud i Kina, hvor der i forvejen ligger bjerge af majs på lager.

Den negative rapport blev fulgt op med yderligere pres på priserne fredag aften og mandag morgen, men markedet kunne ikke finde det afgørende nedadgående moment til at sende hveden og majsen ned igennem vigtige støtteområder. Mandag aften sagde USDA dertil, at kun 30 procent af majsen er sået imod 66 procent som normalen for datoen. Dertil kom vejrmeldinger, som lover mere vådt og koldt vejr til Midtvesten i USA.

Den kolde og våde samt sene etablering af majsen har sat spørgsmålstegn ved USDA’s forventninger om, at de sidste to års rekordudbytter bliver gentaget i år. Samtidig er der begyndende tale om, at arealerne måske går mindre frem på grund det sene forår. Det korte af det lange er, at estimaterne i maj sjældent er identisk med det endelige høstresultat og nu står vi overfor det klassiske vejrmarked, hvor priserne bliver påvirket af det aktuelle afgrødevejr.

Teknisk er det jo også sådan, at hedgefondenes store udsalg ikke presser priserne i sig selv, men at der skal nye salg til, hvis presset på priserne skulle opretholdes. De opfølgende salg kom imidlertid ikke i et omfang, som kunne sende majsen afgørende ned igennem 350 cent forleden og det manglende gennembrud fik hedgefondene til at ryste på hænderne. De har efterfølgende haft travlt med at købe deres solgte majs tilbage igen og der er sat gang i en såkaldt short covering bølge.

Læg mærke til at priserne reelt set ikke er faldet i den periode, hvor hedgefondene har solgt ud og bryder priserne over 390 cent, er alle hedgefondenes salgskontrakter tabsgivende. Brud over 390 cent vil således sætte gang i yderligere tilbagekøb med mere støtte til priserne som konsekvens.

Med den markante afvisning af priserne i støtten i 350 cent de seneste dage, er der dannet en såkaldt key reversal, der afslutter nedturen i denne omgang og vi skal med sikkerhed se test af modstanden i 390 cent, hvor brud over vender den korte trend til stigende. Brud over 390 cent udløser også et meget stort købssignal.

Vi fastholder således vores købsanbefalinger med udgangspunkt i det relativt lave niveau, som reducerer den nedadgående mulighed og gør den opadgående risiko for køberne betydelig. Ja faktisk kan man sige, at denne uges kraftige afvisning af majsen i 350 og hveden i 425 cent bekræfter, at den nedadgående mulighed er meget begrænset.

Endelig er det som regel sådan, at når amatørerne har travlt med at sælge, begynder de professionelle at købe deres solgte sager tilbage igen og det er måske præcis det, som sker i disse dage. Spørgsmålet er så, om du foretrækker at købe billigt, så du lukker risikoen fra markedet ned på et lavt niveau, eller om du hellere sælger billigt og således afskærer dig for en betydelig gevinstmulighed.

Indtjeningen falder

Indtjeningen i landbruget i USA falder i første kvartal af 2019 og det er 21. kvartal i træk, at indtjeningen går ned i det amerikanske landbrug, men hvad skete for 21. kvartaler siden? Tja Dollaren brød afgørende over 5,90 kroner og således blev ti år med en lav dollarkurs afsluttet.

I perioden fra 2004 og frem til 2014 blev den amerikanske dollar holdt på et lavt niveau af en meget lempelig pengepolitik i USA og den lave dollarkurs gjorde det nemt for det amerikanske landbrug at sælge deres overproduktion til verdensmarkedet.

Samtidig skete en revolution i brændstofforbruget, hvor først ti og dernæst 15 procent af benzinen blev erstattet med biobrændstof med øget majsforbrug til følge. Farmerne oplevede således en gylden periode og i 2013 blev der sat indtjeningsrekord i det amerikanske landbrug, men siden er det gået ned ned og atter ned for farmerne.

Den gode indtjening tidligere i årtiet øgede nemlig investeringerne i maskiner og anden teknologi og i den periode havde John Deer også rekordindtjening, men det havde Monsanto også. Farmerne købte nye maskiner og lagde deres produktion om til GMO sorter fra Monsanto, som kunne systemsprøjtes med Round Up.

Det teknologiske kvantespring sendte udbytterne i vejret og den amerikanske majs- og sojaproduktion er steget med små 100 millioner tons siden 2007, men væksten i biobrændstofindustrien er taget af og siden 2014 er dollaren gået i vejret. Dermed har amerikanerne voksende problemer med at finde kunder til deres overskud af hvede, majs og sojabønner med stigende lagre til følge, simpelthen fordi de ikke er konkurrencedygtig overfor soja og majs fra Sydamerika og hvede fra Rusland. Rublen blev jo sat under pres på grund af sanktionerne imod Rusland efter Putin rykkede ind på Krim og i Brasilien går det ned for deres valuta på grund af dårlig økonomi i landet.

Der er meget tale om stigende globale lagre med majs, hvede og sojabønner, men reelt set er der tale om lagerstigninger i Kina, fordi regeringen holder priserne kunstigt høje og i USA, hvor produktionsstigningerne ikke kan omsættes til stigende eksport på grund af den højere dollarkurs.

I virkeligheden er det her den gamle historie om, at landmænd og i øvrigt alle andre mennesker, lader sig påvirke af den økonomi, de er i, i forventningen om, at den nuværende situation fortsætter. Det fik landbruget i USA til at øge produktionen i perioden fra 2010 til 2014 og nu er de lave priser i færd med at klemme luften ud af det amerikanske landbrug. Man må således vente en bølge af konkurser og vækst i afgrødeproduktionen, som bliver sat i stå på grund af manglende nyinvesteringer i USA de kommende år.

Kinesisk majsunderskud

Kina’s regering ser en majsavl på 254 millioner tons og et forbrug på 283 millioner tons. Det udløser en lille stigning i importen og et lagertræk på 26 millioner tons.

Kornlagrene falder

De globale fødevarerpriser gik i vejret i april, viser FAO´s fødevareprisindeks, hvor især mælk og kød trak fødevarepriserne i vejret. Samtidig siger FAO, at kornproduktionen stiger til rekord i 2019, men også at forbruget går op og at kornlagrene falder for andet år i træk til sit laveste siden 2015/16 høståret.

FN fødevareorganisationen FAO offentliggør hver måned et prisindeks over udviklingen i de globale fødevarer, hvor gennemsnitsprisen i perioden fra 2002 til 2004 er lig med indeks 100 og indekset tager udgangspunkt i dollarbaserede priser. Indekset kan således godt stige eller falde, uden vi nødvendigvis ser samme stigning eller fald i Danmark.

Dertil kommer, at indekset er en sammenskrivning af alle verdens priser, men der kan jo også opstå lokale prisforskydninger, der gør, at indekset bevæger sig anderledes end priserne på hvede ab gård i for eksempel Maribo.

I april gik det samlede fødevareindeks op med 2,6 til 170,1 indekspoint. Den stigning kan primært henføres til mælkepriserne, som steg med 5,7 til 215 point, imens kødindekset steg med fem til 169,1 point. Omvendt har de globale planteproducenter tabt penge i april, hvor kornprisindekset (inklusive ris) faldt fra 164,7 i marts til 160,1 i april. Omvendt kunne der noteres marginale stigninger til de ellers pressede olie og sukkerpriser, der steg med 1,1 og 1,3 til henholdsvis 128,7 og 181,7 point.

April dataene indeholder også årets første ny høst estimat over den globale kornproduktion. FAO forventer en stigning i kornproduktionen i det kommende høstår på 2,7 procent i forhold til den lavere produktion i 2018 og dermed en kornproduktion på rekord høje 2.722 millioner tons indklusive ris. Stigningen dækker over en fremgang på fem procent i hvedenproduktionen, 2,3 procent i majsproduktionen og 5,4 procent i bygproduktionen. Stigninger som især handler om genetablering af udbytterne i Europa (hvede og byg) og en stigning i majsarealet i USA. FAO ser dog også en stigning i forbruget på grund af en fortsat voksende befolkning og dermed forventer FAO et fald i lagrene på 0,7 procent til sit laveste siden 2015/2016 høståret.

Grafen viser udviklingen i FAO´s kornprisindeks og at priserne er i de nederste 25 procent af det langsigtede handelsinterval. Her har producenterne dårlig økonomi, imens forbrugerne oplever priserne lave og dermed er priserne forbrugsstimulerende – det er i hvet fald teorien – og derfor vil lagrene som regel falde, når priserne er i det her område.

FAO estimaterne bekræfter teorien og i følge agrocom.dk´s handelsmodel, er det også i de nederste 25 procent, at man skal dække sig af på lange købskontrakter. Javel priserne er ikke helt i bund og de kan således falde lidt de kommende måneder basis kornprisindekset, hvis avlen bliver god. Omvendt kan priserne også stige meget, hvis avlen bliver dårlig.

Muligheden for gevinst for køberne, hvis de ikke køber, er dermed lille, imens risikoen for tab ved ikke at købe, er betydelig. På samme måde er risikoen for tab lille for sælgerne, hvis de ikke sælger, men muligheden for gevinst er betydelig ved at holde på kornet så længe som praktisk muligt. Vi er meget risiko orienteret i vores anbefalinger og derfor anbefaler vi køb og ikke sælg.

Har du styr på risikoen?

Der er dem, som siger, at den kommende avl bliver god, men sidste år på samme tid så det også ud til, at avlen blev fantastisk. Ja faktisk kom der en del vand til de danske marker sidst i april, men de gode udsigter for avlen forhindrede ikke lave udbytter.

På den anden side udelukker sidste års tørke samt de nuværende tørre forhold heller ikke gode udbytter til høst. Det korte af det lange er, at dem der tror, at de kan forudsige størrelsen på den næste avl i starten af maj og således kommer med et gæt på, hvor priserne havner henne til høst, aner ikke, hvad de taler om.

I stedet for at gætte på om den næste avl bliver stor eller lille og om priserne således bliver høje eller lave, skal du som køber eller sælger forhold dig til risikoen og mulighederne i markedet.

Risikoen og mulighederne holder du efterfølgende op imod din økonomi og din psyke, fordi det kan jo ikke hjælpe, at du går efter en mulighed for gevinst, hvis du ikke kan holde til at tage det eventuelle tab fra din satsning.

I den nuværende situation kan hveden i princippet falde med små ti procent svarende til fem til ti kroner, men hveden kan også stige med 100 procent svarende til godt 100 kroner pr 100 kg, men det mest sandsynlige er, at prisen lander et sted imellem minus ti eller plus 100 procent. Og om det ene eller det andet sker, afhænger af vejret hen over vækstsæsonen. Den store forskel på afgrøder og alle andre råvarer er nemlig, at afgrøder produceres under åben himmel og resultatet er afhængig af vejrudviklingen, men den kender ingen.

Som køber er opgaven at overveje, om du vil gå efter de fem til ti kroner og således undlade at købe, vel vidende at du lader en risiko stå åben, som i værste fald kan fordoble dine omkostninger til kornindkøb.

Vælger du at gå efter muligheden for gevinst og dermed undlader at lukke risikoen, skal du også overveje, om du kan holde til at tage tabet. Hvis svaret på det spørgsmål er nej, skal du også købe.

Som sælger er opgaven omvendt at tænke over, om du vil gå efter den store gevinst vel vidende, at sælger du ikke, er der også risiko for et lille tab.

Samtidig skal du også gøre op med dig selv, om du kan holde til at tage det lille tab og hvis svaret er nej, skal du naturligvis sælge, også selv om priserne er relativt lave på terminerne efter den kommende høst.

Sælg råolie

Efter et stort fald sidst i 2018 er råolien steget med 50 procent i de første måneder af 2019, hvor priserne seneste har fundet støtte i frygt for, at der igen indføres sanktioner overfor Iran.

Det er muligt, at Iran igen bliver ekskluderet fra det globale råoliemarked, men OPEC + Rusland har skåret produktionen ned flere gange de seneste år, så Irans eksport kan mageligt erstattes af en produktionsstigning i de øvrige OPEC lande.

Samtidig er den amerikanske produktion stigende og den sætter reelt set ny rekord uge efter uge og det til trods for, at der blev lukket en del borerigge ned i forbindelse med den store prisnedtur i perioden fra 2015 til 2016. Amerikanerne har således også en stor kapacitet og verden behøver ikke at frygte for forsyningerne af råolie.

Den stigende amerikanske produktion slår også igennem i de amerikanske lagre med råolie, der igen er stigende, som det fremgår af grafen og som grafen også viser, er der en klar sammenhæng imellem priserne på råolie på børsen i New York og de amerikanske råolielagre.

Teknisk set brød priserne på råolie på NYMEX i New York under 65 dollar sidste år og samtidig brød priserne under de glidende gennemsnit samt ud af en stigende kile i nedadgående retning. De gennembrud vendte den korte trend til faldende og priserne droppede efterfølgende.

I starten af 2019 har vi imidlertid set et kraftigt rebound, som har sendt priserne tilbage til undersiden af netop 65 dollar, hvor de har mødt kraftig modstand de seneste par uger. At vi ser en stor teknisk korrektion efter et gennembrud, som løfter priserne tilbage til gennembrudsområdet, er sådan set lige efter bogen ud i tekniske analyser og sådanne korrektioner skal ses som gode salgsmuligheder.

Langsigtet ser vi i øvrigt samme tendens. Priserne dannede en top i området over 115 dollar tilbage i 2008 og efterfølgende vendte priserne tilbage til området lige under 115 dollar i perioden fra 2010 til 2014, hvor de blev afvist og den afvisning blev efterfulgt af et nyt fald. Efterfølgende så vi stigninger tilbage til undersiden af topområdet fra 2010 til 2014 og her blev priserne afvist sidste år.

Teknisk set er reglen også, at forløbene stort set er lige lange. Vi har sat nedadgående og lige lange pile ind, der viser, at nedturen i 2014 til 2016 var lige så lang som nedturen i 2008 og gentager det billede sig, skal råoliepriserne imod 20 dollar i løbet af de kommende år. Sælger du råolie her i 65 dollar, er der således mulighed for at hæve en betydelig gevinst i første halvdel af 2020’erne.

Round Up er ikke kræftfremkaldende

“The US Environmental Protection Agency” (EPA) siger i dag, at aktivstoffet glyphosat, ikke er kræftfremkaldende og den melding kommer efter jusristerne i retssystemet har tilkendt million erstatninger til amerikanere, som påstår, de har fået kræft af at anvende midlet til ukrundsbekæmpelse.

“EPA fortsætter med ikke at se en risiko for befolkningens sundhed, hvis glyphosat anvendes efter de foreskrifter, der står på etiketten og at glyphosat ikke er kræftfremkaldende”, siger EPA i en pressemeddelse.

Nu kan man naturligvis mene, at det her er USA og at det ligger langt fra en dansk landmand, men USA er verdens førende eksportnation ud i majs og soja. Samtidig står USA for mere end 25 procent af den globale korn- og oliefrøproduktion og den amerikanske soja- og majsproduktion er udelukkende baseret på GMO sorter, som systemsprøjtes med Glyphosatholdige produkter.

Hvis Glyphosat blev forbudt i USA, ville det få enorm betydning for udbytterne i den amerikanske soja- og majsproduktion og med USA’s betydning på det globale korn og oliefrømarked, ville et forbud også ramme os. Et fald i udbytterne i USA på imellem 20 og 25 procent vil nemlig sende de globale afgrødepriser voldsomt i vejret.

Læs mere på EPA’s hjemmeside klik her

USDA følger i vores fodspor

På agrocom.dk har vi længe “renset” de kinesiske lagetal ud af de globale lagre, når vi har analyseret på hvede- og majsmarkedet og nu vælger USDA at gå samme vej.

Som det fremgår af priskurverne nedenfor, koster hvede og majs på børserne i Kina tæt ved det dobbelt af, hvad hvede og majs koster på børsen i Chicago og de høje priser har fået de kinesiske landmænd til at øge produktionen.

Den større produktion har Kina imidlertid lagt på statslagrene og i dag udgør de kinesiske kornlagre 51 procent af de globale hvedelagre og 65 procent af de globale majslagre. Kina har imidlertid en lille kornhandel med resten af verden, netop fordi de kinesiske priser er så høje. Så længe priserne uden for Kina er lavere end i Kina, er det egentlig ligegyldigt for den globale forsyningssituation, hvor meget korn kineserne har på lager.

Det har vi taget konsekvensen af for flere år siden i vores analyser og nu gør USDA det samme. I deres næste WASDE rapport (altså maj rapporten der offentliggøres den 10. maj og som er årets første, hvor der estimeres på det kommende høstår) indfører USDA en ny linje i deres estimater, nemlig “World less China”, eller verden uden Kina. Dermed kommer der mere fokus på, at nok er de globale lagre med hvede og majs store, men det er de kun på grund af de kinesiske statslagre, som handles til priser, der er dobbelt så høje som vores.

I den forbindelse oplever vi tit undren fra danske landmænd, som spørger om, hvor længe Kina har råd til at holde en hånd under priserne i Kina i form af deres store opkøb til statslagrene til høje priser. Tjaa bom bom regner man på det tab, som den kinesiske regering har på deres lagre, svarer det til cirka 2.000 kroner pr hektar i Kina. Hvor meget er det lige, at en EU landmand får i støtte?

Eller skrevet med andre ord så er de store kinesiske lagre blot landbrugsstøtte på en anden måde og vi skal blot lade være med at tro, at de lagre har noget med den globale forsyningssituation at gøre, fordi det har de ikke. Prisen på kornet i Kina er simpelthen i et niveau, hvor det ikke giver mening at købe det og sejle det om på den anden side af jorden.

Men kan man ikke forestille sig, at regeringen pludselig stopper med at købe op til statslagrene til høje priser? Tja kan man forestille sig, at EU kommissionen fra den ene dag til den næste stopper med at udbetale støtte til landbruget og i givet fald, hvad vil der så ske? Landbruget kommer ud i voldsomme økonomiske problemer i en periode og sådan er det jo også i Kina – Blot med den forskel, at 51 procent af kineserne er har deres primære indtægt i landbruget. Hvad vil der ske med Kina’s økonomi, hvis staten “sparker benene” væk under halvdelen af befolkningen? Ja rigtigt! Landet bliver kastet ud i dyb krise og det er staten vel ikke interesseret i.

Kina er i gang med en proces, hvor støttesystemet bliver lagt om og i midten af 2020’erne, vil den kinesiske landbrugsstøtte sandsynligvis minde mere om vores system. Endelig skal jeg minde om, at EU landene faktisk brugte den kinesiske model frem til starten af 1990’erne og dengang lå der også store bjerge af interventionskorn i EU landene.

Stopper stigningerne her?

Efter mere end en fordobling af puljepriserne på smågrise set over det sidste halve år og med foråret in mente, der ofte byder på en pristop efterfulgt af noget nedadgående hen over sommeren, burde vi vel vende vores forventninger til priserne på smågrise, men skal vi også gøre det i år?

Samtidig er priserne brudt over 425/450 kroner området. Dermed står vi med et teknisk gennembrud, som bekræfter den stigende trend, men korrektioner efter store gennembrud er ret almindelige.

Teknisk set burde man således forvente, at priserne skal tilbage til området lige over 425 kroner, men får vi også den klassiske korrektion denne gang?

Sagen er nemlig den, at efter en stor reduktion i antallet af søer i 2018, er udbuddet af smågrise faldet og det slår nu igennem i udbuddet af slagtesvin i Europa. Slagterierne kæmper således hårdt om grisene for at holde deres slagtegange beskæftiget og det sender afregningspriserne på slagtesvin markant i vejret.

Dertil kommer en historisk situation i verdens største svineproducerende land, nemlig Kina, der står for halvdelen af den globale svinekødsproduktion. Op imod 20 procent af søerne er væk på grund af svinepest og den kinesiske efterspørgsel er steget markant.

Endelig er euroen på vej ned og det er rigtigt godt nyt for vores konkurrenceevne på verdensmarkedet, men faktisk kan det vise sig, at der er mere godt nyt på vej til de europæiske svinekødssælgere. USA og Japan har nemlig skærpet tonen overfor hinanden og det kan vise sig, at der også udbryder handelskrig imellem de to lande. I givet fald kan det ramme den amerikanske eksport af svinekød til Japan og således gavne vores eksport.

Vi står i en historisk situation og derfor er vi ikke meget for at komme med klare udmeldinger om, hvor priserne er på vej hen, men vi bliver på den ene side ikke overrasket, hvis priserne “sætter” sig lidt hen over sommeren, inden de går imod nye højder senere på året, men det kan altså også vise sig, at sommerfaldet måske kun bliver nogle uger, hvor priserne bevæger sig vandret, inden de igen kravler op.

Vi fastholder således vores forventninger om højere priser, også selv om vi udmærket er klar over, at det kan vise sig, at vi måske mister lidt højde de kommende måneder. På den anden side bliver vi heller ikke overrasket, hvis denne historiske situation udløser historiske priser.

Når det er skrevet, ja så er det rigtigt, som mange frygter, at priserne ikke bliver der oppe, men den stigende dollar hæver bundniveauet og det vil tage tid, inden den kinesiske produktion er genetableret, så måske priserne holder højde i lidt længere tid denne gang og måske den stigende dollar gør, at næste bund bliver sat højere, når vi kommer frem til den en gang i løbet af første halvdel af 2020’erne.

