Rebound efter fald

Ugen blev indledt blandet i en usikker stemning op til juni kvartalsrapporten fra USDA, som offentliggøres i morgen den 30. juni. Usikkerheden fik nogle sælgere til at tage profit på tidligere solgt hvede og majs og lysten til at tage profit blev ikke mindre af, at hveden og majsen droppede i sidste uge.

Samtidig fandt hveden og majsen støtte i varmen vejrudsigter for store dele af USA i de første uger af juli. Der er kommet vand i weekenden, men i form af byger så der kan findes farmere, som ser frem imod det varme vejr med ro i sindet, men også andre farmere som frygter en varme periode.

I vinterhvedebæltet har det omvendt ikke regnet og der er lovet temperaturer over 35 grader helt op til Nebraska, så vinterhvedehøsten bliver hurtigt overstået i år. Det varme vejr er godt nyt for kvaliteten, men spørgsmålet er stadig, om hveden modner vel hurtigt i varmen.

Lysten til at tage profit i Chicago blev ikke mindre af, at hveden ramte et stort støtteområder i fredags, som strækker sig fra 450 til 470 cent. Et område som har markeret bund i markedet mange gange de sidste godt ti år.

Hen over eftermiddagen i Chicago kom køberne for alvor i markedet efter tale om, at faldet i juni er overgjort og i Paris fulgte priserne med op, men støtten til de europæiske priser blev ikke mindre af, at et dollarfald først på dagen blev taget af bordet igen hen over eftermiddagen.

Med stigningerne er der dannet en “Key reversal”, som er en bevægelse, der tager flere dages handel af bordet igen. Samme bevægelse har vi set de sidste tre gange, at markedet er bundet ud. Priserne kan sagtens falde tilbage til 180 euro igen, men vi skal se test af 183/184 euro og brud over afslutter endegyldigt nedturen i denne omgang. I givet fald skal vi også se test af modstanden i 190 euro. N.B. Læg mærke til at momentet er stigende og det taler for, at vi skal gense 190 euro, men inden vi bliver alt for skråsikre på, at priserne er vendt, skal vi jo nok se kvartalsrapporten og reaktionen på rapporten i morgen.

 

 

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.