Skuffende økonomiske data fra Kina presser råolien ned

Anbefaling

Afvent langsigtede køb til området omkring 3,60 kroner basis prisen på dieselolie børsen i London svarende til 4,10 til 4,40 kroner i Danmark. En kortsigtet afdækning kan dog til forbruget i resten af 2024 kan dog gøres i 4,00/4,25 og her er vi meget tæt på nu. 

Økonomiske tal fra Kina skuffer

Råolien falder i starten af denne uge, fordi den kinesiske økonomi viser bekymrende tegn og de store hedgefunde frygter dermed for faldende efterspørgsel efter råolie fra Kina. Kina er verdens største råolie importør, så en lavere efterspørgsel vil kunne få store konsekvenser.

Jo bedre, det går for de store verdensøkonomier og jo mere, der er gang i virksomhederne i de enkelte lande, jo mere råolie vil der efterspørges. De høje renter har gjort ondt på virksomhederne i de store verdensøkonomier og det har sænket aktiviteten.

OPEC+ har været nødt til at skære i udbuddet af råolie for at kunne opretholde et relativt højt prisniveau. Overordnet tyder det på, at der ikke er nok gang i de store verdensøkonomier til at opretholde efterspørgslen af råolie.

I dag rebounder råolien efter nyheden om drabet på Hamas leder og konflikten i Mellemøsten er igen bluset op. Det er endnu svært at sige, hvad drabet får på konflikten og dermed også for prisudviklingen på råolie.

Bliver udbuddet meget stramt, har OPEC landene imidlertid ingen problemer med at opskalere produktionen og derfor er der heller ikke meget, der tyder på, at råolien vil stige kraftigt.

Teknisk råolie basis London

Teknisk har råolien siden toppen i 2022 befundet sig i en negativ trend. Konflikten i Mellemøsten og produktionsnedskæringerne har fået råolien til at korrigere opad, men det er vigtigt at bemærke, at hver top er blevet dannet lavere end den foregående. Det indikerer, at den faldende trend er intakt.

Holder råolien sig under 80 dollars i løbet af ugen, tyder meget på, at den faldende trend opretholdes og vi skal i stedet se mod de 75 dollars igen.

Bryder råolien under de 75 dollars, bliver den faldende trend endelige bekræftet og vi skal efter se mod 70/ 65 dollars eller lavere.

Teknisk dieselolie basis London

Det samme mønster ses på dieselolie basis London. Dieselolie basis London har også siden 2022 befundet sig i en negativ trend med opadgående korrektioner, hvor det igen er vigtigt at bemærke, at hver top er dannet lavere end den foregående.

Kortsigtet har dieselolien fundet noget støtte i 4,25 kroner, men et faldende moment antyder, at priserne med tiden bryder under 4,00/4,25 kroner for at gå imod 3,25 kroner eller lavere.

 

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.