Historisk stor satsning

Sidst i februar holdt USDA deres årlige Outlook forum og her sagde USDA økonomerne, at de venter et fald i arealerne med soja, men også en fremgang i majsarealet i USA.

De meldinger sendte de amerikanske hedgefonde på børsen som sælgere og efterfølgende har de solgt og solgt i takt med, at høstmeldingerne fra Sydamerika har bekræftet en større avl på de kanter og efter marts kvartalsrapporten fra USDA, som også slog en streg under, at farmerne vil så mere majs på bekostning af soja i år.

Nu ligger de amerikanske hedgefonde med en overvægt af solgte majskontrakter på 326.887 kontrakter svarende til 44,5 millioner tons solgt majs og det er rekord meget solgt, men som det også fremgår af grafen, har priserne ikke flyttet sig meget i forbindelse med det store spekulantudsalg.

Hedgefondene har således ikke formået at presse priserne afgørende ned og de har ikke fået den store gevinst ud af deres prisnegative satsning.

Læg også mærke til at hedgefondene flere gange har satset mange penge på prisfald de seneste fem år, men at de i alle tilfælde ikke har fået noget ud af deres satsning. Priserne har nemlig bevæget sig i et vandret interval på et lavt niveau i gennem hele perioden. Spørgsmålet er, om spekulanterne får penge hjem i denne omgang, eller om de igen bliver tvunget til at købe deres solgte kontrakter tilbage uden gevinst eller med tab, som de gjorde for et år siden.

I den forbindelse skal man huske, at den store forskel på en hedgefond der har solgt, og en landmand der har solgt, er, at landmanden kan levere de solgte majs, men det kan hedgefonden ikke. Hedgefondene har nemlig ikke 45,5 millioner tons majs liggende i skrivebordsskufferne og de siloer som hedgefondene bruger, er ikke majssiloer, men kontorsiloer og dem kan der måske nok være mange mennesker i, men ingen majs.

Hedgefondene står således i en situation, hvor de på et tidspunkt skal købe 44,5 millioner tons majs og hvis deres aktiviteter skal presse priserne yderligere, skal de satse endnu mere negativt, end de gør allerede nu. Det er jo ikke deres beholdning, som presser priserne, men deres salg så der skal sælges endnu mere, hvis de skal fortsætte med at lægge pres på majspriserne.

Nu kommer vækstsæsonen imidlertid og spørgsmålet er så, om vejrnyhederne fra USA giver dem mod til at sælge endnu mere, eller om vejret får dem til at frygte, at deres solgte majs måske giver dem tab. I den forbindelse skal man huske, at USDA økonomerne også har en forventning om nye rekordudbytter i USA i år, så meget skal gå godt og lidt må gå skidt, hvis forventningerne skal indfries.

Endelig minder jeg om, at 100 kg majs pr hektar i højere/lavere udbytter i USA i forhold til forventningerne er lig med cirka 3,7 millioner tons mere eller mindre majs i siloerne. Kan man forestille sig, at gennemsnitsudbyttet bliver 500 kg pr hektar lavere end de godt elleve tons pr hektar, som USDA regner med i dag? Ja jeg kan godt og i givet fald bliver majsavlen atten millioner tons mindre end de nuværende forventninger.

Den næste graf viser dels open interest, altså antallet af åbne kontrakter på børsen, og at der lige nu er 1,81 millioner kontrakter i omløb og den nederste røde kurve viser prisudviklingen på majsbørsen.

Samtidig viser graferne, når man holder dem op imod hinanden, at der er tendens til, at udviklingen i open interest viser vejen for priserne. Når open interest bunder eller topper, går der et til to år, så ser vi samme bund eller top på priskurven.

Endelig viser open interest også, at open interest er bundet ud og at pengene igen strømmer ind på børsen og det er i grunden et langsigtet prispositivt signal. Der skrev jeg ikke, at priserne kommer til at stige med 27 procent i morgen, eller inden pinse, men at den næste større begivenhed i markedet sandsynligvis er opadgående.

Sommer i Europa

Imens amerikanerne kan se frem til en afslutning på det kolde og ekstremt våde forår sidst i april, tager de tørre forhold for afgrøderne til i Europa.

Vejrkortet viser, at store dele af Europa ikke har fået meget vand den seneste måneds tid, dog bortset fra Sydeuropa og områderne omkring Sortehavet, der har fået en del vand de sidste par uge. Det var imidlertid også tiltrængt efter et tørt efterår og en tilsvarende tør vinter.

Franskmændene har derimod oplevet et efterår stort set uden nedbør og en vinter, hvor nedbøren har været langt mindre end normalt, imens vi i Nordeuropa har fået en del nedbør hen over efteråret og vinteren. Nu er det imidlertid blevet tørt og afgrøderne trænger hårdt til at blive vandet.

Som det næste vejrkort viser, er der ikke meget vand på vej de næste fem dage og vejret i maj bliver således afgørende for udbytterne til høst. Afgrøderne står nemlig rimeligt (bedre end gennemsnit i Nordeuropa, gennemsnitlig i Frankrig og dårlige end gennemsnit i Sydeuropa samt områderne vest for Sortehavet). Bliver maj en våd måned, er gode udbytter til høst nemlig stadig en mulighed, men kommer der ikke mere vand end normalt i maj, som kan tanke jorden grundigt op inden sommeren sætter, er der ikke meget vand i reserverne i jorden til afgrøderne i den varme og vandkrævende periode for afgrøderne i juni og juli.

Fortsætter maj med nedbør under gennemsnit i det meste af Europa, som vi har set det i snart et år nu, er det helt store tørke tema således atter på bordet sidst i maj og hen over sommeren. Faktisk kan man vel godt påstå, at udbyttemulighederne i Europa så bedre ud i april 2018, end de gør i år. Sidste år stod der nemlig også en flot afgrøde i april, men i dag ved vi, at den tørre sommer tog pynten af udbytterne. Kommer der ikke mere vand end normalt i maj, kan den historie let gentage sig.

Jeg er nødt til at gentage, at med priser på hvede i midten af 120’erne basis leveret efter høst 2019, bør køberne tænke sig ganske grundigt om, inden de undlader at købe og således lader risikoen fra markedet stå åben.

Javel priserne er set lidt lavere tidligere, men den gang lå dollaren også i et andet og meget lavere niveau, så måske 175 euro på børsen i Paris skal ses som bundpriser, nu når dollaren er kravlet over 6,50 kroner og er på vej imod +syv kroner.

Eller skrevet med andre ord så er det nedadgående potentiale begrænset, imens den opadgående mulighed/risiko er betydelig. Hvorfor undlade at købe og således lade en stor risiko stå åben, hvis muligheden for gevinst i form af lavere priser er begrænset.

Dermed skrev jeg ikke, at jeg forventer højere priser til høst, men blot at de nok ikke bliver markant lavere end de nuværende og at jeg ikke ved, hvordan vejret bliver de næste tre måneder. Går alt godt for afgrøderne, javel så er fem til ti korner ned ikke umuligt, hvis dollaren vel at mærke holder sig i ro. Hvis der opstår problemer for afgrøderne, kan priserne stige både 25 og 50 kroner. For hver gang du bruger 1.000 tons korn, kan du således hente imellem 50.000 og 100.000 kroner, hvis du lader risikoen stå åben ved ikke at købe, men du løber også en risiko på imellem 250.000 og 500.000 kroner ved at gøre det.

Med sådan et risikoscenarium syntes jeg ikke, at der er så meget at tænke over. Køb og luk risikoen ned og især hvis du ikke har råd til at miste 500.000 kroner pr 1.000 tons kornforbrug.

Svinekød op med 70 procent

Efter en produktionsopgørelse i Kina viste et fald i svinekødsproduktionen i Kina på fem procent, siger regeringen, at de forventer, at priserne på svinekød stiger med 70 procent i anden halvdel af 2019.

Regeringen forventer nemlig, at faldet i svinekødsproduktionen på 5,2 procent til 14,63 millioner tons i første kvartal tager til i de kommende kvartaler og den forventning bygger de på en tælling af søer, som viser et fald på 21 procent i marts sammenlignet med marts 2018 og det fald bekræfter februar tællingen, som viste et fald i soantallet på 19 procent i forhold til februar året før.

Da udbruddet af svinepest for alvor eskalerede i 2018, blev priserne i Kina i første omgang sendt ned. Regeringen lukkede nemlig for transport af levende grise imellem de forskellige regioner og det gav overforsyning i nogle provinser, men underforsyning i andre. Nu er antallet af svin imidlertid faldet med 10,1 procent til 188,42 millioner svin i marts og engrospriserne er allerede steget med 20 procent.

Dataene fra regeringen viste også, at den samlede kødproduktion i Kina – altså inklusive lam, okse, kyllinger og svin faldt med 2,8 procent i første kvartal til 22,52 millioner tons. Samtidig er de kinesiske forbrugerpriser allerede steget og i marts ramte inflationen sit højeste siden oktober 2018 på grund af stigende kødpriser i landet.

Regeringens forventninger bliver bekræftet på priskurven, hvor den korte trend i prisen på slagtesvin i Zhaodong provinsen i Kina vendte til stigende efter brud over 10,80 kroner og efterfølgende er den lange trend også vendt til stigende efter brud over 12,30 kroner.

Lige nu har priserne mødt lidt modstand i 15,20 kroner, men bryder priserne også over her, bliver både den korte og den lange trend bekræftet. I givet fald er det teknisk set ret sikkert, at de kinesiske priser skal imod topområdet imellem 18,20 og 20,80 kroner – eller måske højere.

Nu tænker du måske: “Hvad kommer alt det der Kina halløj mig ved”, men det gør det! Til trods for stigning i produktionen i USA er de amerikanske svinepriser nemlig også gået i vejret og efter brud over 10,50 kroner og efterfølgende 13,50 kroner er både den korte og den lange trend stigende.

Samtidig er US svinekød steget med 70 procent siden februar og USA er verdens næststørste eksportnation kun overgået af EU landene, hvor Danmark jo fylder en hel del i EU eksporten. Når det amerikanske svinekød stiger med 70 procent, bliver kød fra vores værste konkurrent således dyrer i store importnationer som Korea og Japan og det kommer jo vores konkurrenceevne til gavn på de kanter.

Danske svinepriser halter

I Landbrugsavisen ligger Danish Crown sig faldt ned og indrømmer, at de ikke kan være med resten af Europa i øjeblikket, men de forklarer problemet med, at tyske og spanske slagterier afregner til overpris for at holde slagtegangene beskæftiget, men at de reelt set taber penge på at gøre det.

Det er jo meget godt, at Danish Crown siger, at de driver en fornuftig forretning, imens alle de andre går rundt med hovedet under armen og taber penge på at skaffe sig grise nok, men er det nu også sådan, at det hænger sammen?

På engrosmarkedet i Hamborg er priserne på skinker gået i vejret fra 2,65 euro pr kg i februar til 3,30 euro i den første uge af april svarende til en stigning på 0,65 euro eller 4,85 kroner.

På samme måde er prisen på nakker steget fra 2,20 euro i februar til 2,80 euro i starten af april og det svarer til en stigning på 0,60 euro eller 4,47 kroner. Endelig er prisen på den gode gamle flæskesteg steget fra 6,75 i starten af februar til 7,80 euro pr kg her i starten af april og det giver jo en stigning på 1,05 euro eller 7,83 kroner.

I samme periode er afregningspriserne på slagtesvin i Tyskland steget fra 1,40 euro pr kg til 1,73 euro og det er “kun” en stigning på 0,33 euro eller 2,46 kroner pr kg. Når Danish Crown påstår, at tyskerne byder priserne i vejret på slagtesvin for at fylde slagtegangene, men at de taber penge på at gøre det, ja så passer det ikke!

Til Landbrugsavisen siger Søren Tinggaard:

»Både i Tyskland og i Spanien er der overkapacitet af slagterier og derfor hård konkurrence om grisene. I Spanien har Pini netop åbnet et nyt, meget stort slagteri. Og de er ude at købe grise op og dermed med til at overbyde markedet. Det holder ikke på sigt, at man kan betale mere, end man kan få hjem«

Og det har Søren Tinggaard naturligvis ret i, men det holder jo heller ikke for de danske svineproducenter, at de får markant mindre end deres tyske naboer. Det er nemlig tyskerne, som sætter prisen på smågrisen og når de tyske afregningspriser på slagtesvin stiger, ja så følger priserne på danske smågrise med op. Dermed sidder de danske slagtesvineproducenter tilbage i en slem knibe, hvor de på den ene side er tvunget til at betale “tyske priser” på smågrisene, men kun får danske priser på slagtesvinene.

Langsigtet er konsekvensen også, at det er mere interessant at investere i dansk smågriseproduktion end i dansk slagtesvineproduktion og på den måde ender det med, at Danish Crown langsomt men sikkert mister deres eksistensgrundlag og må se sig reduceret til et soslagteri, fordi deres råvareforsyning af slagtesvin stille og roligt dør ud, i takt med at slagtesvineproducenterne mister lysten til at købe dyre smågrise til tyske priser og sælge billigt svinekød til danske priser.

Kære Søren Tinggaard det holder jo heller ikke på sigt – Hverken for jer eller for jeres leverandører.

Dollarstigninger har en pris

Normalt glæder vi os, når dollaren går i vejret, fordi det åbner for muligheden for højere priser på landbrugets salgsprodukter, men den stigende dollar har også en konsekvens for priserne på hjælpestoffer. Priserne på sojaskrå ligger således 40 kroner højere, end de kunne have gjort, hvis dollaren ikke var gået i vejret.

Grafen viser udviklingen i priserne på HP sojaskrå fra Brasilien leveret med skib i en stor havn i Nordvesteuropa. Det kunne for eksempel være Rotterdam, Hamborg eller Århus som på billedet af skibet, der losser sojaskrå i Århus havn. Den røde kurve viser prisen målt i dollar og den blå viser den omregnede pris til danske kroner.

Som det også fremgår af grafen, er prisen målt i dollar tilbage i de 350 dollar, som dannede bund i markedet i perioden fra 2008 til det store prisopsving i 2011. Javel vi har set prisen målt i dollar ti til tyve dollar lavere, men grafen viser sådan set også, at det nedadgående potentiale er ret begrænset på nuværende tidspunkt.

Ser man omvendt på den blå kurve, og dermed prisen målt i kroner, må vi erkende, at sojaskråpriserne ligger cirka 40 kroner over det niveau, som markerede bundniveau i perioden fra 2008 til 2011 og den forskel kan forklares med, at dollaren i perioden fra 2008 til 2011 lå under seks kroner, ja i perioder faktisk også under fem kroner, men nu ligger dollaren over 6,50 kroner.

Det er selvfølgelig vigtigt, at man har dollarstigningernes betydning for priserne med i sin vurdering af, om sojaskråen er dyr eller billig. Mange vil måske tænke, at de tidligere har købt sojaskrå til priser imellem 200 og 225 kroner, så en pris på 265 kroner i dag ikke er specielt billig, men sådan er det altså ikke helt.

Det meste af markedet tænker derimod, at de kan købe sojaskrå til 350 dollar og at det er tæt på de priser, de tidligere har været rigtigt godt tilfreds med. Der skal således ikke meget til, før der bliver skudt gang i den næste afdækningsbølge med stigende priser til følge.

Køb sukker

På det fysiske spotmarked er sukkerpriserne steget med 100 euro pr tons til 450 euro eller med 25 procent hen over vinteren, viser data fra S&P Global Platts.

Stigningerne kommer efter lagrene med sukker er faldet efter en ringe EU høst i 2018. Høsten faldt således med tre procent til 18 millioner tons. Ved udgangen af januar, altså lige efter afslutningen på sukkerkampagnen, lå der således 12,7 millioner tons sukker på lager i EU imod 15,2 millioner tons på samme tidspunkt året før, viser data fra EU kommissionen.

Nu er det selvfølgelig ikke givet, at 2019 avlen også bliver dårlig, men de første estimater antyder, at sukkerarealerne vil falde. I dag sagde det franske landbrugsministerium AgriMere således, at de ser et areal med sukkerroer på 455.000 hektar og det er et fald på 6,3 procent sammenlignet med året før.

På samme måde siger det tyske Suedzucker, at de vil reducere produktionen med 700.000 tons sukker om året efter de har præsteret et underskud i deres sukkerdivision på imellem 200 og 300 millioner euro på grund af lave sukkerpriser.

“EU markedet er på vej ind i en mere afbalanceret situation, fordi ingen kan lave penge til de her priser”, siger Julian Price, der er konsulent ved julianprice.com og tidligere sukkerhandler.

Til trods for faldende lagre og arealer i EU landene bliver de interne priser dog hold nede af stigende import af sukker fra verdensmarkedet, hvor flere års overproduktion holder priserne lave. Der blev således importeret 163.000 tons sukker til EU i januar måned eller cirka det dobbelt i forhold til året før.

De lave globale priser gør imidlertid også ondt på de globale producenter og forventningen er, at sukkerproduktionen kommer til at give et underskud i forhold til forbruget på 1,9 millioner tons i 2019/2020 høståret, vise en undersøgelse lavet af Reuters, hvor de har spurgt de ti største analysefirmaer i verden. Det er især lavere arealer i Indien, men også øget forbrug af sukker til ætanol i Brasilien, som fjerner overskudsproduktionen og erstatter den med underproduktion.

Teknisk har priserne flere gange fundet støtte i bunden af de nedre 25 procent af det langsigtede prisinterval svarende til bunden af købsområdet og seneste er den korte trend vendt til stigende efter brud over 350 dollar, imens momentet er vendt til stigende. Dermed fik vi et tidligt købssignal og bryder priserne også over 425 euro, vender den lange trend også til stigende. I givet fald får vi signal om, at priserne skal imod området imellem 530 og 630 euro og således et stort købssignal.

Husk dog, at bunde er store og runde, så selv om markedet viser tegn på, at de lave priser har gjort deres produktionsbegrænsende arbejde med faldende lagre samt arealer og nedturen ser ud til at være slut teknisk set, er det altså ikke ensbetydende med, at priserne bare lige springer i vejret og rammer 630 euro inden Sankt Hans aften. Der er dog næppe tvivl om, at med tiden vil priserne gå imod 530/630 euro igen og at vi har set bunden i denne omgang.

Mindre rapsfrøavl

Det franske analysefirma Strategie Grains nedjusterede deres forventninger til dette års rapsfrøavl i EU landene i deres april rapport og det peger således i retning af en avl, der bliver mindre end sidste års ringe avl.

Vanskeligt afgrødevejr i 2018 reducerede høsten af rapsfrø i EU landene til 20 millioner tons imod 22,2 millioner tons året før og det ekstreme 2018 vejr får også indflydelse på dette års avl. Tørke i store dele af Europa hen over den første del af efteråret, gjorde det nemlig vanskeligt at så rapsfrø i store afgrødelande som Tyskland og Frankrig. Imens Stragtegie Grains venter gode udbytter på 2017 niveau, er arealerne faldet med 15 procent i EU i år og status er således, at de højere udbytter bliver mere end opvejet af et fald i arealerne med rapsfrø.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at rapsfrøpriserne vil gå i vejret. Rapsfrø er jo blot olie og protein og EU landene har i forvejen en meget stor import af oliefrø – herunder rapsfrø – og forskellige oliefrøprodukter.

Det er således langt hen af vejen importpriserne på oliefrø og oliefrøprodukter, der sætter retningen for rapsfrøpriserne i vores del af verden og her er den gode nyhed, at en faldende trend på markedet for vegetabilske olier er brudt og selv små stigninger i den nuværende situation, vil vende trenden til stigende.

Samtidig er dollaren gået i vejret og det kan ses på priserne på rapsfrø, som igen igen igen har fundet støtte i området imellem 350 og 360 euro. Det springende punkt er ikke længere, om rapsfrøpriserne skal længere ned, men om de kan bryde over 390 euro og hvis de kan, er der en del opadgående muligheder i markedet.

Vådt forår i USA

Det er blevet forår i USA og efter rekordnedbør i efteråret og vinteren, som primært er faldet som sne, er store områder i de store afgrødeområder sat under vand. Samtidig er der meget mere nedbør på vej og såarbejdet trækker ud.

Det sidste år har været historisk vådt i USA og især efteråret og vinteren har budt på store mængder nedbør i de store afgrødeområder i USA. Samtidig har vinteren været koldere end normal, så de store nedbørsmængder er især faldet som sne.

Vinteren sluttede for et par uger siden, med at en såkaldt bombe cyklon trak ind over Midtvesten og dumpede store mængder først sne og derefter regn.

De store snemasser begyndte således at smelte og efter mildt vejr i denne uge, er det meste sne omdannet til smeltevand, som har svært ved at komme væk fra markerne med store oversvømmelser til følge. Alene i Iowa tales der om, at cirka 160.000 hektar landbrugsjord står under vand.

Frem til midten af april er der meget mere nedbør på vej og langtidsprognoserne for den sidste del af april ser også våde ud. Omvendt taler de lange prognoser for maj og juni om nedbør på normalt niveau, men der er naturligvis usikkerhed forbundet med så lange vejrudsigter.

Amerikanerne står for 25 procent af den globale afgrødeproduktion og for tæt ved halvdelen af den globale eksport af majs og soja, så størrelsen på den amerikanske avl har afgørende betydning for forsyningssikkerheden i verden.

