De tyske afregningspriser på slagtesvin stiger igen i den kommende uge, dog “kun” med 37 øre til 15,25 kroner pr kg. Selvom tyskerne må nøjes med stigninger i bedste danske målestok i næste uge, er 15,25 kroner imidlertid den højeste pris i den tyske historie og prisen er således rekord høj.
Støtten til priserne kommer fra et antal af slagtninger, som på det nærmeste er i frit fald. I de seneste tolv uger er der således slagtet cirka 725.000 slagtesvin om ugen i Tyskland og det er dels det laveste antal siden 2006 og dels 100.000 slagtesvin om ugen færre end på samme tidspunkt sidste år.
Med stigningerne bryder priserne hen over “gammel” top fra tidligere på året. Dermed bliver den stigende trend bekræftet og vi får således signal om, at de tyske slagtesvin har sat kursen imod området imellem atten og 20 kroner pr kg.
Nu bliver det spændende at se, hvad de danske slagterier gør i morgen, men der er ingen tvivl om, at danskerne klarer sig historisk dårligt i forhold til tyskerne og en lang række andre lande. De danske priser har imidlertid dannet samme bund som de tyske efter priserne er brudt over 11,50 kroner i Danmark.
Dermed får vi vores forventning om, at priserne i Danmark vil stige til området omkring eller over 13 kroner før efterbetaling i Danmark i løbet af 2022 og nu hvor de tyske priser er brudt ind i rekordland, fastholder jeg også, at vi også kommer til at se danske rekordpriser i løbet af 2023 i området imellem 16 og 18 kroner.
Jeg sender således også en tillidserklæring til de danske slagterier om, at jeg trods et år med historisk dårlig konkurrenceevne i forhold til resten af verden, stadig har tror på, at de har evnen til at genetablere mere normale prisforskelle i forhold til afregningspriserne uden for Danmark.
I den forbindelse vil jeg tilføje, at kan de danske slagterier ikke det, har den danske svineproduktion ingen berettigelse. Det er måske hårde og stødende ord for nogen, men hvis vi i fremtiden fortsat skal se prisforskellen på tre kroner på dansk svinekød i forhold til svinekød fra vores konkurrenter i EU og på verdensmarkedet, kan svineproduktionen i Danmark jo ikke opretholde livet i længden. For eksempel betaler de tyske afregningspriser nu for det dyre foder, men det gør de danske altså ikke. Tyskerne har stoppet blødningen, men det har danskerne ikke og man kan jo kun bløde, så længe der er blod i årerne. Er de først tømt, er der kun døden tilbage.