Russisk hvedeareal falder

Det russiske analysefirma SovEcon forventer et fald i vinterhvede arealet i Rusland på imellem ti og femten procent efter tørke siden i sommer.

SovEcon tilføjer, at en del af den hvede som er sået, er kommet i tør jord og derfor er spiret dårligt frem. Det kan få betydning for udbytterne til næste år, men vinterfastheden kan også blive påvirket af den vanskelige etablering af afgrøden.

Meget afhænger nu af, hvad det bliver for en vinter, som rammer Rusland. Mildt og vådt vejr eller et tykt snedække vil redde meget, men hård frost med ingen eller kun lidt sne kan gøre problemet større.

Vejrudsigterne for de kommende to uger lover fortsat tørt vejr.

I Ukraine har det også været tørt og hvedesåningen er forsinket, men der er kommet vand til den vestlige del af landet i oktober og der er meget mere vand på vej de kommende uger, så måske ukrainerne stadig kan nå at indhente noget af det forsømte såarbejde.

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.