Selv om det er vådt nu, kan amerikanerne dog stadig nå at få sået rettidigt. Majsen skal helst i jorden inden den 20. maj og sojaen inden den 20. juni, men i de sydlige dele af USA, vil man gerne så tidligere for at undgå, at majsen og sojaen er i blomst, når det er varmest til sommer. Varmt vejr i blomstringsperioden er nemlig ikke godt for udbytterme til høst i oktober og november.

Mælkepriserne op med 20%

FAO’s fødevareprisindeks steg igen i marts og dermed er fødevareprisindekset steget med 3½ procent i 2019. Det er imidlertid især stigende priser på mælkeprodukter, der trækker de globale fødevarepriser i vejret, imens priserne på korn og vegetabilske olier er faldet.

Det globale fødevareprisindeks steg marginalt fra 166,8 til 167 point i marts og ved udgangen af 2018 lå indekset i 161,5 point. Den stigning dækker over en stigning i mælkeprisindekset fra 170 point i december til 204,3 point i marts svarende til en stigning på tyve procent i 2019 og der er således grund til at se med optimistiske briller på mulighederne fra de danske afregningspriser i 2019.

I marts er priserne på kød også gået i vejret fra 161,9 point i februar til 162,5 i marts, men ved årets udgang lå kødpriserne 162,4 point, så reelt set har der været tale om vandrette kødpriser i de første tre måneder af året, men det vil ændre sig de kommende måneder.

Priserne på svinekød på børsen i Chicago er nemlig steget med små 50 procent og i Europa stiger priserne på svinekød også meget markant her i april.

Omvendet er priserne på korn og sukker faldet marginalt hen over vinteren, imens priserne på vegetabilske olier først gik op i januar og efterfølgende er slået tilbage til start i marts måned.

Slagtesvin springer igen i vejret

Med stigninger på 75 øre for anden uge i træk i Tyskland er de tyske priser nu steget med 2,30 kroner siden sidst i januar. Samtidig har vi nu et klart teknisk gennembrud, som taler for, at priserne skal helt i top igen og med den kraftige stigningstakt, så rejser spørgsmålet sig, om priserne på slagtesvin skal sætte ny rekord.

Med stigningerne i denne uge rammer de tyske slagtesvin 12,67 kroner og det modsvarer en notering i Danmark på 11,50/11,75 kroner alt efter, hvem der regner på priserne og betingelserne. I markedet tales der om, at stigningerne kommer, fordi slagterierne har meget svært ved at finde grise nok til at holde slagtegangene fuldt beskæftiget.

Samtidig meldes der om en god efterspørgsel fra Asien med Kina, Japan og Sydkorea i spidsen. Den stigende dollar har nemlig øget konkurrenceevnen for EU svinekød i Japan og Sydkorea, imens kineserne køber, fordi landets egen produktion er i frit fald i kølvandet på svinepesten.

Det asiatiske marked vil sandsynligvis vokse yderligere i de kommende måneder, fordi svinepesten også har bredt sig til Vietnam og i dag sagde landbrugsministeren i Kambodia, at der også er fundet svinepest i en besætning tæt på grænsen til Vietnam. Sygdommen er ude af kontrol i en meget befolkningstung del af verden og det kan få stor betydning for efterspørgselen efter kød fra vores del af verden.

Teknisk har vi nu afgørende brud over 11,50 kroner basis tyske afregningspriser. Dermed er trenden igen stigende og det er således ret sikkert, at vi skal tilbage til topområdet imellem 12,50 og 14,50 kroner i de kommende måneder – Øh nå ja bom bom der er vi jo allerede, så nu rejser spørgsmålet sig, om der er så meget fart på markedet, at 2019 kan blive et rekord år.

Tja dollaren er på vej op og produktionen i verdens største eksportnation, nemlig EU, er faldet, imens sygdom breder sig i verdens mest befolkningstunge del, så hvis vi skal se en ny prisrekord, har vi faktisk krudtet i bøssen til det – Måske finder vi næste top i toppen af den stigende handelskanal, som priserne har fulgt de sidste tyve år svarende til tyske afregningspriser lige under 16,00 kroner

Svarer det så til en dansk notering på lige under femten kroner? Tænker du måske. Det korte svar er, at det ved jeg ikke. Hvad Danish Crown gør, ved kun Danish Crown.

Mere majs på lager

Klokken 17.00 dansk tid i fredags offentliggjorde USDA deres marts kvartalsrapport og i den kunne markedet læse, at der lå 218½ millioner tons majs på lager den 1. marts i USA og det var godt 6½ millioner tons majs mere, end markedet havde ventet.

Sidste års avl har måske været større end ventet, eller også har forbruget og/eller eksporten været mindre end hidtil antaget.

Samtidig viste arealopgørelsen, at farmerne har tænkt sig at så 37½ millioner hektar med maj. Det var en halv million hektar mere end ventet og under forudsætning af normalavl i 2019, svarer det til godt fem millioner tons majs mere end hidtil antaget. Sojaarealet bliver sat tilsvarende ned, imens hvedearealet er på linje med forventningerne i markedet og hvedearealet bliver således det mindste i 110 år. Nu tænker du måske, at det lavere sojaareal er prisstøttende, men faldet i arealet i USA bliver reelt set udlignet af det fald, som amerikanerne har oplevet i eksporten siden handelskrigen blev indledt i 2018. Samtidig har en lav kurs på valutaerne i Sydamerika stimuleret indtjeningen og dermed sojaarealet på de kanter.

Omvendt var der en lille million tons soja mere på lager end ventet, imens der var marginalt mindre hvede på lager i forhold til forventningerne. Amerikanerne er fanget i en klemme, hvor omlægning til GMO afgrøder og inddragelse af mere areal, da priserne sidst var høje i perioden fra 2010 til 2014, har øget deres produktion markant, men dollarstigninger i perioden fra 2014 og til nu har gjort det vanskeligt at finde købere til den større avl på verdensmarkedet.

Rapporten er stærk negativ for majsen og neutral for hveden, der dog bliver presset af de lavere majspriser. Man kan også sige, at sojadelen i rapporten er neutral, men lagrene er dog stadig meget store og derfor skal man næppe forvente, at den her rapport driver sojaen markant i vejret.

Vejrmarkedet er i gang

Imens de korte gammel høst terminer har været presset i denne uge på hvedebørsen i Paris, er ny høst december gået i vejret i sympati med tørt vejr i Sydeuropa. Efteråret og vinteren har været ekstrem tør i store dele af Sydeuropa fra Frankrig i vest til Ungarn og til dels Ukraine i øst og det tørre vejr ser ud til at fortsætte.

I dag fredag sagde det franske landbrugsministerium AgriMere, at 82 procent af hveden er i god til rigtig god kondition og det er tre procent lavere end ugen før. Samtidig siger AgriMere, at 78 procent af vinterbyggen har det godt eller rigtigt godt og det er et fald på fire procent i forhold til den foregående uge.

I forhold til tidligere år er ovenstående karakterer for afgrødekonditionerne lige under middel, så man kan sige, at der står en ok avl i Frankrig, men også at den er udfordret af tørt vejr i især Sydfrankrig.

På samme måde blev vintersæden etableret tørt i den sydøstlige del af Europa, hvor efteråret og vinteren også har leveret mindre vand end normalt for årstiden. I Spanien og Italien har det også været tørt i vinter, men her dyrkes mindre vintersæd, men i stedet meget majs, som kunstvandes.

Italien er sikret vand til majsen via Po floden, som får sine vandforsyninger fra Alperne og her er der faldet meget mere sne end normalt og når det smelter, giver det rigeligt vand til de store majsområder i Norditalien. Værre ser det ud i Spanien hvor vandreserverne ikke er blevet fyldt op af vinterregn. Dermed er der områder, hvor der ikke er vand til kunstvanding igennem hen hel vækstsæson og det kan medføre et mindre majsareal.

I de kommende fem dage er der imidlertid ikke udsigt til meget nedbør i stort set hele Europa, men i følge langtidsprognoserne, som dog er forbundet med større usikkerhed, er der sat en del vand på til Vesteuropa. Omvendt er der ikke meget vand på de lange udsigter til Rumænien, Bulgarien og Ukraine, imens den østlige del af Ungarn og og Slovakiet forbliver tør i første del af april.

I Rusland er der heller ikke meget vand på prognoserne for de kommende uger, men her har det sneet meget i vinter, så der er rigeligt vand til afgrøderne, når sneen smelter. I den sydlige del af Rusland har det været tørt og mildt i vinter, men holder langtidsprognosen, får det russiske hvedekammer i syd en god drink i starten af april.

Det korte af det lange er, at der står en god avl i Rusland, som har vand nok for nuværende og i Ukraine ser det egentlig også godt ud, men voksende vandunderskud kan blive et tema i april. På Balkan blev hveden etableret dårligt i efteråret på grund af tørke og det tørre vejr fortsætter, så store dele af den sydlige del af Østeuropa er udfordret. På samme måde er det tørt i store dele af Frankrig, hvor afgrøden står gennemsnitlig i følge det franske landbrugsministerium AgriMere, men i Sydfrankrig og Spanien er vand i april afgørende for succes eller fiasko og det samme gælder for hveden i Italien, der dog ikke fylder meget i den store sammenhæng.

Prisrally på tyske slagtesvin

I næste uge stiger de tyske slagtesvin med markante 75 øre til 11,92 kroner. Dermed er priserne steget med voldsomme 1,25 kroner på blot tre uger.

Nu skulle man tro, at stigningerne kommer som følge af udbredelse af svinepest i Kina og i sympati med markante stigninger på svinekødsbørsen i Chicago, hvor priserne er steget fra 8,50 til 12,50 kroner siden starten af februar, men nej.

Stigningerne skal ses i lyset af en voldsom opbremsning i den tyske svineproduktion. Grafen ovenfor viser, antallet af slagtninger i år sammenlignet med samme uge året før og som det fremgår, er antallet af slagtninger markant faldende i Tyskland.

Ja faktisk kan vi spørge os selv, om vi har svin i overskud til at sende til Kina og vi kan også tænke lidt over, om vi allerede har taget forskud på en hård BREXIT i produktionen.

Alene i marts lå antallet af slagtninger 3,4 procent under første uge af marts sidste år og i den efterfølgende uge har vi set et fald på 7,8 procent sammenlignet med samme uge året før. I sidste uge blev faldet på hele tolv procent i antallet af slagtninger og man kan sige, at den store stigning i antallet af soslagtninger i 2018, for alvor slår igennem i udbuddet af slagtesvin her i 2019.

Med stigningerne i denne uge er de tyske afregningspriser på vej op igennem modstanden i området imellem 11,50 og 11,75 kroner. Bryder priserne afgørende over, er der dannet en stor bund, som vender den lange trend til stigende med første store mål i området lige over tretten kroner.

I Danmark er noteringen steget fra 8,50 til 9,10 kroner i de seneste uger, så hvis danskerne skal holde trit med tyskerne, skal priserne op med 60 øre i morgen – Det sker næppe – og selv om det skulle ske, er der stadig et godt stykke op til de 11,92 kroner, som tyskerne får.

Javel der skal vel korrigeres en krones penge til overskudsudbetaling med mere til de danske svineproducenter, så reelt set ligger den danske sammenligningspris i omegnen imellem 10,00 og 10,25 kroner i dag, alt efter hvordan og hvem der bøjer priserne og betingelserne fra de to afregningssystemer.

Spændende muligheder for kyllingeproducenterne

Svineproducenterne vil sandsynligvis opleve en god efterspørgsel fra Kina i kølvandet på udbreddelsen af svinepest, men det kan også vise sig, at kyllingeproducenterne også får glæde af en øget kinesisk efterspørgsel efter deres produkter og at der således åbner sig et spændende marked for dem i fremtiden.

Endelig kan det også vise sig, at det vi måske mister med en eventuel hård BREXIT, kan genvindes i form af bedre afsætning til det kinesiske marked nu, hvor svinepest har reduceret den kinesiske produktion med imellem 15 og 20 procent og hvor sygdommen fortsat er ude af kontrol.

Følg pengene

Selv om den amerikanske produktion af råolie sætter ny rekord uge efter uge, er interessen for at handlen råolie på børsen aftagende. Omsætningen på NYMEX i New York er således faldet med 25 procent det sidste år til sit laveste siden 2016 og den faldende omsætning sender et negativt signal til priserne.

Grafen viser udviklingen i open interest (antallet af åbne kontrakter på børsen), eller skrevet med andre ord, hvor mange penge der er bundet på råoliebørsen. Grafen viser også, at aktiviteten på børsen toppede sidste år og at pengene siden er strømmet ud af børsen.

Holder man open interest op imod priserne på den røde kurve, ser man også, at der er tendens til, at udviklingen kommer i open interest et til to år før, at vi ser den samme udvikling på priskurven.

Man kan sige, at open interest viser vejen for priserne, eller at man skal følge pengestrømmen på børsen, når man vil aflure den langsigtede tendens i markedet – De professionelle trækker penge ud af markedet og det taler for mere nedadgående for råolien.

Grundlæggende handler den dalende interesse for at dække sig af med futures på børsen givetvis om den stigende amerikanske produktion. Den stigende produktion øger nemlig de amerikanske lagre og dermed er forsyningssikkerheden stigende. Samtidig viser den stigende produktion, at der er god økonomi i at producere til det nuværende prisniveau.

Endelig peger teknikken (stemningen) også ned, hvor en mere en aftagende tro på den fremtidige økonomiske vækst i verden, lægger en dæmper på råoliehandlerne på børsen. Den korte pristrend vendte nemlig til faldende efter brud under 70 dollar sidste år og stigningerne i år er blot den sædvanlige korrektion efter et teknisk gennembrud. Bliver priserne afvist her ved undersiden af 70 dollar, bliver den korte faldende trend reelt set bekræftet og i givet fald skal der igen kigges ned imod 50 dollar og sandsynligvis også lavere. Som beskrevet ovenfor er pengestrømmen nemlig aftagende og momentet er faldende.

+50% på svinekødsbørsen

Siden starten af februar er priserne på svinekødsbørsen i Chicago gået i vejret fra 8,50 kroner til nu godt 12,50 kroner svarende til en stigning på tæt ved 50 procent og det er især udviklingen i svinepesten i Kina, der har fået børshandlerne til at kaste penge i svinekød.

Børshandlerne har imidlertid også fået øje på, at verdens førende eksportland, nemlig EU landene, har skåret ned i svinekødsproduktionen på grund af dårlig økonomi i de seneste år. Faldet i EU produktionen har således åbnet for eksportmuligheder for svinekød fra USA og Canada.

At priserne skulle i vejret på et tidspunkt, var egentlig også varslet af pengestrømmen på børsen. Grafen viser udviklingen i open interest (antallet af åbne kontrakter) og dermed hvor mange penge, der er bundet i handel med svinekød på Chicago børsen.

Grafen viser imidlertid også, at der er tendens til, at pengestrømmen viser vejen for priserne (røde kurve). En tendens vi i øvrigt ser tilsvarende for langt de fleste råvarer. Udviklingen i open interest har således længe peget på, at priserne på svinekød skulle i vejret med tiden. Læg dog mærke til at fra open interest vender og til vi ser samme vending på priskurven, går tid.

Spørgsmålet er nu, hvor langt priserne skal op og svaret på det spørgsmål får vi de kommende uger. Kan markedet bryde over den meget store modstand i 12,50 kroner (har dannet top i markedet mange gange og derfor den store modstand), taler teknikken for, at priserne skal imod 16,- kroner – eller måske højere. Kan priserne omvendt ikke bryde over 12,50 kroner i løbet af foråret, skal vi imod 8,50 kroner igen.

Der er endnu ikke kontrol over svinepesten i Asien og vi er på en tid af året, hvor priserne som regel har mere opadgående i sig. Dertil kommer, at open interest endnu ikke har dannet en top, så på agrocom.dk anser vi brud over 12,50 kroner som mere sandsynligt end fald tilbage til 8,50 kroner, men når det er skrevet, kan man ikke udelukke lidt korrektion tilbage imod ti kroner, inden gennembruddet kommer. Stigningerne har jo været betydelige og modstanden er stor, så lidt profittagning her bør ikke overraske.

Kina’s foderforbrug falder markant

Svinepesten raser i Kina og produktionen falder markant. Lavere svineproduktion er lig med lavere forbrug af foder og i den forbindelse skal man huske på, at Kina stod for halvdelen af den globale svineproduktion, samt at Kina købte godt 60 procent af den globale sojaeksport sidste år.

Tidligere på måneden kom en svinetælling fra Kina, der viste et fald på fem procent i antallet af svin fra januar og til februar, men måler man februar 2018 op imod februar 2019, er faldet på mere end femten procent og faldet i antallet af søer er på voldsomme nitten procent.

I dag sagde et af Kina’s største handelshuse, at de ser et fald i efterspørgslen efter foder på tolv procent i dette høstår og at det vil reducere forbruget af sojaskrå med 5,5 procent. Med et stort fald i antallet af søer og en sygdom, der stadig er ude af kontrol, kan faldet i det kommende høstår (2019/2020) blive endnu større.

Både de globale og amerikanske sojalagre er rekord store, men i USA er forventningen, at sojaarealerne falder med 1,7 millioner hektar i den kommende vækstsæson svarende til et produktionsfald på godt seks millioner tons sojabønner, men det kan meget vel vise sig, at den markedsmæssige effekt fra de lavere arealer bliver udlignet af et tilsvarende fald i sojaforbruget og dermed sojaimporten i Kina.

Vil det lavere foderforbrug også ramme den globale efterspørgsel efter korn? Nej Kina har ingen import af foderkorn, så på kornsiden er det blot et spørgsmål om, hvor meget den kinesiske regering kommer til at lægge på lager til priser, som er godt 100 dollar højere, end det der handles korn til på verdensmarkedet.

Ja faktisk kan svinepesten i Kina på sigt måske øge kornforbruget uden for Kina. Priserne på svinekød stiger voldsomt i USA i disse dage og selv om den amerikanske svineproduktion er steget meget de seneste år, kan farmerne se frem til et fantastisk år med lave majs- og sojapriser samt højere priser på svinekød. Det er penge på bundlinjen og det plejer ikke at være en ulempe for størrelsen af produktionen.

Sojapriserne er i nedtrend på kort og lang sigt og bryder priserne under 295/300 dollar, bliver både den korte og lange faldende trend bekræftet. I givet fald åbnes for et hurtigt fald ned imod 250 dollar, der tidligere har vist sig som et godt købsområde til køb af sojaskrå på lange kontrakter.

Prishop på slagtesvin

De tyske afregningspriser springer i vejret med syv cent svarende til godt 50 øre pr kg i næste uge og dermed er afregningspriserne syd for grænsen steget med 75 øre til godt 11,30 kroner set over de sidste to uger.

I denne uge gik den danske notering i vejret med tyve øre til 8,90 kroner og selv om vi korrigerer den pris for efterbetaling med mere, kommer man ikke uden om, at de tyske priser ligger markant over de danske.

Det er et fortsat faldende udbud af slagtesvin, som giver solid støtte til de tyske priser. For eksempel blev der slagtet 3½ procent færre grise i forrige uge sammenlignet med samme uge i 2018 og i sidste uge blev der dræbt 7½ procent færre grise end i uge 11 2018.

Med stigningerne i denne uge er priserne på vej op imod en test af modstanden i 11,75 kroner og skulle det vise sig, at priserne kan finde moment til at bryde over, vender den lange trend til stigende. I givet fald får vi tekniske signaler om, at priserne efterfølgende skal imod området imellem 12,75 og 13,75 kroner basis tyske afregningspriser.

Gødning ned med 25 procent

Siden november er priserne på kvælstofgødningen urea faldet fra 300 dollar basis frit om bord Sortehavet til 220 dollar i dag – svarende til et prisfald på godt 25 procent – og spørgsmålet er nu, om der er mere nedadgående i vente, eller om det er tid til køb på lange kontrakter?

Det er faldende energipriser og især faldende kulpriser, der er årsagen til prisfaldet på urea. Som det fremgår af graferne, er der nemlig en tæt sammenhæng imellem ureapriserne og kulpriserne.

Årsagen til den sammenhæng handler om, at kvælstof “hives” ud af den blå luft i en energikrævende proces og indkøb af energi udgør således mere end 90 procent af den samlede omkostning i produktionen af kvælstof.

Samtidig er Kina verdens førende eksportnation ud i urea. Derfor er kineserne langt hen af vejen prisførende på det globale ureamarked og i Kina er ureaproduktionen baseret på kul. Når priserne på kul stiger, øger det kinesernes produktionsomkostninger og omvendt falder produktionsomkostningerne, når priserne på kul falder.

I den nuværende situation er den korte kulpristrend faldende, men bryder priserne under 360 dollar basis leveret med skib i Nordvesteuropa, vender den lange trend også til faldende. I givet fald er det teknisk set ret sikkert, at kulpriserne skal helt i bund igen og det vil lægge yderligere pres på ureapriserne.

Jo jo men vi bruger jo ikke meget urea i Danmark, så hvad kommer det mig ved? Nu er Danmark måske nok verdens navle – i hvert fald for danskerne – men det danske gødningsforbrug udgør en meget lille del af det globale gødningsmarked og uden for Danmark, hvor man ikke er begrænset af stramme regler, vælger landmændene det billigste alternativ.

