Ser man længere ned på siden, finder man en analyse af råoliemarkedet og hvordan råoliepriserne er brudt ud af en stigende kile. Herefter er priserne på råolie gået ned, men en korrektion i første del af 2019, har sendte priserne op til undersiden af toppen fra sidste år.
Det samme kunne man sådan set skrive om ureapriserne. Vi har set en lang periode, hvor priserne er gået mere op end ned i en stigende kile, men priserne er brudt ud af en stigende kile i nedadgående retning og dermed er den langsigtede faldende trend reelt set genoptaget.
I de seneste uger er ureapriserne gået i vejret, men teknisk set skal man holde sig i ro og forvente at bevægelsen op blot er den klassiske korrektion, der kommer i kølvandet på et stort gennembrud – I dette tilfælde gennembruddet, hvor priserne brød under 270 dollar og ud af den stigende kile. Teknisk set skal vi også forvente, at luften går ud af opturen ved undersiden af 270 dollar og at priserne igen falder. Jamen det er jo meget godt med alt det der teknik, men kan vi nu også regne med det? Tja ikke altid, men som regel.
Derfor kan vi på agrocom.dk rigtigt godt lide, når teknikken bliver bekræftet af de grundlæggende forhold og det gør den. Priserne på kul på børsen i Rotterdam er på vej ned og faktisk er de på vej imod tidligere bundniveauer. Det taler for, at ureapriserne også skal imod området imellem 175 og 200 dollar igen.
Jo men nu er det jo ikke kul, vi spreder ud på afgrøderne og det er naturligvis rigtigt, men kvælstof vindes ud af luften i en energikrævende proces og energiomkostningen udgør således mere end 90 procent af omkostningen ved kvælstofproduktion. Jo men kul er vi ikke færdige med at bruge det? Kina er verdens førende ureaeksporterende land og derudover eksporterer kineserne også en del flydende ammoniak, som bruges i gødningsfabrikkerne i resten af verden og i Kina er kul stadig den fortrukne energiform. Kul er nemlig billigt og i Kina har de heller ikke hørt om de globale klimaproblemer og hvis de har, så har det ikke noget med dem at gøre.
