Tyske landmænd dropper svineproduktionen

Den seneste tælling foretaget af det tyske nationale statistikkontor taler et tydeligt sprog. Antallet af svin i Tyskland er nemlig faldet til sit laveste i 25 år i november, hvor optællerne fandt 2,45 millioner svin på tyske landbrug eller 9,4 procent mindre i forhold til november 2020. Produktionen i november foregik på 18.800 landbrug eller 7,8 procent færre end året før.

Læg også mærke til at der er en stigning i antallet af slagtesvin (mastschweine) på 8,9 procent, men at antallet af smågrise (ferkel), ungsvin (jungschweine), søer (Zuchtsauen) og gylte (jungsauen) falder fra en side af. Når først slagtesvinene er slagtet, står tyskerne med en stor underforsyning

Faldet i Tyskland skyldes i høj grad frygt for, at svinepest afskærer tyskerne for at eksportere svinekød, men faldet er langt større, end den tyske eksport. Tyskland har således bragt sig i en situation, hvor de, når de har spist alle de grise, som de slagter nu, bliver netto importør af svinekød og måske endda i stor stil. I den forbindelse er den gode nyhed, at Danmark i forvejen er kendt i Tyskland for høj kvalitet og der har måske åbnet sig en ladeport af muligheder for dansk svinekød i Tyskland.

Udviklingen i Tyskland kan imidlertid også få den betydning, at vi ser en ændring i strukturen i dansk landbrug. Tidligere lavede vi mange smågrise, som blev eksporteret til tyske slagtesvinebesætninger, men det kan vise sig, at vi i fremtiden skal gøre langt flere grise færdige selv i Danmark og i stedet eksportere de færdige kødprodukter til det tyske marked.

Jeg forventer således, at investeringerne i den danske svineproduktion vil gå imod flere slagtesvinestalde, hvor nuværende smågriseproducenter går fra at sælge puljegrise til eksport og over imod full line, hvor grisene afsættes til slagtning i stedet.

Vi gør opmærksom på, at der er betydelig risiko forbundet med handel med råvarer, samt at agrocom.dk ikke kan gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, som opstår i forbindelse med analyser og rådgivning fra agrocom.dk.