Falder ureapriserne uden de andre gødningstyper også går ned, vil forbruget af urea gå op og forbruget af de andre gødningstyper vil falde. Gødningsfabrikkerne bliver således tvunget til at sænke priserne på de øvrige N gødninger, når de skal finde afsætning til deres produktion og på den måde er den billige urea reelt set prisførende på gødningsmarkedet.

Teknisk er ureapriserne basis frit om bord Sortehavet brudt ud af en stigende kile i nedadgående retning og det er sådan set lige efter lærebogen ud i tekniske analyser. Samtidig er priserne brudt under 275 dollar og det vender den korte trend til faldende og bruddet under de glidende gennemsnit bekræfter den korte faldende trend.

Læg mærke til at priserne også er brudt under 225 dollar og at et stigende moment er brudt. Det taler for, at vi nu skal endnu længere ned og bryder priserne også under 210 dollar, er der ingen tvivl om, at gødningspriserne skal helt i bund igen.

Kigger man på det meget lange perspektiv, er det interessant, at siden 2008 er de store toppe blevet sat lavere på både kul- og kvælstofmarkedet, hver gang der er sat en ny top og det samme gælder for de efterfølgende bunde. Man kan så spørge sig selv, om vi står overfor en ny og endnu lavere bund i første halvdel af 2020’erne.

Det kan man selvfølgelig ikke sige noget om endnu, men det er vigtigt, at man forholder sig til trenden i markedet og lader den vise os, hvor langt vi skal ned. Så længe trenden er faldende, er vi på rette vej, hvis vi afventer køb af gødning og så må fremtiden samt trenden fortælle os, hvor den næste store bund kommer.

Vintersæden står rimeligt

Vintersæden er generelt i rimelig kondition efter en mild vinter, men der er behov for mere regn i de tørkeramte områder i Sydeuropa, sagde EU kommissionens MARS service i deres marts rapport offentliggjort mandag.

MARS forventer et hvedeudbytte på 6,02 tons pr hektar med udgangspunkt i den statistiske udbyttetrend svarende til en udbyttestigning på 7,4 procent i forhold til sidste år og på 1,7 procent i forhold til gennemsnittet de sidste fem år. På samme måde ser MARS vinterbygudbytter på 6,02 tons pr hektar i EU landene og det er 9,6 procent mere end året før og 4,1 procent over det femårige gennemsnit i EU.

At udbytteforventningerne ligger over snittet for de sidste fem år, er meget almindeligt på denne tid af året. Ganger man land for land med normaludbytter, forudsætter man indirekte, at alle lande i EU får en normalavl, men virkeligheden er som regel anderledes. Der er ofte et eller flere områder, som ikke høster normale udbytter på grund af vejrliget.

På samme måde taler det franske analysefirma Strategie Grains om en hvedeavl (møllehvede) på 142 millioner tons i deres marts estimat eller 15 procent mere end sidste års ringe avl. Som det fremgår af skemaet ovenfor, opstår det estimat dels på grund af højere udbytteforventninger og dels som følge af større hvedeareal.

Nordeuropa såede mindre vinterhvede i efteråret 2017 på grund af et vådt efterår og Frankrig såede mindre hvede på grund af større arealer med blandt andet sukkerroer, men sukkerøkonomien har ikke været god i 2018, så mange franske landmænd har droppet det større roeareal. Dertil kommer, at økonomien i produktionen af byg heller ikke er god og at det har været meget vanskeligt at så rapsfrø på grund af tørke i august/september i Frankrig og Tyskland. Omvendt var det let at få vinterhveden i jorden i Nordeuropa i efteråret 2018

Strategie Grains har dog nedjusteret deres forventninger til EU hvedeavlen med en million tons hvede siden nytår netop på grund af tørke i Sydeuropa – Ja faktisk strækker tørken sig ned i Nordafrika, hvor hveden i importnationerne Algeriet og Marokko er hårdt ramt her en til to måneder før høsten på de kanter.

Vejrkortet nedenfor viser, at der er faldet langt mindre vand end normalt i Sydeuropa og det gælder fra Sydfrankrig og Spanien i vest til Rumænien og Bulgarien i øst, imens vi har fået mere vand end normalt i Nordeuropa. Kortene viser også, at det meste af EU kan se frem til en tør afslutning på marts og man må således forvente, at tørken i Sydeuropa kommer til at fylde mere og mere i markedet i de kommende uger.

Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at avlen i Sydeuropa ikke bliver god, men markedet vil indirekte indkalkulere en voksende risikopræmie i priserne i takt med at vejrudsigterne ikke lover vand til de tørre områder. Man skal også huske, at høsten i de ramte områder kommer normalt sidst i juni og i starten af juli og vækstsæsonen er således længere fremskreden på de kanter. Dermed er vandbehovet også større nu, end det er i vores del af verden.

Kortene viser omvendt ikke, at det meste af Frankrig ikke fik vand i periode fra juni og frem til november 2018, samt at nedbøren siden november har været langt mindre end normalt. Nordfrankrig har fået vand i februar og marts, men jorden er fortsat ekstremt tør, så meget mere vand de kommende måneder er en betingelse for vellykket avl. Med det nuværende vandindhold i jorden, er der ikke reserver til en tør og varm periode.

Det korte af det lange er, at der står en fin avl i Nordeuropa og en mere blandet avl i Sydeuropa på et større areal, men også at den vejrmæssige trussel ikke kan afskrives – tvært imod. Faktisk er det som om, at tørken er vandret syd over. Vi havde den sidste sommer. Franskmændene og tyskerne var hårdt ramt i sensommeren og i efteråret og hen over vinteren er tørken nået ned til Sydeuropa og Nordafrika.

Fem års nedtur slutter i marts

I disse dage er mange svineproducenter i færd med at lægge sidste hånd på 2018 regnskabet og for de fleste er det næppe et kønt syn.

Det kan derfor være svært for en stor del af svineproducenterne, at forholde sig til overskriften i dette indlæg og jeg har stor forståelse for, hvis man har vanskeligt ved at tro, at de sidste fem års nedtur for svineproducenterne rent faktisk slutter her i marts 2019. Men prøv nu lige at lægge skepsissen lidt til side og læs dette indlæg med et åbent sind. Så tænker jeg, at du måske alligevel får en god weekend.

Vi starter langt fra svinekødsmarkedet, nemlig ved de store mødeborde i den amerikanske forbundsbank og den europæiske centralbank. På rådsmødet i marts nedjusterede den europæiske centralbank deres forventninger til inflationen og væksten i Euroland og det lagde pres på euroen.

Omvendt fik den amerikanske centralbankchef positive nøgletal fra hans økonomi, som støttede dollaren. Dollaren er på vej op og euroen er på vej ned og det er første pind på det prispositive bål, som blev tændt her i marts.

Herefter kan vi bevæge os ind på svinekødsmarkedet, hvor antallet af slagtninger i Tyskland fortsætter med at falde, som det fremgår af en graf, der viser udviklingen i antallet af slagtninger uge for uge holdt op imod antallet af slagtning de samme uger året før. Vi kan således se, at svineproducenterne reagerer på den dårlige økonomi i form af produktionsopbremsning og den reaktion er forudsætningen for muligheden for stigende priser. Efterfølgende er priserne i Tyskland steget og vi står med en vending i den korte trend til stigende. Det var anden pind på bålet.

Tidligere på måneden kom der nyheder om, at svinepesten har bredt sig fra Kina til Vietnam og her sidst på ugen er der kommet en frisk svinetælling fra Kina.

Produktionen i Kina er faldet med godt fem procent i forhold til produktionen i januar, men sammenligner man februar 2019 med februar året før, er faldet på voldsomme nitten procent. I den forbindelse skal man huske, at halvdelen af den globale svineproduktion foregår i Kina.

Hvor meget Kina kommer til at øge importen, er endnu et åbent spørgsmål, men blot for at give produktionsfaldet i Kina lidt perspektiv, så svarer nitten procent af Kina’s svineproduktion til cirka 10½ millioner tons svinekød og hele verdenshandlen med svinekød udgør cirka 8½ millioner tons i følge USDA.

Her kunne jeg så skrive, at det er tredje pind på bålet, men alt efter hvor meget Kina øger importen, kan det faktisk udvikle sig til et helt vognlæs af brænde.

Sidste fredags data fra CFTC, grafen ovenfor, viste, at antallet af åbne kontrakter (open interest) på svinekødsbørsen i New York er gået markant i vejret. Pengene strømmer således ind i svinekødsmarkedet og som man måske også kan se af grafen, viser pengene ofte vejen for priserne (den røde kurve). De professionelle på børsen har således lagt mærke til den faldende produktion i EU, verdens største eksportør af svinekød, og at det står helt galt til i Asien. Derfor sender de penge ind på børsen og det var så femte pind på bålet her i marts.

Den sidste og måske den der beviser min påstand om, at marts bliver en meget afgørende måned for priserne på svinekød, kom torsdag aften i Chicago. Priserne brød nemlig over 10,50 kroner pr kg svinekød og det vender den korte trend til stigende.

Dermed får vi teknisk signal om, at priserne skal imod 12,00 kroner i løbet af de kommende måneder. Læg også mærke til momentet, der længe har været faldende, men selv små stigninger vil bryde det faldende moment og herefter er momentet faktisk stigende. I givet fald antyder momentet, at den lange trend også vil vende til stigende og at priserne således vil bryde over 12,00 kroner

Det var sjette pind på det prispositive bål og selv om jeg har forståelse for, at humøret ikke er højt i den danske svineproduktion og selv om der er risiko for at blive beskyldt for at være lalleglad prisoptimist, er jeg altså nødt til at skrive, at udsigterne er positive.

Hvor positive? Ja svaret ligger i dollaren og især Kina’s import og med Kina ved man aldrig helt, så jeg vil ikke på nuværende tidspunkt slynge et eller andet prismål ud, som dybest set vil have karakter af gætværk på et højt niveau, men finder Kina den helt store indkøbsvogn frem, kan 2019 og især 2020 blive historiske for svineproducenterne på den gode måde for en gangs skyld.

Forår på svinekødsmarkedet

I denne uge steg den danske notering med 20 øre til 8,70 kroner pr kg og i næste uge halter den tyske notering efter med en stigning på tre cent til en pris, som svarer til 10,88 kroner. Den tyske pris skal naturligvis korrigeres for efterbetaling og forskelle i afregningsbetingelser svarende til cirka en kroner pr kg – alt efter hvordan og hvem der bøjer tallene.

Nu kan man selvfølgelig undre sig over, at den danske notering stiger før den tyske – det plejer jo at være omvendt – men imens den danske notering har været helt i bund hen over efteråret og vinteren, har den tyske notering faktisk holdt sig 0,50 til 0,75 kroner over det sædvanlige bundområde.

Normalt er det også sådan, at den danske notering ligger relativt højt i forhold til den tyske om vinteren, men sådan har det heller ikke været i år. Når den danske notering stiger før den tyske i år, handler det langt hen af vejen om, at den danske notering har et efterslæb, som skal indhentes og ikke om at slagterierne i Danmark nu er foran deres tyske konkurrenter.

At danskerne har været bagefter tyskerne i vinter og måske nu begynder at hente ind på det forsømte, kan meget vel handle om spændingen i Netflix komedien, der udspiller sig i det britiske underhus med fru May i hovedrollen som såkaldt leder af regeringen. Efter et fald i pundet, som har ramt de danske priser på svinekød, er pundet vendt og vi har set stigninger i de seneste uger. De finansielle markeder har åbenbart stadig troen på en lykkelig afslutning på komedien.

Med stigningerne i Tyskland er den korte trend vendt til stigende efter brud over godt 10,50 kroner pr kg og efter brud over de glidende gennemsnit. Den lange trend er dog stadig faldende, men det faktum at priserne ikke kunne nå ned i det absolutte bundområde i vinter, er faktisk en advarsel til den lange faldende trend. Vi skal dog se priserne over 11,75 kroner, inden den lange trend vender til stigende.

Produktionen falder

Grundlæggende er det også værd at bemærke, at producenterne har reageret på de lave priser. Grafen viser antallet af slagtninger sammenlignet med den samme uge året før og den grønne kurve viser 50 ugers glidende gennemsnit.

Grafen viser også, at der har været en aftagende vækst i antallet af slagtninger siden 2005, men også at den aftagende vækst er erstattet af en egentlig faldende produktion i de sidste par år. Den grønne 50 ugers glidende gennemsnit er nemlig brudt under nul linjen og det betyder jo, at der bliver slagtet færre grise end året tidligere.

Vi står således i en situation, hvor den korte trend vender på et tidspunkt, hvor priserne er i de nederste 25 procent af det langsigtede handelsinterval og hvor vi har fået bevist, at landmændene har reageret på de lave priser i form af en produktionsopbremsning. I følge agrocom.dk’s handlingsmodel, får vi således et gigantisk købssignal og et signal om at den næste større bevægelse bliver opadgående (produktionen falder og markedet reagerer på det).

Dermed skrev vi ikke, at afregningspriserne stiger til 13,25 kroner inden påske, men blot at vi har set bunden i den nedtur, som har præget priserne de sidste par år og at priserne vil gå mere op end ned de næste par år. Dermed når vi med tiden nok også +13,00 kroner igen, men vi skal se brud over 11,75 kroner inden sommer, hvis vi skal se +13,00 kroner i 2019 og det kan meget vel vise sig, at de høje priser over 13,00 kroner først bliver et tema i 2020.

Eller skrevet med andre ord at så længe priserne ligger under 11,75 kroner i Tyskland, er vi tilbageholdende med at skrue op for musikken, men vi har på den anden side en forventning om, at det blot er et spørgsmål om, hvor længe det varer, inden det kommer til at ske. I den forbindelse er de store jokere dollar, pundet og udviklingen i svinepesten i Asien – eller mere korrekt om asiaterne øger importen eller spiser noget andet i stedet for den mistede produktion.

Tørke i Palmelunden

En vinter El Nino har præget vejret i Sydamerika med unormalt meget nedbør i Argentina og tørt vejr i Brasilien i starten af året. Tørken i Brasilien er brudt og det er lidt mindre vådt i Argentina, men til gengæld er det blevet meget tørt i de store palmeplantager i Malaysia og Indonesien. Netop tørke i Sydøstasien og Australien er også tit en konsekvens af El Nino vejr.

Vejrkortet viser henholdsvis nedbør de sidste 45 dage i procent af normal for årstiden, hvor de grønne områder er mere våde end normalt, imens de gule og brune er mindre end normalt.

På samme måde viser det andet kort forventet nedbør i procent af normal de kommende ti dage. I den forbindelse skal man huske på, at vi er i en del af verden, hvor det er varmt og hvor skyer til at skygge for solen samt stort set daglig nedbør har stor betydning for muligheden for at dyrke.

Tørken får ikke betydning for olieudbytterne nu og her, ja faktisk kan det tørre vejr måske sætte mere fart på høsten af palmeklaserne med et kortsigtet større udbytte som konsekvens, men på længere sigt er tilvæksten og blomstringen i de klaser, som skal høstes senere på året og i 2020, påvirket af det tørre vejr. Den nuværende tørke kan således udløse lavere palmeolieudbytter senere i 2019 og ind i 2020.

I forvejen blev der tildelt mindre gødning til palmeolieplantagerne i 2018 på grund af lave priser på palmeolie, viser lokale opgørelser, og dem der er eksperter ud i dyrkning af palmer, fortæller os, at det som regel er ensbetydende med, at olieudbyttet falder det efterfølgende år.

Teknisk har priserne på palmeolie på børsen i Malaysia fundet støtte i området imellem 395 og 440 euro. Samtidig er et faldende moment brudt og begge forhold skal ses som advarsler til en langsigtet faldende trend.

Bryder priserne over 500 euro, vender den korte trend til stigende og i givet fald sendes endnu en stor advarsel til den lange faldende trend. Samtidig udløses et købssignal. I givet fald er det nemlig ret sikkert, teknisk set, at priserne vil stige til området imellem 600 og 700 euro.

Nu er det jo ikke sådan, at der er en hel del palmer i Danmark, men cirka 80 procent af værdien i et rapsfrø er oliebaseret og palmeolie er det billige alternativ til blandt andet rapsolie. Derfor har udviklingen i priserne på palmeolie afgørende betydning for priserne på rapsfrø i vores del af verden og det kan således vise sig, at anden del af 2019 bliver meget interessant for rapsfrøproducenterne.

Prisrally på svinekødsbørsen

Imens mange landmænd og deres banker har svært ved at tro på fremtiden for svineproduktionen, køber de professionelle på børsen i Chicago svinekød i forventningen om stigende priser i kølvandet på udbredelsen af svinepest i Asien.

De professionelles lyst til at købe svinekød op, bliver naturligvis ikke mindre af, at de kan se faldende svinekødsproduktion i verdens førende eksportnation, nemlig EU landene, som eksporterer 3,15 millioner tons ud af den samlede globale eksport på 8,79 millioner tons – altså godt 1/3 af verdenshandlen.

Til sammenligning eksporterer USA 2,8 millioner tons, Canada eksporterer 1,4 millioner tons, imens Brasilien eksporterer 0,7 millioner tons.

Grafen ovenfor viser udviklingen i open interest på svinekødsbørsen i Chicago. Open interest er det samme som antallet af åbne kontrakter på børsen og open interest viser således, hvor mange penge der er placeret på svinekødsbørsen.

Grafen viser også, at i de seneste uger er open interest steget markant og dermed kan man sige, at de professionelle børshandlere har set nye muligheder på svinekødsmarkedet. De professionelle kan naturligvis være spekulanter, men de fleste er såkaldt kommercielle, altså mennesker og virksomheder som har grund til at være i markedet, fordi de enten producerer, forbruger eller distribuerer svinekød.

Den røde kurve viser prisudviklingen og det er interessant at notere sig, at lige som der er en sammenhæng imellem pengestrøm og prisudvikling på de fleste andre råvarer, så gælder det også for svinekød. Open interest og dermed pengestrømmen har tendens til at vise vejen for priserne. Læg dog også mærke til, at fra vi ser udviklingen i open interest og til den kommer på priskurven, går der ofte et til to år.

I øjeblikket sender pengestrømmen et klart signal om, at den næste store bevægelse på svinekødsmarkedet er opadgående, men det er altså ikke ensbetydende med, at noteringen stiger med 2,50 kroner på torsdag.

Fra den professionelle ser en mulighed og derfor sender penge ind på børsen og til amatøren oplever højere afregningspriser, går der tid. Ubs der kom jeg til at kalde landmænd for amatører, undskyld, men i de markedsmæssige termer forholder det sig faktisk sådan.

De professionelles opkøb har også sendt priserne på børsen markant op i de seneste uger og markedet står nu overfor en afgørende test af modstanden i 10,50 kroner. Bryder priserne over her, er en langsigtet faldende trend brudt og i givet fald skal der efterfølgende kigges imod området imellem 12,00 og 13,00 kroner pr kg for amerikansk svinekød.

Læg i den forbindelse mærke til, at momentet har været stigende i den seneste periode og det er en advarsel til den lange faldende trend. De tekniske indikatorer peger således også på et opadgående gennembrud for priserne og de tekniske forhold peger således på en bevægelse op i 12,00/13,00 kroner området i løbet af 2019.

Stigende mælkepriser

Efter et lille fald i afregningspriserne på mælk på 20 øre hen over efteråret har afregningspriserne i Danmark stabiliseret sig i 2,50 kroner.

Set over de sidste ti år har afregningspriserne på mælk i Danmark bevæget sig i et interval fra 2,85/3,00 kroner i bunden af intervallet til 2,90/3,15 kroner i toppen af intervallet.

Den nuværende afregningspris ligger således lige midt i det langsigtede prisinterval og spørgsmålet er nu, om priserne vil fortsætte ned imod området omkring to kroner, eller om de vil stige imod området omkring tre kroner.

Ser man på udviklingen i leveringerne af mælk til mejerierne i Europa, er det interessant at notere sig, at de sidste fire måneder af 2018 bød på faldende leveringer og det til trods for at afregningspriserne i den periode faktisk lå over midten i det langsigtede handelsinterval.

Selv om priserne ikke var i bund, har mælkeproducenterne alligevel reduceret produktionen. Det kan måske skyldes sidste års tørke i Vesteuropa, men det korte af det lange er, at leveringerne og dermed udbuddet af mælk var faldende i de sidste måneder af 2018.

Det taler faktisk imod, at priserne skal imod to kroner, især hvis der er afsætning til produktionen og ja det ser det ud til. FAO’s globale mælkeprisindeks er nemlig steget med 13 procent i de første to måneder af året og mælk og mælkeprodukter er således den fødevarekategori, som har klaret sig bedst i 2019. Det er især priserne på skummetmælkspulver, der er steget fra et lavt niveau i takt med, at EU landene har afviklet deres store lagre af mælkepulver.

Den indsatte graf viser prisudviklingen på mælkepulverbørsen i New Zealand og at priserne på skummetmælkspulver er gået i kortsigtet optrend efter brud over 3.000 dollar pr tons.

Den lange trend var i forvejen stigende efter brud over 2.550 dollar i 2016, men en lang periode med vandret handel har gjort den lange trend suspekt. Bryder priserne over 3.675 dollar, bliver den lange trend imidlertid genoplivet og sker det, åbnes der for stigninger til topområdet omkring 5.200 dollar.

Det korte af det lange er, at udviklingen i leveringerne har reduceret udbuddet og at markedet er i færd med at sende priserne op. Det fortæller os, at markedet har behov for de kg mælk, som mælkeproducenterne har skåret af produktionen og at stigninger imod tre kroner er mere sandsynligt end fald imod to kroner.

Endelig skal man jo bemærke, at priserne er noteret i dollar pr tons og i den forbindelse er det også interessant, at dollaren er gået i vejret efter den europæiske centralbank nedjusterede forventningerne til væksten og inflationen i Euroland i sidste uge.

Super uge for dansk landbrug

Uge 10 er i færd med at udvikle sig til den bedste uge for dansk landbrug i 2019 set ud fra et markedsmæssigt synspunkt -Ja faktisk kan forløbet af ugen få stor positiv betydning helt frem imod 2021.

Nu tænker du måske, at vi fuldstændig har mistet forstanden og er gået ned med lalleglad optimisme.

Afregningspriserne på slagtesvin fortsætter jo den vandrette færd på et lavt niveau og afregningspriserne på mælk er ikke sat i vejret, imens afgrødepriserne på især børsen i Chicago er raslet ned – Eneste positive er måske, at råolien også er faldet og det giver besparelser på indkøbet af dieselolie på sigt.

Det er også rigtigt, men vi har modtaget en sværm af positive nøgletal fra den amerikanske økonomi i denne uge og de tal har manet al tale i jorden om, at Trump er i færd med at sætte det amerikanske opsving over styr i hans konflikt med resten af verden, men det har også sendt dollaren i vejret i forhold til de fleste andre valutaer.

I Euroland ser det omvendt anderledes dystert ud og på rådsmødet i den europæiske centralbank i denne uge blev forventningerne til væksten og inflationen nedjusteret markant. Samtidig blev der skruet op for likviditeten til bankerne. Det sendte renten ned og euroen gik samme vej.

Eurofaldet boostede dollarstigningerne i forhold til kroner og vi fik et teknisk gennembrud for dollaren. Den brød over 6,65 kroner torsdag eftermiddag. Dermed blev den korte stigende trend genoplivet og den lange stigende trend blev bekræftet. Lige som de grundlæggende forhold (det går bedre i USA end i Euroland) taler for en stigende dollar, peger de tekniske forhold således også for en stigende dollar

Den lavere euro og den højere dollar er godt nyt for den danske konkurrenceevne på verdensmarkedet og således for priserne på danske fødevarer. I første omgang er dollarstigningerne dog udlignet af prisfald på afgrødebørsen i Chicago, men faldet på US børsen har sendt priserne på hvede, majs og soja i bund igen og i forvejen er priserne på US svinekød lave.

Farmeren har således ikke mulighed for at sætte priserne meget mere ned og i stedet vil den ringe økonomi for de amerikanske landmænd tvinge dem til at bremse den markante stigning, som vi ellers har set i produktionen af majs, soja og svinekød.

Hvedeproduktionen i USA er omvendt allerede faldende. Det vil med tiden reducere udbuddet af US fodereksporten i form af billigt majs og soja til verdensmarkedet, men også udbuddet af svinekød.

Den stigende dollar og den faldende euro vil i første omgang slå igennem på afgrødepriserne, men på længere sigt vil den stigende dollar og den faldende euro også få stor betydning for priserne på svinekød og mælk.

Når det er skrevet, er det vigtigt at understrege, at det især er bundniveauet, som bliver højere af den stigende dollar. Det er stadig sådan, at der skal ske en reduktion i udbuddet, inden priserne for alvor kan gå i vejret.

Vi har også set i denne uge, at den amerikanske landbrugsminister har talt om en historisk stigning i den amerikanske gældssætning siden 2014 og hvad er der sket siden 2014, ja dollaren brød over 5,90 kroner i 2014 og gik i langsigtet optrend. I perioden fra 2011 til 2014 oplevede de amerikanske farmere omvendt rekord høj indtjning. Den lave dollar i perioden fra 2006 til 2014 sikrede US farmerne god konkurrenceevne og dermed høje priser målt i dollar samt god økonomi.

Og nå ja så er renten også raslet ned i denne uge, efter den europæiske centralbank nedjusterede forventningerne til væksten og inflationen. Det er godt nyt for alle dem, der har lyttet til vores anbefalinger og således ligger med 100 procent variablet forrentede lån. Vi står nemlig overfor en ny test af bundniveauet fra 2016 og måske en ny negativ renterekord.

Køb sojaolie

I perioden fra 2016 og frem til starten af 2019 har priserne på sojaolie basis ab tank i Nordvesteuropa været i en faldende kile, men sådan en bliver som regel afsluttet med et opadgående brud ud af kilen.

Samtidig blev et faldende moment brudt og erstattet et stigende moment. Det er som regel et varsel om, at der skal ske noget opadgående på et tidspunkt.

Endelig ramte priserne 625 dollar og netop det niveau, har flere gange tidligere markeret bunden i markedet. På agrocom.dk fortrækker vi at købe, når priserne er i de nederste 25 procent af det langsigtede handelsinterval og især, hvis priserne er tæt på bunden af det langsigtede handelsinterval.

Når man køber billigt, slipper man nemlig for at købe dyrt og derfor sendte vi en købsanbefaling ud til vores brugere af Dagens Update i starten af januar.

Efterfølgende er priserne faktisk brudt ud af den faldende kile og det gennembrud bekræfter vores købsanbefaling og priserne er brudt over 660 dollar samt over de glidende gennemsnit. Dermed vendte den korte trend til stigende og det underbyggede også, at køb er en god ide.

Priserne har imidlertid mødt modstand i 700 dollar og er faldet tilbage til netop oversiden af 660 dollar. Korrektioner efter store gennembrud er imidlertid meget almindelige og skal ses som gode købsmuligheder. Købte man ikke først på året og købte man ikke, da priserne brød over 660 dollar, ja så har man chancen for at gøre det nu.

Bliver priserne afvist her og bryder de efterfølgende over 700 dollar, får vi dels den korte trend og vores købsanbefalinger bekræftet, men samtidig vender den lange trend også til stigende. I givet fald får vi endnu et købssignal og vel at mærke et af dem i den helt tunge kategori.

Grundlæggende er det samtidig sådan, at det amerikanske sojaareal ventes at falde i den kommende vækstsæson, men også at El Nino vejr har ramt palmeplantagerne i Sydøstasien. Endelig blev der givet mindre gødning i “palmelunden” sidste år og dem der har forstand på dyrkning af palmer siger, at det udløser lavere udbytter året efter.

Endelig skal vi minde om, at vegetabilsk olie rimer på rapsfrø og at når man skal købe, så skal man jo ikke sælge – Altså afvent salg af rapsfrø.

Prisdrop på gødningsmarkedet

Efter en periode med faldende energipriser, hvor kulpriserne og råoliepriserne har været lokomotivet i nedadgående retning, er den korte pristrend på urea vendt fra stigende til faldende efter brud under 275 dollar basis frit om bord Sortehavs byen Yuzhnyy i Rusland.

I forbindelse med det prisgennembrud fik vi et salgssignal og for dem der ikke producerer gødning, men køber gødning til deres marker, er et salgssignal det samme som et vent med køb signal. Efterfølgende er priserne brudt under 240 dollar og det gennembrud vender også den lange trend til faldende. Samtidig sendes der endnu et salgssignal.

Læg mærke til at et stigende moment er brudt, men også at markedet er meget oversolgt efter det seneste markante prisdrop. Lige som vi har set en større opadgående korrektion i den langsigtede faldende trend på råoliemarkedet, bør man ikke blive overrasket, hvis gødningspriserne søger tilbage imod 250/270 dollar området i en teknisk korrektion.

Selv om vi får sådan en korrektion, er den lange trend stadig faldende og køberne bør ikke bruge sådan en bevægelse, som en anledning til at foretage panik indkøb på lange kontrakter. I stedet skal man blot afvente købet og ikke indkøbe mere gødning, end ens kortsigtede behov tvinger en til.

Gennembrud for pundet

Imens BREXIT forhandlingerne fortsætter i Storbritannien som en bedre komedie, der kører på sæson tre på Netflix, er pundet i færd med at afslutte den nedtur, som blev skudt i gang efter BREXIT afstemningen. Den gang brød pundet under ti kroner og dermed blev der dannet en top, som vendte trenden til faldende.

Efter en nedtur til otte kroner har pundet imidlertid fundet støtte i netop området lige over otte kroner flere gange og efter en periode med intervalhandel imellem otte og 8,65 kroner, blev den faldende trend brudt. Nu er pundet i færd med at bryde over 8,65 kroner og holder pundet sig over her ugen ud, har vi et teknisk gennembrud, der for alvor afslutter nedturen for pundet. Vi skal dog se pundet over ni korner, inden trenden vender tilbage til stigende.

Storbritannien er det største marked for danske fødevarer, så gennembruddet i denne uge for pundet er rigtig godt nyt for mælke- og kødprodukterne, imens kornpriserne næppe bliver påvirket af udviklingen i det britiske pund. Bemærk i øvrigt at momentet er stigende og det underbygger, at pundet sandsynligvis vil bevæge sig i vejret.

Svineproduktionen stiger i værdi

Imens de danske svineproducenter har svært ved at afsætte deres landbrug til de penge, som der er investeret i dem, går priserne i vejret på de store svineproducerende selskaber i Kina og på de kinesiske aktiebørser handles de virksomheder til tæt ved rekord høje kurser.

De stigninger kommer til trods for, at den kinesiske svineproduktion er kastet ud i den værste krise nogensinde. Priserne på svin er faldet markant i de største svineproducerende regioner, fordi udbredelsen af svinepest har lukket transporten med levende dyr.

Samtidig er de kinesiske svineproducenter ramt af handelskonflikten imellem Kina og USA. Kina har nemlig indført straftold på soja fra USA på 25 procent og det er selvfølgelig skidt nyt for de amerikanske sojaavleres afsætning, men det er også dårligt nyt for svineproducenterne i Kina, der jo må betale 25 procent mere for proteinfoder.

Men hvorfor stiger værdien af selskaberne så? Det er især de små “baggårdsbesætninger” der er millioner af i Kina, der er ramt af svinepesten og forventningen er, at regeringen kommer med tiltag, som kan genetablere den kinesiske svineproduktion, når Kina måske engang får styr på svinepesten. De tiltage forventes også at blive målrettet de store producenter af dels miljømæssige og dels sundhedsmæssige årsager. Det er kort og godt nemmere at styre smitten og gyllen i de store besætninger.

Som dansk svineproducent kan man naturligvis spekulere på, om det her får nogen indflydelse på økonomien i svineproduktionen i Danmark. Der er ingen tvivl om, at den kinesiske svineproduktion er faldet markant. På nuværende tidspunkt anslås faldet i produktionen til mere end ti procent og nogle taler om et fald på helt op til 20 procent, inden der igen er styr på sygdommen.

Kina producerer 50 procent af den globale produktion af slagtesvin, så et fald på tyve procent i Kina er også et globalt fald på ti procent. Vælger Kina for eksempel at genimportere den mindre egen produktion fra verdensmarkedet, så udgør tolv procent af den kinesiske produktion samme mængde, som verdens handlen med svinekød.

Der er således ingen tvivl om, at kineserne bliver tvunget til at spise mindre svinekød i en periode og i den forbindelse skal man jo huske, at i Kina gør befolkningen det de får besked på af regeringen. Derfor er det meget svært at vurdere, hvor meget den kinesiske import kommer til at stige.

Siger regeringen for eksempel, at i kan spise det svinekød, der er og ellers må i spise noget andet – Ja så vil importen ikke stige og situationen i Kina vil ikke smitte af på os. Lukkes der omvendt op for importen af svinekød – Ja så kan priserne i Danmark stige voldsomt.

Grafen viser priserne på slagtesvin i tre af Kina’s store svinekødsproducerende provinser. I Fuzhou gik priserne i vejret, fordi den provins (Fujian), hvor Fuzhou ligger, ikke var ramt af svinepest tidligere, men det er den nu og priserne rasler ned. Teknisk vil brud over 12,50 kroner vende den lange trend til stigende i provinserne, hvor Siping (Jilin provinsen) og Zhaodong (Heilongjiang provinsen) ligger. Nu har vi ikke kunne finde en graf over prisudviklingen i de store byer, men her har transportforbuddet sendt priserne markant i vejret. Der er således stor forskel på priserne, alt efter om man er forbruger i de store byer eller producent i en svinepest ramt provins.

Round Up for retten

Et halvt år efter Bayer AG tabte en retssag i Californien og måtte udbetale 289 millioner dollar til en person, som fik rettens medhold i, at han havde fået kræft af Round Up, begyndte endnu en sag ved retten i Californien i går.

Sagen er anlagt af Edwin Hardman, der bor i Californien, men 760 andre amerikanere er en del af sagsanlægget, ud af de 9.300 amerikanere, som siger, at de har kræft på grund af Round Up. Bayer siger naturligvis, at flere årtiers studier viser, at Round Up ikke kan give kræft.

Markedsmæssigt er brugen af Round Up i fremtiden ekstremt afgørende for afgrødepriserne. Brasilien og USA har oplevet en voldsom fremgang i afgrødeproduktionen de sidste ti år, hvor både majs- og sojaproduktionen er steget med mere end 100 millioner tons i de to lande til sammen. Ja faktisk står Brasilien og USA for mere end 25 procent af den globale kornproduktionsstigning set over de sidste ti år samt tæt ved 100 procent af fremgangen i sojaproduktionen.

Bliver Round Up udfaset, vil det give problemer for planteproduktionen i vores del af verden, men i USA og Brasilien, som har baseret hele deres afgrødeproduktion på GMO afgrøder, der systemsprøjtes med Round Up, vil det være en katastrofe. Man vil være nødt til at gå tilbage til forældede majs- og sojasorter og man vil blive tvunget til at ændre dyrkningsteknik.

Vores gæt er, at forskellen på Round Up eller ikke Round Up, kan hurtigt løbe op i mere end 100 millioner tons korn, primært majs og 50 millioner tons soja. Javel der kan komme anden teknologi til med tiden, der måske bringer udbytterne tilbage igen med tiden.

Køb korn vol. II

sidste uge sendte vi en anbefaling ud om køb af korn frem imod høst 2020 og det har udløst en del spørgsmål på vores Hotline om, hvorfor vi tror, at kornet vil stige.

For en køber er det imidlertid ikke interessant om kornet vil stige og hvor meget det i givet fald kommer til at stige. Det interessante er om kornet vil falde og hvis det falder, hvor meget kan det så falde. Hvis det ikke kan falde, kan man jo lige så godt lukke risikoen ned i form af et køb.

Samtidig er det interessant at vurdere mulighederne for en gevinst fra et prisfald i forhold til risikoen for stigninger. Altså hvor stor er gevinstmuligheden ved ikke at købe i forhold til risikoen for tab, hvis man ikke lukker risikoen med et køb.

Lige nu hører vi om kornpriser basis i blandet foderblandinger til 125/130 kroner alt efter landsdel og partistørrelse. Kigger vi i historiebøgerne, har vi ikke set priser meget under 115/120 kroner i blandet foderet i de sidste ti år. I opadgående retning har vi i samme periode oplevet priser helt op til 175 til 185 kroner.

Bruger du for eksempel 3.000 tons korn, er gevinstmuligheden ved ikke at købe således 300.000 kroner. Omvendt løber du en risiko, der i yderste konsekvens kan give et tab på 1,5 millioner kroner. Lukker du omvendt risikoen ned i form af et køb, sikrer du dig imod et tab på 1,5 million, men prisen for den sikring er også, at du afskærer dig for en eventuel gevinst på 300.000 kroner.

I den forbindelse er du nødt til at kigge på din økonomi og afgøre om du har råd til at tage et tab på 1,5 million, eller om du er tvunget til at gå efter en gevinst på 300.000 kroner. Hvis svaret er det sidste, lever du imidlertid på lånt tid på din bedrift.

Nu står du så ved casino bordet og skal afgøre om du vil spille på rød eller grøn. Rød giver dig gevinst, men du løber også en betydelig risiko, imens grøn afskærer dig fra gevinst, men du fjerner på den anden side risikoen.

Spiller du på casino er der 50 procent chance for rød eller grøn, men sådan er det ikke nødvendigvis i markederne. Er lagrene store og er der en overproduktion, er sandsynligheden for stigende priser måske ikke så stor. Er lagrene omvendt faldende og er produktionen mindre end forbruget, skal der ikke meget til, inden priserne går i vejret.

I de seneste år er kornlagrene faldet og i det kommende høstår vil en gennemsnitsavl dårligt kunne dække forbruget. Normalavl giver således ikke nødvendigvis faldende priser i forhold til de nuværende 125/130 kroner. I stedet er et prisfald betinget af ualmindeligt høje udbytter, imens avl under middel kan få stor prisstøttende betydning.

Når vi anbefaler køb på lange kontrakter, er det ikke fordi, at vi er nogle lalleglade optimister, der tror, at det kun kan gå op, men vores købsanbefaling kommer på grund af, at der er en betydelig risiko i markedet og gevinstmulighederne er begrænset. Ingen kan udelukke, at avlen bliver ualmindeligt god og at priserne falder med fem til ti kroner til høst, men ingen kan absolut heller ikke udelukke det modsatte og stigninger på 50 kroner er en reel risiko for køberne.

Eller skrevet med andre ord, så bygger vores anbefaling om køb ikke på en forventning om højere priser til høst, men udelukkende på mulighederne for gevinst ved ikke at købe i forhold til risikoen for tab, hvis man lader sit forbrug stå uafdækket. Derfor ser vi vores anbefaling som fornuftig risikostyring, på et tidspunkt, hvor vækstsæsonen står for døren og hvor alt således kan ske.

Køb korn frem til høst 2020

Nu er det igen blevet sidst i februar, men priserne ligger i år i 180 euro på december termin og spørgsmålet er, om vi skal ændre på de sidste par års tradition, hvor vi har købtfrem til den efterfølgende høst, inden nyhederne fra vækstsæsonen rammer markedet. Og nej det er det ikke!

De globale lagre med korn uden for Kina er nemlig faldende og selv om verden høster en normalavl i det kommende høstår og forbruget måske ikke stiger med de 45 millioner tons om året, som ellers har været gennemsnittet de sidste ti år, ja så bliver der i bedste fald kun lige balance imellem forbrug og produktion. Der er således ikke udsigt til et stort prispressende overskud og de grundlæggende forhold er således intakte.

Teknisk vendte den korte trend til stigende efter brud over 175 euro sidste forår. Det gennembrud vendte den korte trend til stigende og efterfølgende gik priserne imod 190 euro, hvor de mødte modstand, inden den klassiske korrektion tilbage til oversiden af de 175 euro, som blev brudt, da den korte trend vendte. Priserne blev afvist ved oversiden af 175 euro blev priserne afvist og den afvisning bekræftede den korte stigende trend.

Herefter brød priserne over 190 euro og det gennembrud vendte også den lange trend til stigende. Priserne gik i vejret, men mødte igen modstand – denne gang i 210/220 euro området – og hen over vinteren har vi igen set den klassiske korrektion efter et stort gennembrud. Denne gang har det sendt priserne tilbage til oversiden af 190 euro.

I en stigende trend skal sådanne korrektioner ses som gode købsmuligheder. Priserne er faldet tilbage til 190 euro så køb nu både frem til den kommende høst, hvis man ikke allerede har gjort det, men også frem til høst 2020, hvor der købes på december termin i form af futures til cirka 180 euro eller fysisk, hvor vi hører priser imellem 125 og 130 kroner basis iblandet foder alt efter, hvor vi er i landet.

Endelig skal man lægge mærke til, at set over de sidste små ti år, har priserne været over 175 euro i fem/seks år, imens de har været under i godt tre år, samt at det ti årige glidende gennemsnit (rød kurve) ligger i små 190 euro. Det kan godt være, at 180 euro er mere end de 165 euro, som vi købte til sidste år, men det er stadig en relativ lav pris og hvis man kigger på sine produktionsomkostninger i marken, tænker vi, at man får bekræftet, at det er svært at lave hvede til priser under 175 euro.

Det korte af det lange er, at lagrene er faldende, den lange trend er stigende og vi står nu ved bunden af en stor korrektion i den lange stigende trend, imens niveauet historisk set er tåleligt – så køb!

Vending på sukkermarkedet

Arealerne med sukker er gået i vejret i EU landene efter den seneste reform af markedet og det er især i Frankrig, at vi har set den store fremgang. De franske producenter har nemlig valgt at gå mere i retning af specialafgrøder som sukker og har samtidig droppet noget hvedeareal på grund af flere år med lave hvedepriser.

Nu er hvedepriserne imidlertid gået i vejret og samtidig har vi rekord høje priser på kartofler, imens sukkerpriserne er relativt lave. Det vil naturligvis få betydning for arealfordelingen i de store sukkerområder i Frankrig, Benelux og Tyskland.

Dertil kommer, at Indien, en af verdens største sukkerimporterende lande, har været hårdt ramt af tørke og det samme gælder for Brasilien. Vi er således i færd med at se en vending i de grundlæggende forhold fra prispressende overproduktion til prisstøttende lagertræk.

Teknisk får vi de grundlæggende forhold bekræftet. Priserne har nemlig i flere omgang fundet støtte i området imellem 300 og 325 dollar og efter brud over 350 dollar samt over 100 og 250 dages glidende gennemsnit, er den korte trend vendt til stigende. Vi kan således med ret stor sikkerhed sige, at vi har set bunden i markedet i denne omgang.

Vi skal dog se priserne over 400/425 dollar, inden den lange trend vender til stigende og om vi får sådan et gennembrud i 2019 er et åbnet spørgsmål, men når det kommer, vender den lange trend også til stigende og sker det, er det også ret sikkert, at priserne skal noget i vejret i en periode, hvor området lige under seneste top (cirka 530/555 dollar) ligner et sandsynligt mål for priserne.

Prisgennembrud på mælkepulver

I de senere år har markedet for skummetmælkspulver været den tunge dreng i klassen i det samlede mælkekompleks, fordi store lagre i EU landene har været en møllesten om halsen på mælkepulvermarkedet.

Som mange måske allerede har læst i medierne, er EU lagrene med mælkepulver efterhånden afviklet og det store spørgsmål har efterfølgende været, om markedet ville reagere med stigninger, når møllestenen om halsen på markedet blev fjernet.

Den gode nyhed er i den forbindelse, at vi i de sidste par uger har set en udvikling på mælkepulverbørsen i New Zealand, der antyder, at reduktionen af EU lagrene med mælkepulver også får positiv betydning for priserne på mælkepulver.

Priserne på børsen i New Zealand er nemlig brudt over 3.000 dollar pr tons og over både 100 og 250 dages glidende gennemsnit. Dermed vender den korte trend tilbage til stigende og teknisk set er det nu ret sikkert, at priserne skal imod området imellem 3.400 og 3.600 dollar de kommende uger. Samtidig kan man også med stor sikkerhed sige, at priserne næppe skal under 2.500 dollar og således ikke imod 1.500 til 2.000 dollar igen svarende til tidligere bundområde.

Bryder priserne også over 3.700 dollar, vender den lange trend ligeledes til stigende og sker det, åbnes der for et forløb imod området imellem 5.000 og 6.000 dollar svarende til gammelt topområde. Om vi får sådan et gennembrud, blæser dog stadig i vinden, men den gode nyhed er, at priserne på mælkepulver er gået fra at være prispressende til at være prisstøttende for afregningspriserne på mælk og det er jo ikke så ringe endda.

Nu er der en vis forsinkelse i udviklingen på produktmarkedet i forhold til udviklingen i afregningspriserne på mælk overfor landbruget, men vi forventer med den seneste udvikling in mente, at Arla er færdige med at sætte afregningspriserne ned i denne omgang og at det blot er et spørgsmål om tid, inden afregningspriserne igen bliver sat op.

Markante stigninger på mælkepulver

Med stigninger på ti procent i denne uge på mælkepulverbørsen i New Zealand er priserne på skummetmælkspulver brudt over 3.000 dollar igen.

Dermed vender den korte trend tilbage til stigende og det er nu ret sikkert, at priserne på mælkepulver skal imod cirka 3.500 dollar de kommende måneder svarende til stigninger på yderligere 15 procent.

Det store opadgående omdrejningspunkt for priserne ligger dog i 3.400/3.700 dollar, hvor brud over vender den lange trend til stigende, men om markedet kan finde moment til sådan et gennembrud, er på nuværende tidspunkt et åbent spørgsmål.

Det korte af det lange er, at det produkt som i de seneste år har været den tunge dreng i klassen i det samlede mælkekompleks, har tabt dødvægten og således ikke længere agerer møllesten om halsen på afregningspriserne på mælk.

Den her udvikling betyder ikke nødvendigvis, at afregningspriserne på mælk bare vil gå op op og atter op, men den nedadgående risiko er minimeret og der er grund til at tage udviklingen som et positivt signal for afregningspriser på mælk i 2019

Prishop på slagtesvin

Efter en ørkenvandring på mere end fire måneder med vandrette afregningspriser i Tyskland, stiger priserne i næste uge med 30 øre. Dermed slutter en måske rekord lang periode uden prisudsving, men om det så er ensbetydende med, at priserne bare stiger og stiger i de kommende måneder, ja det er for tidligt at sige noget om.

Sidst vi oplevede en lang vandret periode var i vinteren 2007 i kølvandet på højprismarkedet på fodermarkedet. Den gang steg afregningspriserne på slagtesvin fra 9,75 til 13,25 kroner i løbet af foråret og sommeren 2008.

Foderpriserne er også høje nu, men det er heller ikke ensbetydende med, at historien gentager sig, men vi kan dog glæde os over, at den lange vinterdepression på slagtesvinemarkedet er et overstået kapitel og vi skal nu kigge imod 11,50/11,75 kroner i løbet af de kommende måneder. Om det så bliver det endelige mål, eller hvordan forløbet op til 11,50 kroner bliver, vil de kommende uger give os et fingerpeg om.

Slut med billigt russisk hvede

Et rekord højt eksporttempo i kombination med et fald i avlen på tæt ved 20 procent, har sendt de interne russiske hvedepriser basis ab lager op i tæt ved 11.000 rubler pr tons og det er en pris, som kun er set højere i en kort periode i 2012.

En faldende rubel i forhold til euro har dog sikret konkurrenceevne for den russiske hvede på verdensmarkedet, men priserne målt i euro er også på vej i vejret og i sidste uge valgte Ægypten at købe 360.000 tons EU hvede. Den russiske hvede blev således valgt fra i en indkøbstender i Ægypten for første gang i flere år.

I Ukraine er billedet næsten tilsvarende. Avlen var dog god, men et højt eksporttempo har resulteret i, at ukrainerne havde eksporteret 82 procent af overskuddet den 18. januar og landbrugsministeren i Ukraine har nu bedt handlerne om at komme med en plan for eksporten resten af året. Samtidig indskærper landbrugsministeren, at det aftalte eksportmål skal overholdes.

Hidtil i dette høstår er der eksporteret cirka en million tons russisk og 0,4 millioner tons ukrainsk hvede om ugen. Frem imod den kommende høst skal køberne på verdensmarkedet således finde erstatning for cirka 1,4 millioner tons billigt Sortehavs hvede om ugen og spørgsmålet er, hvor verdensmarkedet finder sådan en mængde.

Smågrisene stiger igen

Priserne på puljegrise kravler fortsat i vejret og de er nu steget med tæt ved 100 kroner pr gris siden bunden i efteråret. Spørgsmålet er nu, fortsætter priserne med at stige i resten af 2019, eller kommer der også en reaktion på stigningerne i form af en nedadgående bevægelse hen over foråret/for sommeren, inden priserne igen forsøger sig opad senere i 2019?

Vi ved at foderomkostningerne i Nordeuropa er høje og at afregningspriserne på slagtesvin har bevæget sig vandret på et lavet niveau i snart rekord lang tid. Stigende priser på smågrise, høje foderomkostning og lave afregningspriser på slagtesvin, ja det taler imod, at priserne på smågrise vil fortsætte i vejret, men for at luften vil gå ud af smågrisemarkedet i løbet af de kommende tre til seks uger.

Teknisk er den lange trend faldende, men den korte trend vendte til stigende efter brud over cirka 290 kroner. Priserne nærmer sig imidlertid et stort modstandsområde, som strækker sig fra 350 til 375 kroner. At der er modstand er dog ikke ensbetydende med, at priserne ikke kan bryde over med tiden, men det sker næppe i første forsøg. De sidste to gange priserne er kommet nedefra og har ramt modstanden i 350/375 kroner, har de været et vend tilbage igen, inden markedet har fundet moment til et opadgående gennembrud året efter.

Med økonomien i slagtesvineproduktionen in mente, ser vi absolut ingen argumenter for, at markedet kan finde momentet til et gennembrud i første forsøg denne gang. I stedet ser vi det som langt mere sandsynligt, at priserne vil møde modstand i 350 kroner området og at de vil falde tilbage imod 300 eller lige under 300 kroner igen, inden markedet finder momentet til at sende priserne over senere på året eller i starten af 2020.

Vi har naturligvis noteret os, at antallet af slagtninger fortsætter med at falde og at der er slagtet mange søer i 2018. Samtidig har vi en stigende dollar og svinepest i Kina. Alt sammen kan naturligvis få den konsekvens, at afregningspriserne på slagtesvin kommer til at stige meget på et tidspunkt og det kan måske også få den konsekvens, at smågrisepriserne korrigerer mindre end ventet, men for nuværende må man erkende, at der ikke er meget gang i slagtesvinene og det er vi nødt til at forholde os til for nuværende.

Meget mere nedadgående for råolien

I dag sagde det franske olieselskab Total, at de har planlagt 23 nye borringer i 2019 og at det er den største fremgang i deres råolieproduktion i mange år.

At et enkelt selskab øger produktionen af råolie, er naturligvis ikke retningsgivende for, hvad alle de andre gør, men ser man på udviklingen i antallet af borerigge i USA, har de lavere priser endnu ikke haft indflydelse på, hvor mange af dem der er i drift.

Når priserne falder, er det jo på grund af, at der bliver produceret mere, end markedet kan absorbere og priserne vil blive ved med at falde, til producenterne mister troen på at priserne bedre sig i et omfang, der kan genskabe økonomien i produktionen og således begynder at skære produktionen ned. På et tidspunkt er produktionen så skåret rigeligt og lagrene bebgynder at falde med stigende priser som konsekvens

Ser man på grafen, som dels viser antallet af rigge i USA og priserne på børsen i New York, ja så går der typisk et halvt år fra priserne rammer bunden og til antallet af rigge stopper med at falde, men i den nuværende situation er antallet af rigge end ikke begyndt at falde endnu. Markedet har således ikke presset priserne ned i et niveau, hvor producenterne mister troen og således skærer i produktionen.

Det korte af det lange er, at priserne skal endnu længere ned og at vi skal se et fald i produktionen samt lagrene, inden vi kan begynde at orienterer os i andre retninger ned ned. I øvrigt kan man så tilføje, at trenden er ned og når trend samt de grundlæggende forhold (udbud og efterspørgsel), går hånd i hånd, er det meget farligt at agere imod.

Hvede op med fem kroner

Imens sidste ugens handel på hvedebørserne i Chicago og Paris først faldt tilbage og efterfølgende kom igen, gik hvedepriserne på det fysiske marked i Nordeuropa op. De danske priser basis ab gård er således steget med cirka fem kroner den sidste uges tid, som det fremgår af vores landmandspriser.

Med stigningerne er hveden tilbage i sit højeste siden høst og bryder priserne over 150 kroner basis ab gård og basis gennemsnit for Øst- og Vestdanmark, bliver den stigende trend atter bekræftet, som blev etableret efter brud over 120 kroner tidligere på året.

På agrocom.dk anser vi trenden som vores ven og vi mener, at det handelstaktisk er meget farligt at handle imod trenden. Gør man det, forsøger man på at slå markedet i en tro på, at man selv er klogere end alle de andre.

Derfor har vi anbefalet køb det sidste års tid og at man afventer salg i det omfang ens likviditet og plads tillader det. Trenden er intakt, så længe priserne holder sig over 140 kroner i den nuværende situation og det betyder også, at vi skal se brud under 140 kroner, inden vi får et teknisk salgssignal.

Sådan et gennembrud er dog mindre sandsynligt teknisk og grundlæggende set på nuværende tidspunkt. I stedet er det mere sandsynligt, at priserne bryder over august toppen i 155 kroner og efterfølgende går imod topområdet imellem 165 og 190 kroner. Vi fastholder således vores prispositive syn på markedet.

P.S. En faldende trend er en serie af faldende toppe efterfulgt af tilsvarende faldende bunde, imens en stigende trend er en serie af stigende bunde efterfulgt af tilsvarende stigningende toppe.

Sojaolien trækker rapsen op

Priserne på soja-, palme-, og rapsolie er gået i vejret i starten af 2019 og de stigninger har trukket rapsfrøene med op.

Stigningerne er egentlig udløst af et forsøg på et nedadgående gennembrud hen over julen, som endte med, at markedet ikke kunne finde det nedadgående moment til at holde priserne under et niveau, der tidligere har dannet bund i markedet.

Efter det manglende gennembrud spredte der sig en konsensus på markederne for vegetabilske olier om, at de lave priser nok ikke blev endnu lavere og det har sat gang i en indkøbsbølge, det man på markedssprog kalder for en short covering bølge, som har løftet priserne på vegetabilske olier, imens rapsfrøene er gået med op.

Som det fremgår af grafen, der er sat ind i teksten, er der en vis sammenhæng imellem priserne på rapsfrø og priserne på sojaolie basis ab tank i Nordvesteuropa, men graferne viser også, at sojaolie er relativt billigt sammenlignet med rapsfrøene og det skal måske ses i lyset af faldet i EU rapsfrøproduktionen i dette høstår i kombination med et velforsynet marked for soja- og palmeolie.

Teknisk er priserne på sojaolie (grafen nedenfor) brudt ud af en faldende kile i opadgående retning. At en faldende kile afsluttes med et opadgående brud, er lige efter bogen ud i tekniske analyser og det opadgående gennembrud var i øvrigt varslet af moment indikatorerne, hvor et faldende moment allerede var brudt og afløst af stigende moment.

Det fortæller os, at 625 euro igen igen igen har markeret bunden i markedet og at priserne på vegetabilske olier er færdige med at spille møllehjul om halsen på priserne på rapsfrø. Spørgsmålet er nu, hvor meget priserne skal op og i hvilket omfang rapsfrøene følger med op, men også hvornår vi skal begynde at sælge rapsfrø fra høst 2018 og måske også fra høst 2019. Hidtil har vi på agrocom.dk nemlig endnu ikke anbefalet salg, men det var måske en ide, at man fulgte med på Dagens Update, hvor vi dagligt har øje på rapsfrømarkedet og hvor vi flere gange har indikeret, hvor der skal sælges.

Puljepriserne stiger

De tyske afregningspriser på slagtesvin fortsætter sin vandrette bevægelse igen i næste uge og dermed har afregningspriserne ligget på cirka 10,30 kroner pr kg de sidste fjorten uger. Om det er rekord lang tid med vandrette priser, skal vi ikke kunne sige, men når vi kigger på priskurven, så snerper det derhen af.

Markedet er fanget imellem en meget negativ stemning på afsætningssiden, hvor frygt for den europæiske økonomi og måske især konsekvenserne af BREXIT parodien i London holder køberne på sidelinjen. Dertil kommer, at året er indledt med en markant stigning i slagtevægten på de tilbudte svin til 97,50 kg.

Vi har kun en gang tidligere i den nyere historie oplevet en uge, hvor der er slagtet så tunge svin. De høje slagtevægte tager markedet som tegn på, at svineproducenterne skubber en pukkel af slagteklare svin foran sig og den antagelser øger naturligvis ikke købelysten.

På den anden side finder priserne støtte i dels en stigende dollar, men måske især en faldende tendens i antallet af slagtninger på tyske slagterier, som det fremgår af grafen. Tidligere så vi tendens til, at fremgangen i den tyske slagtesvineproduktion var aftagende, men i de sidste par år, har vi lige frem set en faldende tendens i antallet af slagtninger og den passer i øvrigt fint sammen med udviklingen i antallet af soslagtninger, som også er langsigtet faldende.

Fald i smågriseproduktionen

Antallet af soslagtninger steg imidlertid ret markant i sidste halvdel af 2018, men i starten af året har vi igen set et stort fald. Det ser således ud til, at de højere foderomkostninger og sidste års meget lave priser på smågrise udløste en del nedlukning af smågriseproduktion og at antallet af soslagtninger falder efterfølgende, bekræfter den antagelse (færre søer x udsætter procent = færre soslagtninger).

Den faldende tendens i antallet af slagtninger i Tyskland vil derfor fortsætte i 2019 (færre søer giver færre smågrise og det giver færre slagtesvin, som skal slagtes).

På smågrisemarkedet er året indledt med nye stigninger i puljepriserne. Dermed er priserne brudt over 290 kroner igen og det gennembrud vender den korte trend til stigende. Javel den lange trend er stadig faldende og hvis man havde med en aktie at gøre, kunne man let blive fristet til at skrive, at det her blot er et bump på vejen ned, men det har vi jo ikke.

I stedet må vi erkende, at priserne atter engang har fundet støtte i den nederste del af de nederste 25 procent af det langsigtede handelsinterval og med den seneste trendændring in mente, er det meget sikkert, at vi så bunden sidste år i området omkring 250 kroner. Det er dog ikke ensbetydende med, at priserne bare springer i vejret herfra og rammer 550 kroner igen inden Påske.

Vi skal nemlig vente meget stor modstand i området omkring 350 kroner og vi bør ikke blive overrasket, hvis markedet forsøger sig tilbage imod området imellem 275 og 300 kroner igen senere på året. Se for eksempel i 2010, hvordan priserne gik i vejret med udgangspunkt i de 250 kroner, men også blev afvist i 350 kroner. Herefter faldt de tilbage til 275 kroner området, inden den lange faldende trend belv brudt i 2011, da priserne brød over 350 kroner.

En bund står sjældent på et ben, men består som regel af to eller flere nedadgående forsøg, inden trenden vender og priserne med tiden søger tilbage til mere indtjeningsvenlige højder, men hvorfor nu det. Ja lave priser kommer som følge af et overudbud og de lave priser skal regulere produktionen, inden udbuddet igen er afstemt med efterspørgslen. Det er imidlertid sådan, at ingen lukker frivilligt og fra en produktion går i rødt og til besætningsejeren, eller dem der finansiere ham/hende, træffer en beslutning om at lukke ned, går der tid.

Dertil kommer, at efter en lang periode med faldende priser er markedet som regel gennemsyret negativt og køberne har således ikke bare lige selvtilliden til at byde priserne markant i vejret. De skal opleve, at de kan købe ud i fremtiden uden at tabe penge på det, inden de får ro i maven til at byde højere priser.

Håb for mælkepriserne

Imens afregningspriserne på mælk har været en kedelig affære hen over efteråret og vinteren er der faktisk grund til at tro på en fornuftig udvikling for mælkepriserne i 2019.

For det første er priserne på spotmarkedet gået markant i vejret med 30 øre i de første uger af 2019 efter det traditionelle juledrop i december og spotpriserne er nu marginalt højere end afregningspriserne på mælk. Javel der er endnu ikke tale om et afgørende opadgående gennembrud, men de højere spotpriser (+10 øre) er et positivt signal.

På samme måde er et fald på smørmarkedet hen over efteråret afløst af lidt højere priser her i januar og de godt nok relativt små stigninger kommer faktisk på et teknisk set meget afgørende tidspunkt. Smørpriserne i Europa var nemlig tilbage ved det niveau, som tidligere markerede topområde og som har dannet bund de sidste par år. Igen kan man endnu ikke tale om en afgørende afvisning, men viser det sig, at vi rent faktisk får en afvisning her, kan smørret blive en god ven for afregningspriserne senere i 2019.

Mest glædeligt er det dog, at priserne på skummetmælkspulver er steget med ti procent hen over efteråret og den første del af vinteren. Javel priserne er steget fra et lavt niveau og ti procent gange små priser er naturligvis ikke så meget, men den korte trend er vendt til stigende. Man kan således håbe, at priserne på skummetmælkspulver er i færd med at ændre status fra at være klods om benet på afregningspriserne på mælk til måske at påvirke mere neutralt.

Inden vi kan begynde at tale om priser på skummetmælkspulver, der ligefrem er støttende for afregningspriserne på mælk, skal vi dog se priserne over 2.000 euro. Her vender den lange trend nemlig til stigende og sker det, får vi dels signal om, at priserne skal længere i vejret, men også at den negative påvirkning fra de store EU lagre er et overstået kapitel.

Inden vi popper champagnen og fejrer prismulighederne, skal det dog understreges, at der er tale om positive antydninger – lidt lige som de flere lyse minutter i januar – men at dagene er en kende længere, er jo ikke ensbetydende med, at vi kan finde badebukserne og sololien frem.

Inden vi for alvor kan skrue op for forventningerne til afregningspriserne, skal vi se en sikker vending på smørmarkedet og gerne et opadgående gennembrud for priserne på skummetmælkspulver, samt priser på spotmarkedet som er afgørende højere end afregningspriserne på mælk. Med den seneste udvikling in mente, fastholder vi, at det seneste fald i afregningspriser blot skal ses som en korrektion i et marked, der er på vej op.

Russisk hvede viser vejen

Priserne på russisk hvede basis frit om bord Sortehavet brød over 205 euro i december og ramte således sit højeste niveau i tæt ved tre år, men hen over årsskiftet har vi set den klassiske korrektion, der ofte kommer efter et prisgennembrud.

Den korrektion sendte priserne tilbage til oversiden af netop 205 euro, men den gav også Rusland mulighed for endnu et stor salg til Ægypten i sidste uge på mere end 400.000 tons hvede. Hvede fra Frankrig og USA blev dog tilbudt til samme priser, som hvede fra Rusland, men lidt lavere fragt fra Sortehavet til Ægypten gjorde forskellen.

Rusland har imidlertid oplevet et rekord højt eksporttempo på mere end en million tons om ugen i dette høstår. Dermed har russerne snart solgt overskuddet fra sidste års høst og det er således ikke overraskende, at det russiske marked reagerede på det store salg til Ægypten med stigninger i den sidste del af sidste uges handel.

Teknisk er trenden stigende efter brud over 165/170 euro for et år siden og trenden blev bekræftet efter brud over 180/185 euro samt efter det seneste brud over 205 euro. Læg også mærke til at momentet er stigende og at priserne ligger over de glidende gennemsnit med det korte 50 dages snit over det lange 100 dages snit. Det bekræfter også den stigende trend.

Der er dem, som kigger imod Chicago, når de forsøger at lodde stemningen i markedet, men på agrocom.dk kigger vi imod Sortehavet, fordi det er her, at vi finder konkurrencen til hvede fra vores del af verden i form af den store eksport ud af Kasakhstan, Ukraine og især Rusland. Omvendt sælger amerikanerne primært deres overskud til Asien og Sydamerika i konkurrence med hvede fra Canada, Australien og Argentina.

Kartoffelpriser på rekord kurs

Sommerens tørke har sendt de europæiske proceskartofler op i rekordland, da de brød over 28 euro pr tons sidst på sommeren.

Hen over efteråret har vi så set en del korrektion ved oversiden af de 28 euro, men markedet har ikke fundet det afgørende nedadgående moment til et gennembrud i negativ retning og nu er priserne også brudt over august toppen i 32,50 euro.

Korrektionen samt det manglende gennembrud nedad og nu det opadgående gennembrud bekræfter den stigende trend, som blev etableret efter brud over 8,50 og 11,50 euro i starten af 2018 – Altså inden tørken i Nordeuropa. Det er således ikke kun tørken, der er årsagen til den stigende trend, men det er måske nok tørken, der er skyld i, at det er gået så stærkt opad og at priserne er nået helt op i rekordland.

Man siger at den stigende trend er intakt, end til det modsatte er bevist og det er det, hvis priserne bryder under 28 euro. Sker det, får vi første tekniske salgssignal siden priserne brød under 11,50 euro i 2017 og det mest sandsynlige teknisk set, er at priserne skal længere op de kommende måneder

Forvent hektisk start på 2019

Priserne på russisk hvede er gået i vejret hen over julen og priserne er nu på sit højeste i mere end tre år. Sidst i december måtte Rusland således for første gang i mange måneder opleve, at en en ordre fra Ægypten endte med, at der ikke blev købt hvede i Rusland. Prisudviklingen i Rusland antyder, at russerne efterhånden har solgt deres overskud fra 2018 høsten og at de er i færd med at trække sig fra markedet. Dermed skal verdensmarkedet finde nye sælgere til den million tons hvede om ugen, som Rusland har eksporteret i den første del af høståret, men hvem har sådan en mængde efter ringe avl i EU og Australien?

Det er således slut med den billige russiske hvede, men måske det også slutter med den billige amerikanske majs. USA har eksporteret majs i et rekord højt tempo de sidste tolv måneder, men priserne er blevet holdt nede af dels tre års rekordudbytter i USA, samt en forventning om at majs fra Sydamerika vil overtage markedet igen, når den næste avl fra Argentina og Brasilien rammer markedet i perioden fra april til juni.

Hidtil har vejret i Brasilien og Argentina nemlig udviklet sig godt for den næste avl af majs og soja, men i december har vi set en vejrudvikling, som underbygger vejrprofeternes tale om 90 procent chance for en vinter El Nino i år.

En vinter El Nino giver ofte (ikke altid men tit) mere end normalt nedbør i Argentina og tørt vejr i de store soja- og majsområder i Brasilien. Det er netop sådan noget vejr, vi har set de sidste fire til seks uger og kigger man på vejrudsigterne, er der mere tørt vejr på vej til Brasilien, imens Argentina står overfor nye store nedbørsmængder.

Sojaen i Brasilien er i den sidste del af væksten og herefter skal der høstes og sås vintermajs i stort set samme arbejdsgang, men det tørre vejr kan koste sojaudbytte og gøre det vanskeligt at etablere vintermajsen. Nu er det for tidligt at råbe katastrofe i Sydamerika, men den næste store majsavl ligger ikke på den flade hånd i øjeblikket, og misser Sydamerika endnu en majsavl, fortsætter den høje eksport ud af USA til trods for en stigende dollar.

Vejrmarked hvor alt kan ske

Vi forventer, at første halvdel af 2019 bliver meget hektisk med stor fokus på hvedeeksporten i kølvandet på Ruslands exit fra markedet, men majsmarkedet kan måske også udvikle sig markant, hvis El Nino vejret i Sydamerika fortsætter. Og nå ja El Nino giver også tit tørke i Sydøstasien og det er jo der, at palmeolien gror, så El Nino kan også få betydning for priserne på vegetabilsk olie og dermed rapsfrøene.

På den lange bane bliver det vejret hen over sommeren, som kommer til at sætte retningen og ja arealerne med hvede er steget lidt i EU og Rusland, men etableringen er meget blandet.

Samtidig er lagrene i Rusland og EU barberet ned til et minimum efter skuffende avl i EU og rekord eksport ud af Rusland, så der skal noget fremgang til, inden dette års underskud er udlignet og udbytterne skal være høje inden der er lige så meget hvede på lager, som ved starten af 2018/19 høståret.

Endelig må man ikke glemme, at lagrene med majs uden for Kina falder til sit laveste niveau siden midten af 1990’erne og det er til trods for rekordudbytter i USA og Ukraine og en nuværende forventning om normalavl til foråret i Sydamerika.

Det korte af det lange er, at det skal gå mere end normalt godt, hvis vi skal se en prispressende høst i 2019 i forhold til de nuværende 190 euro på december termin i Paris. Det er altså stadig de uafdækkede køber og dem der har solgt på lange kontrakter, der bærer risikoen i markedet. Javel der er mange svineproducenter, som taler om tomme stalde og konkurser og om at det vil ramme forbruget, men det rekord høje eksporttempo med hvede og majs fortæller imidlertid en anden historie.

Imens det var oplagt for et år siden, at der skulle købes og ikke sælges korn, fordi priserne var lave, er det langt mere vanskeligt i år. Priserne skal sandsynligvis op i de kommende måneder, men herefter skal de enten tilbage igen til 185/195 euro området basis december termin i Paris, eller også fortsætter de op – alt efter vejret frem til august – og dem der tager det som en selvfølge, at priserne bare går i bund igen, spiller et højt og farligt spil, som kan komme til at koste dem dyrt på et tidspunkt, hvor økonomien i landbruget i forvejen er presset.

Mindre fremgang end ventet

December svinetællingen viste en fremgang i den amerikanske svineproduktion på små to millioner svin sammenlignet med den tilsvarende tælling i december 2017, men sammenligner man med seneste tælling i september, så falder antallet af svin faktisk med godt to millioner svin.

I markedet havde man imidlertid ventet en noget større fremgang på cirka 4,5 millioner svin. Samtidig er det værd at notere sig, at der er taget væsentligt færre svin fra til avl, end markedet havde ventet og også i forhold til september tællingen. Det taler for, at fremgangen i den amerikanske svineproduktion tager af i løbet af 2019. Rapporten må siges at være særdeles prispositiv.

Klik på kortet for stor format og så vil man se, at svineproduktion faktisk ikke er særligt udbredt i USA

Vil man se hele rapporten, så finder du den her klik her

Og du finder en video her, hvor David Hightower og Dan Basse fra Dave´s trade i Chicago diskuterer forventningerne til rapporten i går eftermiddags inden rapporten blev offentliggjort i går aftes. Som det måske fremgår af videoen, havde de to pæne mennesker faktisk en forventning om, at rapporten kunne komme prisnegativt ud klik her

Køb svinekød

I de seneste uger har vi flere gange opfordret til køb af smågrise og anbefalingen kommer dels som følge af et lavt prisniveau, der tidligere har ageret bund i markedet, men også som følge af en markant stigning i antallet af soslagtninger. Stigningen i antallet af soslagtninger tager vi som tegn på, at smågriseproducenterne reagerer på den dårlige produktionsøkonomi og at der således bliver reduceret i produktionen af smågrise.

På vores Hotline bliver vi i den forbindelse spurgt om, der også er mulighed for stigende priser på slagtesvin. “Det hjælper jo ikke meget, at priserne på smågrise bunder ud, hvis jeg ikke kan få en lønsom pris på slagtesvinene, når de med tiden bliver store nok til at slagte”, siger en svineproducent ganske rigtigt til os.

I det sidste et til halvandet år har vi set en faldende tendens i antallet af slagtninger af slagtesvin i Tyskland og med stigningen i soslagtningerne her i 2018, som vil reducere udbuddet af smågrise og dermed antallet af slagtesvin i 2019, vil den faldende tendens i antallet af slagtninger fortsætte i 2019, ja den vil måske ligefrem tage til.

Udbuddet af svinekød vil således falde, men hvad med efterspørgslen? Dollaren er på vej op godt hjulpet af en lav rente i Euroland og en stigende rente i USA. Den stigende dollar er godt nyt for den europæiske konkurrenceevne på verdensmarkedet og det vil gavne efterspørgslen efter svinekød fra verdensmarkedet, men den helt store joker finder vi i Kina. Igen i dag kunne det kinesiske landbrugsministerium melde om nye fund af svinepest og denne gang var der tale om en større besætning på 10.000 svin.

Svinepesten er fortsat ude af kontrol i Kina og det interne kinesiske marked ligger på det nærmeste underdrejet, fordi der er omfattende forbud imod transport af svin og svinekød. Det har den konsekvens, at landmændene i nogle provinser ikke kan komme af med deres dyr med markante prisfald til følge og forbrugerne i andre provinser ikke får tilført svinekød til butikkerne med tilsvarende stigende kødpriser som konsekvens.

Hvad det her kommer til at betyde for den kinesiske produktion af svinekød i 2019 og for landets import af svinekød, kan man kun gisne om og det ene bud kan for den sags skyld være lige som godt som det andet, men falder produktionen af svinekød for eksempel med fem procent i Kina, vil det reducere den kinesiske produktion med 2,7 millioner tons svarende til tæt ved en tredjedel af den globale eksport af svinekød. Det er klart, at så stor en mængde kan resten af verden ikke bare lige producere og eksportere til Kina fra det ene år til det næste og selv en mindre stigning i den kinesiske import på for eksempel 0,5 millioner tons, vil få meget stor betydning for det globale prisniveau på svinekød.

Det korte af det lange er, at udviklingen i antallet af slagtninger af både slagtesvin og søer antyder, at udbuddet falder i 2019 i vores del af verden og at den stigende dollar vil gavne efterspørgslen efter svinekød. Derfor har vi en forventning om noget bedre afregningspriser i 2019 og Kina?

Ja det er den helt store joker, som enten kan få mindre betydning eller enorm betydning alt efter, hvor meget den kinesiske svineproduktion falder og hvor meget Kina efterfølgende skruer op for importen.

Husk i den forbindelse, at Kina ikke er et frit land. Hvis regeringen siger. “Vi spiser det svinekød, vi har og spiser ris for resten”, jamen så bliver det, det der sker. Eller skrevet med andre ord så kan svinepesten i Kina både få ingen betydning eller udløse rekordpriser, alt efter hvordan kineserne vælger at tackle den situation, som de er havnet i og som fortsat er fuldstændig ude af kontrol. Til sidst kunne man så tilføje, at Kina er en del af et gigantisk marked i Asien og at svinepesten meget vel kan brede sig til andre asiatiske lande og sker det, bliver joker kortet noget større.

Vi kan love bedre priser i 2019, vi kan dog ikke love rekordpriser, men vi kan på den anden side heller ikke udelukke det og der kan faktisk stilles et realistisk scenarium op, som kan udløse så høje priser på svinekød, som vi aldrig har set tidligere. Svinepesten i Kina er nemlig en realitet, spørgsmålet er kun, hvad får det af betydning for den kinesiske produktion og dernæst hvor meget import tillader regeringen? Svaret på spørgsmålene kender ingen, fordi med kineserne ved man aldrig.

Euroen falder igen

Euroen har fulgt en faldende handelskanal siden 2008, hvor der skulle 1,6 dollar til at betale for en euro. Den høje eurokurs eller lave dollarkurs ramte den europæiske økonomi hårdt, imens den amerikanske økonomi blev stimuleret af den lave dollar. Efterfølgende har vi set et økonomisk opsving i USA med stigende renter til følge.

Omvendt har vi også set, at den europæiske økonomi fortsat “hænger i bremsen” og at renten i Euroland fortsat befinder sig på et lavt niveau. For eksempel ramte renten i den tyske motor i Euroland i dag sit laveste niveau i mere end tre år og så må man ikke glemme, at lande som Frankrig, Italien og Grækenland jo også er den del af Euroland.

Dermed er renteforskellen imellem Euroland og USA gået i vejret og den befinder sig nu på sit højeste niveau siden midten af 1980’erne, men dollarkursen er stadig langt fra tidligere høje niveauer og der er ikke udsigt til en ændring af trenden i renteforskellen imellem de to økonomier. Der er intet som udelukker, at både renteforskellen og dollaren kan stige langt mere, ja kigger man på det tekniske billede, så taler det ligefrem for meget mere opadgående for dollaren i den første halvdel af 2020’erne.

Efter brud over 6,00 kroner er dollaren nemlig i langsigtet optrend og den efterfølgende korrektion tilbage til seks kroner, hvor dollaren er blevet afvist, bekræfter faktisk den langsigtede stigende trend. På samme måde er euroen i forhold til dollar i en langsigtet faldende handelskanal og bryder euroen under 1,13 dollar til en euro, åbnes der for et fald ned til bunden af den langsigtede faldende handelskanal svarende til cirka en dollar til en euro eller 7,50 kroner.

Vores langsigtede mål for dollaren har siden bruddet over 6,00 kroner i 2014 ligget i området imellem 7,75 og 8,25 kroner og vi har længe forventet, at vi når det mål i perioden op til 2020. Vi ser absolut ingen grund til at ændre på det mål for nuværende og det kan faktisk vise sig, at der skal et endnu højere dollarmål på bordet for de første år i 2020’erne.

Dollarudviklingen kan for os at se få meget stor betydning for økonomien i fødevareproduktionen i vores del af verden. Saudi Arabien købte i dag hvede til 268 dollar. Den pris svarer med dagskursen på dollaren til 175,- kroner, men stiger dollaren til for eksempel 7,50 kroner, er 268 dollar lig med 200,- kroner eller 25 kroner eller 15 procent mere. På samme måde påvirker dollarkursen konkurrenceevnen på alle andre landbrugsprodukter. Javel måske ikke fra dag til dag som på kornmarkedet, men set over kvartaler har dollaren også stor betydning for konkurrenceevnen på det japanske svinekødsmarked og det kinesiske marked for skummetmælkspulver.

Svinpesten breder sig

Svinepesten breder sig i Kina og i dag kunne det kinesiske landbrugsministerium meddele, at det første vildsvin med sygdommen er fundet. Der er således stadig ingen kontrol over sygdommens udbredelse og som det fremgår af kortet, er alle store svineproducerende provinser i Kina ramt af sygdommen.

Regeringen har ellers forbudt al transport med svin i de ramte provinser, men alligevel strømmer nyhederne om nye fund stadig ind. Siden første fund af svinepest den 3. august har landbrugsministeriet måtte melde om nye fund 60 gang og sygdommen har spredt sig til 18 provinser i landet.

Med 700 millioner slagtninger om året producerer Kina halvdelen af den globale svineproduktion og den seneste provins ramt med svinepest producerer 66 millioner slagtesvin. Det er også den provins, der har det højeste forbrug af svinekød med 36 kg pr person i 2017 og det er i øvrigt 20 kg mindre, end en dansker spiser i gennemsnit.

Svinepest breder sig i Kina

Imens priserne på slagtesvin i vores del af verden har stabiliseret sig på et lavt niveau og mange er af den opfattelse, at der aldrig bliver økonomi i svineproduktionen igen, ser vi en meget spændende udvikling, der netop taler for, at priserne på slagtesvin og smågrise vil stige ret markant i 2019 og 2020.

I Kina har man mistet kontrollen ovre svinepesten og i dag kom det frem, at der er fundet foder fra en af Kina´s største foderudbyder med indhold af svinepest virus. Det forklarer, hvorfor svinepesten i Kina breder sig, som den gør og i den forbindelse skal man huske på, at Kina producerer 700 millioner slagtesvin om året eller cirka 50 procent af den globale produktion.

Vi forventer, at svinepesten ikke kun vil brede sig i Kina, men i store dele af Asien og at det vil få stor betydning for efterspørgslen efter svinekød på verdensmarkedet. I den forbindelse er det værd at notere sig, at dollaren igen er på vej i vejret og bryder dollaren over 6,60 kroner (handler i skrivende stund i 6,62 kroner, men dagen er jo ikke slut endnu), får vi teknisk signal om, at dollaren skal endnu længere op.

Endelig skal man bemærke grafen nedenfor, som viser udviklingen i antallet af soslagtninger i Tyskland. Du skal også bemærke, at antallet af soslagtninger stigner markant i perioder, hvor priserne på smågrise ligger afgørende under 350 kroner. Det ser således ud til, at produktionsøkonomien gennerelt set går i rødt, når priserne på smågrise ligger under 300/350 kroner området. Stigningen i antallet af soslagtninger nu, må formodes at blive efterfulgt af et fald i antallet af soslagtninger i 2019, fordi bestanden bliver slagtet ned, men også i et tilsvarende fald udbuddet af smågrise i 2019 samt et tilsvarende fald i udbuddet af slagtesvin. Det underbygger vores forventninger om stigende priser på smågrise og slagtesvin i 2019.

P.S. At antallet af soslagtninger stiger, når priserne på smågrise falder afgørende under 350 kroner, giver os i øvrigt en anden vigtig information. Det fortæller os som sagt, at økonomien går i rødt for mange og at en del må kaste håndklædet i ringen, når priserne går under 350 kroner for en pattegris og den information kan man bruge i ens strategiske driftsplanlægning.

Man kan nemlig sige, at hvis man kan producere smågrise til priser omkring 300 kroner, er der mange, som må lukke før dig og det bliver således ikke dig, som lider lukkedøden, når priserne på smågrise er lave. Man kan tilføje, at budgetterer du og kan du lave overskud det meste af tiden med en pris på 300 kroner, vil du opleve relativt korte perioder med tabsgivende prodduktion, men det meste af tiden vil økonomien enten være god eller rigtig god.

Svineproducenter er vandt til at tænke i DB pr. so og det skal de selvfølgelig fortsætte med, men kender man produktionsomkostningen pr gris, kan man sætte den produktionsomkostning i forhold til det langsigtede prisinterval, som reelt set strækker sig fra 250 til 500 kroner pr gris, og kan man producere smågrise til priser, som ligger i den nederste fjerdele af det interval, altså i intervallet imellem 250 og 310 kroner, har du en stræk produktionsøkonomi, som er langt bedre end gennemsnittet i markedet og du bringer dig i en situation, hvor du kan lægge på egenkapitalen, når priserne er over 300 kroner og hvor der er konsulidering til investeringer i form af opkøb af nødlidende svinebrug, når priserne er under 300 kroner pr gris.

Samtidig kan man tilføje, at producerer man smågrise til omkring eller under 300 kroner pr gris, får du sjældent behov for at bede om ekstra likviditet i banken. Dermed nedbringer du din afhængighed af banken og det er jo ofte dem, der har mindst brug for at bede om ekstra likviditet i perioder, som har lettest ved at få deres investeringer finansieret i banken. Det er fint nok at tænke i DB pr so, men kender man produktionsomkostningen pr smågris og stiller den i forhold til prisintervallet i markedet, får man et godt overblik over, hvordan ens økonomi er i forhold til gennemsnittet i markedet – altså i forhold til alle de andre. Javel det kan man måske også læse i en analyse fra Seeges, men den viser jo kun gennemsnittet i Danmark og har således ikke økonomien med ved de tyske, hollandske med flere smågriseproducenter.

Omvendt må man også sige, at ligger dine produktionsomkostninger på 350 kroner pr gris eller højere, er der relativt lange perioder, hvor du er nødt til at få “kunstigt åndedræt” fra din bank. Øvelsen må således være, at omkostningerne pr gris bringes ned til området omkring 300 kroner og kan du ikke det, skal du måske overveje din fremtid som svineproducent.

Dollaren bryder over 6,60 kroner

US svinekød limit op

I den seneste periode har vi ofte hørt, at det er hård konkurrence fra amerikansk svinekød på verdensmarkedet, som er årsagen til den lave notering i Danmark og hvis den påstand er rigtig, er der i høj grad grund til at glæde sig efter udviklingen i denne uge.

For nogle uger siden kom de amerikanske hedgefonde i markedet og de købte priserne på børsen op over otte kroner. Dermed vendte den korte trend til stigende.

I sidste uge så vi så lidt korrektion efter det opadgående tekniske gennembrud og den slags korrektioner er mere reglen end undtagelsen. Med markante stigninger i denne uge, hvor priserne i Chicago lige frem steg limit onsdag aften – det vil sige med det højst tilladte på en enkelt handelsdag – får vi trendændringen til stigende bekræftet.

At priserne gik limit op var naturligvis bemærkelsesværdigt, men at det samtidig skete på en dag, hvor dollaren også steg markant og således leverede et opadgående teknisk gennembrud, er måske endnu mere interessant. Det tekniske dollargennembrud varsler nemlig flere dollarstigninger imod området omkring syv kroner i de kommende måneder og dollarstigninger er ellers ikke godt nyt for den amerikanske konkurrenceevne.

I markedet blev der efterfølgende talt om, at den stigende dollar bliver opvejet af udbredelsen af svinepest i Kina. Det hører efterhånden til hverdagen, at den kinesiske landbrugsminister melder om nye fund af svinepest og landet har ikke kontrol over sygdommen i især de små baggårdsbesætninger, der er mange af i Kina. Problemet er, at de små besætninger ikke har meget viden, men i stedet er der tradition for, at der fodres med madaffald for intet må gå til spilde i en lille økonomi. Det madaffald kan imidlertid smitte med svinepest.

Med de seneste stigninger in mente, står markedet overfor en afgørende test af 10 kroner pr kilo i Chicago. Bryder priserne over, er fem år med faldende priser brudt og i stedet skal der igen kigges imod de øvre 25 procent af det langsigtede handelsinterval – altså op til området omkring eller lige over tolv kroner. Bliver priserne omvendt afvist ved undersiden af 10 kroner, får vi den faldende tendens bekræftet.

Stigende svinepriser i Kina

Kinesiske embedsmænd i det kinesiske landbrugsministerium siger i dag, at de forventer stigende priser på svinekød i perioden frem imod det kinesiske nytår, som indledes i februar.

Embedsmanden begrunder forventningen med tradition for at spise meget svinekød i nytårsferie, men også at udbrud af svinepest i Kina, hvor der til dato er fundet 40 besætninger med svinepest i de seneste uger, vil begrænse udbuddet af svinekød fra flere regioner i landet.

Teknisk taler udviklingen imidlertid også for højere priser. Priserne var tidligere på året nede i det lave områder, som normalt begrænser produktionen og derfor skal ses som et godt område til køb for dem, der måtte have behov for at købe svinekød i Kina.

Efterfølgende er priserne brudt over tolv kroner og dermed er den korte trend vendt til stigende og senest er priserne brudt ud af en faldende kile i opadgående retning. Vi mangler dog stadig det helt store gennembrud over 15,50 kroner, som vender den lange trend tilbage til stigende.

Skulle det vise sig, at priserne bryder over 15,50 kroner, får vi dels et signal om, at priserne skal tilbage imod topområdet omkring eller lige under tyve kroner og vi får samtidig et teknisk købssignal. Som udgangspunkt skal vi dog vente en del handel her i området under 15,00/15,50 kroner, inden priserne eventuelt bryder over

Spekulanterne køber svinekød

Spekulanterne har benyttet sig af lave priser på slagtesvin i USA og har fundet den helt store indkøbsvogn frem med stigende priser til følge.

Priserne på slagtesvinebørsen i Chicago er således brudt over otte kroner og dermed vender den korte trend tilbage til stigende og vi får atter bekræftet, at området imellem syv og otte kroner skal ses som et godt købsområde.

Langsigtet bevæger de amerikanske priser sig i et interval, hvor syv/otte kroner markerer bunden i intervallet og tolv/tretten kroner danner top i intervallet. Går det som det plejer, skal priserne nu imod området lige under tolv kroner det kommende godt halve år.

I markedet tales der om, at købsinteressen dels er såkaldt “bargin buying”, hvor der købes, simpelthen fordi svinekød er billigt og risikoen for yderligere fald således er lille, men købsinteressen bliver ikke mindre af, at svinepest breder sig hastigt i Asien.

Dertil kommer, at der også er fundet svinepest i Belgien. Spekulanterne ser således en mulighed for, at amerikansk svinekød bliver den store vinder på verdensmarkedet, fordi Nordamerika stadig er fri for svinepest, imens den hærger i både Asien og Europa.

Alting har en konsekvens

Priserne på smågrise er i bund med en puljepris på 250 kroner, det kan vi vist alle blive enige om, og lave priser er i følge spindelvævsteorien produktions begrænsende. Det er store spørgsmål er således, om puljepriserne er så lave, at producenterne taber så mange penge, at der er nogen, som må kaste håndklædet i ringen og opgive produktionen?

Ja spørger man smågriseproducenterne vil de fleste sige, at der ikke kan tjenes penge i øjeblikket, men det gør vi ikke. Vi vil hellere spørge markedet, fordi det er her, at vi ikke bare ser, hvad der kommer ud af munden på smågriseproducenterne, men hvad de rent faktisk gør og det er jo handling og ikke ord der styrer udbuddet.

Hvad smågriseproducenterne siger, kan vi læse i landbrugsbladene, men det er udviklingen i antallet af soslagtninger der viser os, hvad de gør. Derfor er udviklingen i antallet af soslagtninger en form for vise sten for os på agrocom.dk og som det fremgår af grafen, så vi en stigning i antallet af soslagtninger i 2017 og ind i 2018, men i den seneste periode er antallet af soslagtninger faldet igen.

Der er således blevet slagtet ud som følge af den dårlige økonomi i smågriseproduktionen og nu falder antallet af soslagtninger, fordi der er en mindre “besætning” at slagte fra. Færre søer x udsætterprocent = med færre slagtninger. Læg også mærke til, hvordan en stigende tendens op igennem nullerne er afløst af en faldende tendens. Langsigtet er svineproduktionen således faldende.

Det korte af det lange er dog, at udviklingen i antallet af slagtninger viser, at smågriseproducenterne gør det, som teorien foreskriver, når priserne er lave og det næste der skal ske, er at markedet bunder ud på grund af et lavere udbud og at priserne igen går i vejret.

Husk også fodret

Det betyder dog ikke, at priserne pisker i vejret i uge 42 og at alle huller i økonomien er lukket inden jul. Ting tager tid og det kan ikke udelukkes, at vi skal se en periode med vandret handel på et lavt niveau, inden “bøtten” vender, men læg også mærke til, at afstanden fra 250 til 350 kroner ikke er lang målt i tid. Når slagtesvineproducenterne kommer i markedet på et lavt niveau, plejer købsinteressen at være meget stor og de første stigninger er således altid markante.

Det korte af det lange er, så ser vi den reduktion, der skal til for at vende markedet og spørgsmålet er ikke, om priserne skal længere ned, men blot hvor længe der går, inden de skal imod 350 kroner. Derfor anbefaler vi køb af smågrise nu og på grund af traditionen for at det første forløb er markant, vil vi ikke anbefale, at man afventer købet til vi ser det brud over 290/300 kroner, som vender den korte trend tilbage til stigende – Altså køb fordi smågrise er billige og så kan det naturligvis ikke udelukkes, at de også er billige om nogle uger.

Men når man nu fylder stalden med smågrise, er det også vigtigt, at man husker at købe foder til grisene. Den korte foderpristrend vendte til stigende først på året, da foderprisindekset brød over 150 kroner og efterfølgende er den mellemlange trend også vendt efter brud over 165 kroner.

De gennembrud udløste købssignaler og det seneste fald skal blot ses som den klassiske korrektion efter et gennembrud. Korrektioner er gode købsmuligheder og derfor skal man købe nu. Det kan selvfølgelig være svært at købe til de nuværende højere priser, men vi er nødt til at minde om, at priserne flere gange har været højere i den nære historie. Priserne på foder kan stadig stige med 50 kroner, ja det peger teknikken faktisk på, at de gør.

Køb billigt

Høje eller lave foderomkostninger

Grafen nedenfor viser udviklingen i agrocom.dk’s prisindeks, som er sammensat af 25 procent sojaskrå basis leveret med skib i Nordvesteuropa og 75 procent foderhvede på foderhvedebørsen i London. Alle priser omregnet fra dollar og pund med den løbende kurs på de to valutaer.

Grafen viser også, at der er dannet et nyt bundområde omkring eller lige over 140 kroner. Det er vigtig viden i den langsigtede disponering, fordi vi ved nu, at området imellem 140 og 160 kroner skal betragtes som et købsområde. Når priserne er i det interval, skal man således være meget købsorienteret. Det betyder ikke, at man bare skal købe der, men er priserne i intervallet og vender den korte trend til stigende, så skal der bookes foder på lange kontrakter.

Netop sådan en vending af den korte trend så vi, da priserne brød over 150 kroner og det udløste faktisk et tidligt købssignal. Efterfølgende er priserne brudt over 170 kroner og det har udløst et meget stort købssignal. Lige nu ser vi noget korrektion efter det tekniske gennembrud i sommer og sådanne korrektioner skal ses som gode købsmuligheder. Har man ikke købt, til trods for vores anbefalinger tidligere på året, så gør det nu.

Bryder priserne også over 200 kroner, vender den lange trend også til stigende og i givet fald er det teknisk set ret sikkert, at priserne skal i top igen og det vi sige op i intervallet imellem 220 og 240 kroner. Selv om man måske finder priserne vel høje, er der faktisk stadig et betydeligt potentiale, inden de er tilbage i seneste top.

Fald i kinesisk svineproduktion

Priserne på slagtesvin er faldet fra 22 kroner i 2016 til godt 10 kroner i starten af 2018, men de faldende priser slår nu igennem i den kinesiske svineproduktion. Den seneste opgørelse fra den kinesiske stat viser således, at antallet af søer er faldet med 1,1 procent i august sammenlignet med juli og med 4,8 procent sammenlignet med august 2017.

Det viser sig således igen igen igen, at der er en klar sammenhæng imellem økonomi i produktionen og lysten til at producere. Når priserne er lave, begrænser det produktionen og den lavere produktion skaber fundamentet for stigende priser. Omvendt stimulerer høje priser produktionen og danner afsættet til faldende priser.

På det kinesiske marked er priserne brudt over 12 kroner og det gennembrud vender den korte trend til stigende. Efterfølgende er priserne også brudt over 13,50/14 kroner og det bekræfter dels den korte stigende trend, men bruddet over vender også den mellemlange trend til stigende. Nu møder markedet modstand i 15,50 kroner, men bryder priserne over, vender den lange trend også til stigende og i givet fald sendes der teknisk signal om stigninger til området imellem 18 og 22 kroner igen.

Stigende kinesiske priser

Markant fald i svineproduktionen

I vores juni analyse havde vi en forventning om, at noteringen i Danmark på slagtesvin med lidt god vilje ville stige med 1,50 kroner hen over sommeren. Samtidig opfordrede vi til at købe foder, imens det kunne købes billigt og fordi den opadgående risiko var betydelig. I dag ved vi, at foderkøbet var en god ide, men også at noteringen på slagtesvin absolut ikke er steget.

Vores argument for stigningerne var, at antallet af slagtninger i Tyskland var faldet og at det ville fortsætte med at falde, fordi vi længe har set en faldende tendens i antallet af soslagtninger. I dag kan vi se, at det tyske marked faktisk reagerede på det lavere udbud af slagtesvin med stigende priser, men at danskerne åbenbart har udfordringer, der resulterer i faldende notering på et tidspunkt, hvor udbuddet af slagtesvin også falder i Danmark.

Imens noteringen er gået ned i Danmark, er antallet af slagtninger faktisk faldet yderligere i Tyskland og antallet af soslagtninger fortsætter også med at falde. Vi står således med en negativ udvikling i svineproduktionen i Nordeuropa, som vi ikke har set tilsvarende i de sidste ti til femten år og det får betydning for de tyske afregningspriser hen over efteråret og vinteren.

Spørgsmålet er så, om den danske notering fortsætter med at lege Rasmus modsat og går ned i takt med at de tyske afregningspriser går op, ja det ved vi ikke noget om, men der er ingen tvivl om, at priserne på smågrise, der ikke handles på basis af den beregnede pris, vil følge de tyske afregningspriser på slagtesvin op

Produktionsfaldet fortsætter

Den næste graf viser udviklingen i antallet af soslagtninger og at den faldende tendens fortsætter. Det fortæller os, at der bliver færre og færre søer (udsætterprocent x færre søer = med færre søer til slagtning). Javel noget af faldet i soantallet bliver udlignet af en højere produktion af smågrise pr so, men holder man grafen ovenfor, som viser udviklingen i antallet af slagtninger i Tyskland, op imod udviklingen i antallet af soslagtninger, er der en klar sammenhæng. Når antallet af soslagtninger falder, falder antallet af slagtninger af slagtesvin også.

I den forbindelse skal man huske på, at den nuværende kombination af høje foderpriser og lave priser på både smågrise og slagtesvin igen truer svineproducenternes økonomi. Javel især smågriseproducenterne har haft et par gode år og mange har således nedbragt kassekreditten, men vi oplever desværre, at nu, hvor der er behov for at øge kassekreditten igen, får mange nej i deres bank. Dermed er likviditeten reelt set ikke bedret til trods for, at kassekreditten er nedbragt.

Vi forventer således, at produktionsfaldet vil fortsætte de kommende måneder og at vi står med en meget stram forsyningssituation på især det nordeuropæiske marked i starten af 2019. Derfor forventer vi også, at 2019 bliver et særdeles interessant år for de tyske afregningspriser og så bliver det spændende at se, om den danske notering går med op, eller om den fortsætter med at lege Rasmus modsat og falder i takt med at afregningspriserne stiger i Tyskland, men det ved vi ikke noget om. Dog er der næppe tvivl om, at de danske priser på smågrise, som ikke handles på basis af den beregnede pris, vil gå i vejret.

Pest og dollar

Og dem der har været i gamet i mange år, ved, at der ikke er noget så prisstøttende, som hvis konkurrenterne bliver ramt af sygdom. Netop sygdom i svineproduktionen kan blive det helt store tema hen over vinteren og langt ind i 2019. Østeuropa er nemlig ramt af svinepest og det samme gælder store dele af Kina.

FN fødevareorginasitionen FAO sagde forleden, at de forventer, at svinepest vil brede sig til store dele af Asien og vores gæt er, at sygdommen er langt mere udbredt i Kina´s baggårdsbesætninger, end vi tror i dag. Breder svinepesten sig ud over det meste af Asien, kan det få meget stor positiv betydning for efterspørgslen efter svinekød fra vores del af verden. Hvilken konsekvens svinepesten konkret får på priserne, kan vi endnu ikke vide, men her ligger en af de helt store jokere for afregningspriserne.

Endelig er dollaren fortsat i langsigtet optrend godt hjulpet af en fortsat stigende forskel imellem renten i Euroland og USA. Renteforskellen er faktisk på sit højeste niveau siden midten af 1980’erne og det taler for, at dollaren vil fortsætte med at stige. Jamen kan Trump ikke ødelægge det hele? Hmme tja måske men i øjeblikket kører den amerikanske økonomi på skinner, imens der er flere lande i Euroland, som kæmper hårdt med deres økonomi.

Der er således ikke tegn på, at udviklingen i renteforskellen vil ændre sig i nær fremtid, men når den måske gør engang i fremtiden, kan det selvfølgelig påvirke vores forventninger til den tid. Der er jo intent, som går i samme retning altid.

Hold øje med Kina

Endelig ved vi også, at afregningspriserne ikke har fået meget hjælp fra det kinesiske marked, hvor sommerens priser har været meget lave efter en stigning i produktionen på de kanter. Den gode nyhed er i den forbindelse, at priserne i Kina er gået ret markant i vejret i de seneste uger efter svinepest breder sig i Kina.

Dertil kommer, at den kinesiske produktionsøkonomi er hårdt ramt af handelskonflikten imellem USA og Kina. Kineserne har nemlig lagt 25 procent importafgift på sojaprodukter fra USA og det har drejet den kinesiske efterspørgsel efter soja imod Brasilien. Det er selvfølgelig skidt for amerikanerne, men godt for priserne på soja i Brasilien. Det er imidlertid også skidt for de kinesiske svinebønder, som kan vælge imellem at betale 25 procent i afgift for US sojaprodukter eller at betale de højere priser i Brasilien. Når der lægges afgift på en vare, er det i den sidste ende forbrugerne, som kommer til at betale den og i dette tilfælde er det de kinesiske svineproducenter.

Teknisk er den korte pristrend vendt på det kinesiske marked efter brud over 12,00 kroner og efterfølgende er priserne brudt ud af en faldende kile i opadgående retning. Nu står priserne overfor en afgørende test af modstanden i 15,00/15,50 kroner, hvor brud over, vender den lange trend tilbage til stigende. I givet fald skal der igen kigges imod området omkring 20 kroner på det kinesiske marked. I givet fald åbner der sig nye muligheder for dansk svinekød i Kina.

Det korte af det lange er, at vi står i en situation, hvor vi havde en forventning til udviklingen i markedet og også til priserne. Udviklingen er gået som ventet og de tyske afregningspriser er gået op, i takt med at produktionen er faldet, men det er priserne i Danmark ikke. De grundlæggende forhold har ikke ændret sig – tvært imod ser vi fortsat produktionsfald, fortsat stigende dollar og dertil kommer nu svinepest, som breder sig i Østeuropa og Asien.

De grundlæggende forhold taler således for, at afregningspriserne i Tyskland vil trodse traditionen for lavere priser hen over efteråret og vinteren og de grundlæggende forhold taler også for, at 2019 bliver et år med markant stigende afregningspriser i Tyskland og hvad gør noteringen i Danmark så? Tja vi ved det ikke. Vi kender åbenbart ikke omfanget af de udfordringer, som de danske slagterier har og vi må bare erkende, at vi flere gange ikke har været pessimistisk nok, når vi har forsøgt at vurderer prisforholdet imellem Danmark og Tyskland.

Desværre må vi også erkende, at fortsætter den udvikling, som vi har set de seneste år, hvor noeteringen i Danmark har tabt terræn i forhold til de tyske afregningspriser og hvor de tyske afregningspriser har sendt smågrisepriserne i vejret, bliver det meget svært at opretholde den danske slagtesvineproduktion og man må frygte, at vi får en fremtid, hvor sektorens eksport handler om salg af smågrise og avlsdyr, men hvor slagtesvineproduktionen begrænser sig til det, som de danske forbrugere kan spise

Hold øje med 11,50 kroner

Langsigtet er de tyske afregningspriser i en stigende handelskanal, men på den korte til mellemlange bane er trenden faldende efter brud under 11,50 kroner sidste år. Efterfølgende fandt priserne støtte i bunden af den stigende handelskanal, inden de vendte tilbage til undersiden af 11,50 kroner hen over sommeren – Det var den bevægelse, vi missede i Danmark.

Her har priserne i to omgang mødt modstand og priserne er igen på vej imod bunden af den stigende handelskanal, men med de grundlæggende forhold in mente, vil der være meget stor støtte i området omkring ti kroner og vi venter ikke, at priserne kan bryde under der. Skulle det alligevel ske, er der efterfølgende meget stor støtte i 9,50 kroner og priser under 9,50 kroner bliver ikke et tema.

Kigger man på priskurven, må man også erkende, at priserne aldrig er blevet under 11,50 kroner og vi skal således forvente, at vi efter det her fald tilbage imod 10,- kroner området, får stigninger, som sender priserne over 11,50 kroner igen. Når det sker, vender den korte til mellemlange trend tilbage til stigende. Samtidig får vi et teknisk signal om, at afregningspriserne skal tilbage til området imellem 12,75 og 13,75 kroner og det kunne meget vel blive i sommeren 2019, at priserne kommer op i det niveau.

Altså på den korte bane skal vi se en del handel imellem 10,00 og 11,00 kroner basis tyske afregningspriser hen over efteråret og vinteren, inden priserne bryder over 11,50 kroner i 2019 og går imod 12,75/13,75 kroner i løbet af 2019.

Tyskerne kunne men danskerne kunne ikke

Med udgangspunkt i de tyske afregningspriser var vores juni forventning, at afregningspriserne i Tyskland ville vende tilbage til undersiden af den top, som blev dannet i perioden fra 2015 til 2016 svarende til cirka 10 kroner pr kilo. Det samme niveau for den danske afregningspris – altså undersiden af toppen fra 2015 til 2016 – ligger i området lige omkring 10,00 kroner pr kilo. De tyske priser levede således op til vores forventninger, men det gjorde de danske priser langt fra.

I den tid vi har analyseret på afregningspriserne, er vi for alvor blevet skuffet to gange. Den første var for et par år siden, hvor en udvidelse af prisforskellen imellem Danmark og Tyskland resulterede i, at vi satte næsen efter en høj efterbetaling i Danmark, men det skete ikke. Den næste var her i sommer, hvor de danske priser ikke formåede at lave samme bevægelse som de tyske og dermed blev vores forventning om plus 1,50 kroner hen over sommeren gjort til skamme.

Det korte af det lange er, at det største problem i vores analyser og forventninger er, at vi tager udgangspunkt i det tyske marked, når vi laver analyser og at det danske marked desværre i stigende grad ikke kan stå mål med det tyske. Dermed tegner der sig et meget dystert billede for den danske slagtesvineproduktion, som på den ene side må betale de tyske priser for smågrisene, men som på den anden side må nøjes med danske priser for deres slagtesvin.

N.B. Vores september analyse og forventninger udkommer senere på ugen, men vi kan da løfte sløret så meget, at slagtningerne i Tyskland fortsætter med at falde og at priserne i Kina er vendt. Det ser således spændende ud for de tyske priser, men om danskerne kan komme op af det sorte hul? Det må i spørge Danish Crown om, men graferne nedenfor taler et tydeligt sprog. Investering i slagtesvineproduktion i Danmark er NO GO, så længe danskerne halter alvorligt efter tyskerne. Sjovt nok, eller hvad det nu er, så begyndte den kedelige udvikling i Danmark, da Danish Crown dels lovede en stigning i afregningspriserne i forhold til en række europæiske lande og dels sagde at de ikke længere ville sammenligne sig med tyskerne.